Suhair Zaki
Suzzane
Sofia Potempa: ” Jeg vidste, at min dygtigste underviser www.shahrazad.de havde haft en personlig
kontakt med Suhair Zaki. Derfor kontaktede jeg Shahrazad, og spurgte om hun
ville skrive lidt om sine oplevelser til denne artikel om Suhair Zaki.
Shahrazad
Shahrazad fortæller:
”I starten
af 1980'erne så jeg første gang Suhair Zaki danse på videoer, som jeg syntes
var lidt kedelige. Jeg forstod ikke, hvorfor folk talte så meget om hende. I
1982 rejste jeg for første gang til Ægypten, hvor jeg skulle være i en måned.
Jeg så Suhair Zaki danse på en natklub på Pyramid Street, og jeg var
fuldstændig paf over det, jeg så og hørte. Sammenlignet med de andre ægyptiske
dansere var Suhair Zaki ganske tilbageholdende, med en temmelig lys make up og
i klædt et klassisk kostume. Hendes musikere var så ubeskriveligt fantastiske,
at jeg tænkte, at jeg aldrig havde hørt noget lignende i mit liv. Da Suhair
Zaki begyndte at danse, blev det øjeblikkeligt klart for mig, hvorfor hun var
så berømt. I det øjeblik hun dansede, smeltede hun ind i musikken, og den
smeltede ind i hende, som uadskillelige elementer, som om jeg så musikken og
hørte dansen. Hun tog sit publikum med i en trance, der fik os til at glemme
alt andet. Når der var en lille pause, tørrede hun sveden af sit ansigt med et
lommetørklæde og smilede på sin egen generte måde. Vi var tilbage på jorden. Da
hun tog sine fingercymbaler og fortsatte med en Balady, hvirvlede hun os
tilbage til de kosmiske verdener, waw !
Da hun passerede mit bord kunne jeg ikke lade
være med at sige " jeg elsker dig" til hende! Hun reagerede meget
varmhjertet og menneskeligt. Der var Ingen tegn på stjernenykker eller
arrogance, kun charme og skønhed.
For mig er hun den bedste fortolker af levende
musik nogensinde. En koncentreret flydende og øjeblikkelig reaktion på de
subtile variationer i den ofte improviserede og komplicerede arabiske musik,
fik hende selv og os alle i en ekstase, igen og igen. Hun var en sand mester i
Tarab følelsesmæssige højdepunkter / ekstase i arabisk musik). Jeg så hende
optræde flere gange i Ægypten og Tyskland.
I 1993 kom hun til Mena House (i Cairo) og sad
blandt publikum, hvor hun skulle have optrådt ved et in-ternationalt show
arrangeret af afdøde Dietlinde Bedauia Karkutli (Tyskland). Men hun optrådte
ikke, fordi hendes onkel var død. Hun
var oldt op med at optræde med dans. Mona Said dansede i stedet. Jeg dansede et
potpourri af en 1001 Nat og flere andre danse i løbet af aftenen i Mena House.
Jeg startede og sluttede med pantomi-misk dans til musik af Rimsky Kor-sakov .
Da jeg kom tilbage til publi-kum efter min præstation, fortalte mine venner
mig, at de havde set Suhair Zaki græde under mit show. Jeg gik hen til hende
for at hilse på hende, og hun krammede mig og sagde, det havde været så
romantisk ...!
Jeg har ofte
tænkt, at hvis det ikke var for Suhair Zaki, ville jeg for længe siden være
holdt op med at danse orientalsk dans. Hun var en sand kunstner og en meget
værdig repræsentant for det høje ideal som en danser kan legemliggøre. En
mester i dans, hjerte, sind og ånd !”
Suhair Zaki
ÆGYPTEN i 1944
1944 var en
tid med store samfundsmæssige ændringer i Ægypten. I Cairo og andre store byer blev traditioner
og normer i forbindelse med bryllupper mere afslappede. Awalim fortsatte med at være de traditionelle
kunstnere, der var entertainere for den lavere sociale klasse ved bryllupper,
mens den ægyptiske overklasse begyndte at ansætte populære natklub-entertainere
til deres fester og bryllupper. Feminismen voksede i Ægypten. Kvinder var i
front ved filmoptagelser, og filmindustrien havde kvindelige instruktører. De
mest berømte dansere på den ægyptiske scene dengang var Badia Masabne, Tahia
Carioca, Samia Gamal og Naima Akef.
