Translate

søndag den 24. marts 2013

Bebe Azzadine


Artiklen er skrevet af Suzzane Sofia Potempa – oversættelse og foto er fra bogen ” Die Geschichte des Orientalischen Tanzes in Âgypten” af Aischa – Barbara Lüscher, Basel. http://www.motionsound.com/basel/aischa/index.htm


Bebe Azzadine
Der findes desværre ikke mange oplysninger om Bebe Azzadine på trods af, at hun også havde stor indflydelse i den tid, hvor Badia Masabni udviklede orientalsk dans, ”mavedansen”, som en underholdende scenisk dansekunst.

Bebe Azzadine begyndte sin dansekarriere i Egypten hos Badia Masabni. Det var tiden før Tahia Carioca, Samia Gamal og Naima Akef blev kendte dansere hos Badia. Bebe´s arbejde var i starten primært at tage sig af de unge piger i dansegruppen.

Der var en del regler i Badia´s dansegruppe. Bl.a. måtte man i dansegruppen ikke se på, når de andre dansere øvede. Bebe fik ganske hurtigt flere fordele end de andre dansere.
Badia købte et danse-kostume til Bebe. Samtidig fik Bebe lov til at se med, når de andre dansere i Badia´s dansegruppe øvede de forskellige danse. Udover dette var Bebe også sammen med Badia i hendes private hjem. Dette vakte misundelse hos de andre dansere, og medførte at nogle af danserne truede med at forlade Badia´s gruppe.


Familiære problemer
Men snart opstod der også problemer mellem Bebe og Badia. Badia´s nevø, Antoine Aissa, der var gift med Badia`s adoptiv-datter Juliette, og som var ansat i Badia´s Casino, blev forelsket i Bebe. Og Bebe blev forelsket i Antoine. Dette opdagede Badia, og både Bebe og Antoine måtte omgående forlade Badia´s hus og Casino.

En utryg tid
Bebe gik derefter til gruppen Mary Mansur, og skiftede efter kort tid til gruppen Yusuf Aizzeddin og derefter til teatret i El-fantasia i Giza.
Fordi Badia Masabni i sin vrede havde talt med en del andre indenfor den kunstneriske verden omkring sit svigt vedrørende Bebe som en urostifter og ballademager, måtte Bebe til sidst forlade landet og arbejdede en tid på forskellige klubber i Irak. Der tjente hun hurtigt penge nok til at kunne vende tilbage til Egypten for at blive selvstændig med et privat teater.

Casino-branchen
Til stor ærgrelse for Badia Masabni genoptog Bebe også sit forhold med Antoine Aissa, som hun lejede et teater af i Alexandria. Teateret hed ”EI villa vista” og blev senere omdøbt til ”Monte Carlo af Bebe”. Men der var kommet dårlige tider i Casino-branchen, så da Bebe permanent flyttede tilbage til Cairo, drog hun fordel af sit ophold i udlandet. Ved hjælp af en fuldmagt fra Antoine fik hun købt Badia Masabni´s Casino i Ernad ed-Din Street. Men det var ikke en succes. Der var næsten daglige slagsmål med store skader. Senere lykkedes det Badia Masabni at få sit Casino tilbage fra Bebe.                   

Ufine tricks
På daværende tidspunkt var højdepunktet af konkurrencen mellem Bebe og Badias danser Tahia Carioca nået. Bebe engagerede Tahia Carioca  i sit show, alt imens Samia Gamal optrådte som en stjerne i Badias Casino. Tahia opdagede to uger efter, at hun var blevet brugt som et redskab mod Badia. Hun forlod straks Bebe, og gav afkald på resten af den løn, som hun havde tilgode.

Bebe som danser
Beba Azzadine var en danser med et udtryksfuldt ansigt og altid smilende. Hendes hoftebevægelser havde spændende markeringer og pauser. Bebe´s hofte- og bryst-shimmies er de mest slående billeder af hendes bevægelser kombineret med hendes stærke personlighed.

Bebe Azzadine blev født i 1910 og døde den 5. februar 1951 ved en bilulykke.