Ved
slutningen af 1940'erne ophørte traditionen for Awalim kulturen. (Awalim = en
kvinde Almeh – flere kvinder Awalim. Kvinder der var uddannet til at underholde
med dans, musik og poesi.) Med bortfaldet af "Usta" den kvindelige
leder af en gruppe af Awalim, blev de kvindelige kunstnere i Mohammad Ali
Street i Cairo tvunget til at tage ansvaret for deres egen karriere. De
begyndte selv at lave deres forretningsaftaler med mænd. Her blev Ma'alimah,
leder-kvinden indenfor dans og artisteri født.
Da
revolutionen fjernede koloni-magten i Ægypten i 1952, opstod Moulid (Festivaler
der fejrer en lokal helgens fødselsdag). Muolid blev en platform for teatralske
og kunstneriske talenter. Åbne Kaffehuse trivedes med musik og dans. Baladi
musik og sangere blev meget populære.
SUHAIR ZAKI SOM UNG
Suhair Zaki
blev født i Mansoura (Ægypten) i 1944. I 1953, da Souhair Zaki var ni år
gammel, flyttede hun med sin familie til Alexan-dria. Suhair elskede musik og
dans og udviklede sit naturtalent som danser ved at danse og øve sig til musik
fra radioen. Suhair Zaki var mest inspireret af Tahia Carioca og Samia Gamal. I
en alder af elleve var hun kendt og populær blandt venner familie for sine
danse ved fødselsdage og bryllupsfester. Senere som ung pige begyndte hun at
danse professionelt i de græske natklubber i Alexandria.
Suhair Zaki
flyttede som ung til Cairo, hvor der var de største muligheder indenfor musik
og dans. Der optrådte hun mange forskellige steder, fra røgfyldte natklubber
til store festlokaler og til ekstravagante bryllups-festligheder. Ligesom mange
af hendes jævnaldrende havde Suhair Zaki ikke succes ved en audition som
studievært for tv. Hun satsede derfor al sin energi på at blive en af de mest
berømte dansere i tresserne og halvfjerdserne, både i film og på scenen.
I tresserne
modtog Suhair Zaki udmærkelser og medaljer fra Sha-hen af Iran, den Tunesiske
Præsi-dent og Gamal Abdel Nasser, den anden præsident i Ægypten. USA´s
daværende Præsident Nixon gav Suhair Zaki navnet "Zagreeta". Han
havde lært, at ordet henviste til et højt og skingert hyl i Ægypten, man brugte
som et udtryk for glæde.
Suhair Zaki
var den første danser, der havde modet til at danse til musikken fra Oum
Kulthoum, som var den højest beundrede af alle sangere i den arabiske
musikhistorie. Det var risikabelt at gøre dette modige forsøg, først og
fremmest fordi Suhair Zaki på det tidspunkt stadig var ung og ukendt. Men Oum
Kulthoum gav udtryk for, at Suhair Zaki fortolkede musikken smukt. Mohammed
Anwar Al Sadat, den tredje præsident i Ægypten, kaldte hende "dansens Oum
Kulthoum". Han sagde til hende: "Som hun synger med sin stemme, sådan
synger du med din krop".
Suhair Zakis
billede blev meget ofte brugt som omslag på kassettebånd, selvom musikken til
tider var middelmådig mavedanser-musik.
Suhair Zaki´s omhyggelige øre for musik var berømt og respekteret især
blandt alle musikere i orkestret, der spillede for hende.
Suhair Zaki
SUHAIR ZAKI´S STIL
Suhair Zaki
var en meget yndig og elegant danser, hun blev kendt for sin unikke
"bløde" stil. Hendes dan-sestil kan sammenlignes med Tahia Carioca´s
stil: ”De bløde rullende hofter, små bevægelser der havde en stor effekt, evnen
til at bevæge sig med stor fylde på meget lidt plads og at hun blev kendt for
sit uskyldige kokette ansigtsudtryk. Suhair Zaki blev indbegrebet af den
naturlige baladidanser, og blev ofte nævnt som en "Bint el Balad"
eller "datter af landet". I modsætning til Nagwa Fouad, som på det
tidspunkt var hendes største konkurrent, brugte Suhair ikke rekvisitter til at
blænde sit publikum med. Hendes stil var ren og præcis. Hun behøvede ikke meget
plads på dansegulvet for at forbinde sig med musikken på den mest imponerende
måde. Hun var præcis i sit hoftearbejde, meget feminin, yndefuld, samtidigt
ganske reserveret, men med en følelsesmæssig effekt, som var utroligt
betagende. Ingen dikkedarer var nødvendige, hun imponerede og fortryllede sit
publikum alene ved hjælp af sin danseteknik og dansekunst.
Suhair Zakis
sceneproduktioner var ikke overdådige, hendes kostumer var enkle. Hun optrådte
altid som solodanser, og benyttede ikke sangere, andre dansere eller en dansegruppe
i sin optræden. Hun havde kun sit fremragende orkester med sig i sin dans. Et
orkester der bestod af 15 – 30 musikere, som afspejlede et perfekt samarbejde
og gav publikum magiske oplevelser. Hvert halve år blev der skabt ny musik til
Suhair Zaki, heriblandt kan nævnes musikstykket ”Shik Shak Shok".
I modsætning
til mange dansere i Cairo, brugte Suhair Zaki aldrig koreografer til hendes
show. I stedet kreerede hun selv sine danse udfra egen inspiration og følelser;
hun lod musikken bevæge sin krop. Hun blev citeret for at sige, at dansen var
lige så nødvendig for hende som for andre at kunne trække vejret. Suhair Zaki
mener, at dans er en kunst, og den skal altid forblive æret og respekteret. At
være en danser handler ikke om at vise din krop og poserer på scenen. Suhair
Zaki har altid selv været æret og respekteret som danser og som kvinde. Hun har
aldrig gået på kompromis med sin integritet, selv om trenden dikterede andre
ten-denser i forhold til en mere vovet påklædning og til pompøse
show-optrædener.
KARRIEREN SLUTTEDE
Suhair Zaki
optrådte i hele Mellem-østen i 1980'erne. Shareen el Safy, en fantastisk dygtig
danser og un-derviser I USA, åbnede for hendes show på det femstjernede Sunset
Nightclub i somrene 1988, 1989 og 1991. Ifølge Shareen: "Jeg arbejde-de 3
somre på Sunset, åbnede showet for Sohair hver aften i flere måneder ad gangen.
Det var en fantastisk gave at være sammen med hende, selv om vi havde været
venner i et stykke tid før dette. Men der skete desværre sørgelige ting i
slutningen af hendes karriere. Su-hair Zaki´s far døde, landets økonomi var på
et bundniveau, og regeringen chikanerede hende med efterbetaling af skat. Uger
før hun gik på pension, dansede hun med tårer i øjnene. Hendes glæde og
smitsomme gnist var forsvundet. Vi var alle bedrøvede over at være vidner til
dette. "
Golfkrigen i
1990 og 1991 bragte en øget konservatisme og økonomisk afmatning til Ægypten.
Natklubejere havde ikke længere råd til at holde åbent. Suhair Zaki valgte at
gå på pension, mens hun var på højden af sin karriere. Hun var stadig populær,
selvom mulighederne og den offentlig interesse for mavedansere generelt var
faldet. Nogle mener, at Suhair Zaki lejlighedsvis havde optræden med dans
gennem 1990'erne.
Suhair Zaki
STIL OG MENINGER
Suhair Zaki
kom officielt ud af sin pensionering i maj 2001. Hun medvirkede i Raqia
Hassans "Ahlan we Sahlan" festival i Cairo for at under-vise flere
hundrede dansere fra hele verden. Siden
dette har hun været med i det årlige arrangement enten ved at undervise eller
ved at nyde de forskellige shows.