Film
I følgende film spillede Bebe Azzadine større roller:
- Kidb kidb fi (True Lies) i 1944, en film af Togo Mizrahi,
- El-el-Baey muzazyaf (The false Bey ) i 1945, en film af Ibrahim Lama,
- Jamal wa Dalal (Gamal og Dalal ) i 1945, en film af Stephane Rosti,
- Layali el-us (The Nights of Pleasure) i 1947, en film af Mustafa Niazi.


Belly dance Museum på internettet har en lille artikel om Beba Azzadine, som du kan læse på     http://www.bellydance.org/beba-azza-edddine.html

Bebe Azzadine staves på forskellige måder: Beba Ezz el Din, Beba Aizzeddin, Beba Azza Eddine, Beba Azzedine.


Naima Akef


Artiklen er skrevet af Suzzane Sofia Potempa – oversættelse og foto er fra bogen ” Die Geschichte des Orientalischen Tanzes in Âgypten” af Aischa – Barbara Lüscher, Basel. http://www.motionsound.com/basel/aischa/index.htm




Dansens storhedstid i Ægypten
Fra ca. 1940 til 1960 var den tid hvor musik, dans og film havde sin storhedstid i Ægypten. En tid vi i dag kalder for ”the golden age” – ”guldalderen” eller den klassiske periode. En tid vi stadig i dag inspireres af, uanset om det er musik, dans, iscenesættelse, kostumer m.m., der er emnet.
Badia Masabni var en stjerne, og samtidig skabte hun muligheden for mange andre, der havde talent og ambitioner. De mest berømte dansere fra den tid var Tahia Carioca, Samia Gamal og Naima Akef. Disse dansere var også skuespillere i filmverdenen, og derfor findes der meget materiale om deres karriere.

Akef børnene:
Naima Akef blev født den 7. Oktober 1932 i byen Tanta i Ægypten. Hun var den fjerde datter i en cirkus familie. Selvom hun aldrig havde gået i en skole, kunne hun både læse og skrive. Naimas farfar var gymnastiklærer på en skole i Giza indtil den dag, han oplevede et italiensk cirkus der havde en gæsteoptræden i Cairo. Han blev så begejstret, at han opsagde sit arbejde, der ellers gav ham en tryg og sikker status, for at starte sit eget lille familie cirkus.

Akef-Cirkus bestod i starten kun af familiemedlemmer, som enten var selvlærte eller oplært af faderen. Naimas far blev således født ind i familievirksomheden og senere igen Naima. 
Allerede som en lille pige på tre år optrådte Naima med akrobatik sammen med i familien, og da hun var 10 år balancerede hun på reb højt oppe over cirkusmanegen. Vendepunktet for familien Akef skete, da Naima forældre blev skilt. Naimas far forviste moderen og de fire børn fra familiens cirkus.
Naimas mor valgte herefter at  grundlægge sin egen Akrobatik gruppe ”Awlad Akef” (Akef børnene).



Ung multikunstner
Naimas mor og de fire døtre optrådte i kasinoer og ved forskellige underholdningsarrangementer i Cairo. At Naimas mor og de fire døtre fik arrangementer i Badia Masabnis Casino fik en afgørende betydning for Naimas fremtidige dansekarriere.
Unge Naima var ikke kun en dygtig kunstner og akrobat, men hun kunne også bevæge sig meget harmonisk i dans. Derfor fik hun lejlighedsvis lov til at erstatte de etablerede dansere ved sygdom i Badia Masabnis dansegruppe, på trods af at hun ikke var et fast medlem af gruppen.
Da Naima var seksten år, dansede hun sin første solo, og publikum var fra start af begejstret over hendes charme og karisma. De mange bifald fra det begejstrede publikum skabte imidlertid stor misundelse blandt de andre dansere hos Badia Masabni. Naima flyttede derfor efter en kort tid til Badias konkurrent og tidligere elev Beba Aizzedin.

Isadora Duncan fra Østen
Næste skridt i Naimas karriere var, da. Naima blev opdaget af den berømte skuespiller og filminstruktør Hussein Fawzi. Han grundlagde bl.a. i starten af 1940'erne et film produktionsselskab sammen med Tahia Carioca. Han tilbød Naima hovedrollen i filmen "El-aish we-l malh" ("Brød og Salt, 1949). Herefter fulgte omkring femten roller i musikfilm, der var instrueret af Hussein Fawzi.
Forholdet mellem Hussein Fawsi og den tredive år yngre Naima, udviklede sig til et venskab der førte til ægteskab i 1950.



Ud over Naimas succesfyldte roller i filmverdenen, hvor hun i de fleste tilfælde også sang, var Naima tro mod teaterbranchen. Ægyptens første officielle Musik- og danseteater efter revolutionen i 1952, der blev ledet af Zaki Toleimat, ansatte Naima i revyen "Ya lel ya ain" ("Åh øjne, åh nat '), hvor hun spillede sammen med den senere berømte koreograf Mahmud Reda. 
De rejste til Moskva i 1957 for repræsentere Ægypten med revyen, ved en festival for unge kunstnere i Moskva, hvor der var et internationalt dommerpanel. Til alles overraskelse vandt Naima Akef førstepræmien. Naima fik titlen ”Isadora Duncan fra østen” af pressens positive omtale, og der blev ophængt et billede af Naima i Bolschoi teaterets museum. Da det ægyptiske musik- og danseteater kort efter måtte indstille sine aktiviteter på grund af økonomiske vanskeligheder, grundlagde Mahmud Reda sit eget danseteater, der blev internationalt kendt som "Redagruppen".. Han overtog ikke alene dele af udstyr, musik og nogle af koreografierne, men også dansere og popstjerner som Karim Mahmud og Shahrazad. Naima Akef var imidlertid meget involveret i filmindustrien, og fulgte derfor ikke Mahmud Reda og hans gruppen.

Naima og privatlivet
Der er ikke mange oplysninger om Naima privatliv. Naimas ægteskab med Hussein Fawzi varede i 10 år hvorefter de blevskilt. Hun blev derefter gift med Sami Abdel-Halim (en embedsmand indenfor økonomi). De fik sammen sønnen Mohammed.

Ibrahim Akef, Naimas fætter, fulgte familien Akefs tradition. Han startede sin karriere som akrobat og arbejdede for en tid i Badia Masbanis Casino. Derefter arbejdede han som koreograf indenfor film og teaterbranchen.

Fatma Akef - en af Naima søstre, rejste til Nordamerika, hvor hun arbejdede som danser og kunstner. I en af hendes danse balancerede hun på glas.




Magiske Naima
Naima Akef havde hovedrollen i hele 21 film i tiden mellem årene 1949 og 1964.
Naima fik kræft og døde i en alder af kun 33 år, den 21. april 1966 i Cairo.
Naima ville uden tvivl have opnået en endnu større international berømmelse, hvis hun ikke var blevet syg.
”Naima Akef moved like magic”. Ordene er fra Nagua Fouad, - en meget berømt ægyptisk danser i især i 1970´- 80erne. Nagua Fouad havde Naima som sit forbillede. Kilde – Belly Dance Museum, USA

Naima Akef havde i en tidlig alder ambitioner og en usædvanlig stor udholdenhed. Som barn udfordrede hun sin ældre søster i at blive stjernen i deres akrobatikgruppe. Som ung teenager arbejdede hun med akrobatik og kæmpede med tilskuere på gaden i Cairo for at holde sulten i skak. Senere i sine teenageår fik hun meget lidt søvn, mens hun arbejdede på Casino Opera, fordi hun brugte sine nætter til at lære nye danseteknikker.
Da hun var i begyndelsen af tyvene, havde hun opnået at blive Ægyptens ”darling” på det hvide lærred, og det forblev hun i næsten et helt årti.
I dansens storhedstid, kunne hun som ingen anden præsentere dansen på film. I dansen kombinerede Naima det traditionelle med innovation og med en usædvanlig ynde.
Samia Gamal mente, at ingen havde gjort mere for at fremme dansen siden Tahia Carioca.
Badia Masabni sagde, at Naima var den mest flittige kunstner, hun nogensinde havde mødt.
Naima Akefs alt for tidlige død var et invaliderende slag for den ægyptiske kunst.
Kilde www.bhuz.com/forum