Nogle
ægyptere og folk fra andre arabiske lande har givet udtryk for deres bekymring
for, at udlændinge fordrejer den særprægede ægyptiske dansestil, når de danser
i Ægypten. I forhold til denne bekymring er Suhair Zaki blevet citeret for
følgende:"De vil aldrig kunne leve op til standarden af den ægyptiske
dansestil... De har ikke den livlige ånd, de ikke har følelsen af humor, og de
har ikke det musikalske øre ... De kan udføre trin, de lærer -.. 1,2,3,4. Men
de har ikke den ånd. De vil aldrig,
aldrig kunne matche os.
Suhair Zaki
brugte en sætning fra en berømt sang af Oum Kulthoum i et personligt interview
til CairoTimes: "Hvis du ønsker at gå tilbage til
de gamle dage? Prøv at fortælle de gamle dage, at de skal komme tilbage, som de
var. Disse dage vil aldrig komme tilbage igen, atmosfæren, gæsterne. Hvor er de
nu? Orientalsk dans har været mit liv. Jeg har min søn, og min mand. Men mine
bedste minder fra fortiden er alle sammen fra min dans." Souhair Zaki ©
Cairo Times.
SUHAIR ZAKI´S BEVÆGELSER
I film med
Suhair Zaki er det let at se, hvorfor hun var kendt for sine hoftebevægelser.
Hoftebevægelserne var små, bløde, skarpe og præcise i deres udtryk. Suhair Zaki
blev især kendt for sine ”ned”-bevægelser med hofterne, altid klart og præcist
på slaget. Så kendt, at denne bevægelse er blevet opkaldt efter hende. Hoften
flyttes skarpt ud/ned med vægten i samme fod. Samtidig er den anden hofte
op/ind på den anden fod, hvor hovedvægten ikke er. Sommetider tilføjede hun
shimmy til bevægelsen. Dette er i modsætning til Maya (nedadgående lodret
ottetal ), hvor du først skubbe hoften op/ud og derefter ned og har hovedvægten
i det andet ben.
Suhair Zaki
viste den typiske rolige ægyptiske isolering af bevægelser. Hendes
hoftebevægelser var isoleret med en subtil sammenhæng, der evt. førte energien
videre til en bevægelse af brystet, en skulder eller armbevægelser. Når Suhair
Zaki udførte sine bløde 8tals-bevægelser med hofterne, både lodrette og bagud /
fremadrettede, fik hele hendes krop ofte lov til at flyde med i denne
bevægelse.
Hun brugte
meget enkle armbevægelser naturligt og harmonisk med cirkler i håndled og evt.
håndbevæ-gelser. Arm-positionerne var undertiden med stor vidde, undertiden
tæt til kroppen, til tider løftet, andre gange ikke, og virkede altid rolige og
harmoniske. Hun dansede normalt til rytmen, undertiden til melodien, men
fangede altid accenter med præcise stop. Hendes drej var i normalt tempo,
rolige og korte, og nogle gange lænede hun som i en barrel turn. Suhair Zaki
brugte små skridt, med skiftende vægt i benene, let bøjet knæ for at gøre det
muligt for hende at udføre sit bløde velformulerede hoftearbejde med lethed.
Suhair Zaki
gentog sine bevægelser gennem en sætning eller i et rytme-mønster i musikken.
Gentagelsen (gør 8 gange det og 4 gange det) skete ikke, som ofte er observeret
hos vestlige dansere.
Hun var
kendt for sin søde, til tider lidt frække ansigtsudtryk. For det meste havde
hun et sødt smil, idet hun koket kiggede væk eller over skulderen med et
skulderrul. Nogle gange brugte hun et mere intenst ansigtsudtryk, som når hun
dansede til Oum Kulthoums musik eller med lukkede øjne, som om hun dansede for
sig selv.
Forfatter: Artiklen
er oprindeligt skrevet af Nimeera - www.Nimeera.com. Suzzane Sofia Potempa har med Nemeeras
personlige tilladelse oversat artiklen.
Suzzane
Sofia Potempa
www.orientalskdans.dk
