Translate

tirsdag den 23. december 2014

Mona El Said



Magiske Mona
Mona Said var en af mine største favoritter på video, da jeg startede med mavedansen. Mona El Said udførte sine bevægelser som den største lethed i verden. Hendes udtryk, udstråling og danseteknik har altid stået for mig, som nærmest uopnåeligt og som en gåde, på trods af, at hun udførte sine bevægelser så tydeligt og rent, at de burde kunne aflæses. Jeg mødte Shareen El Safy, som har studeret Mona El Said med den største intensitet, først da forstod jeg, at Mona El Said i virkeligheden var datidens geni til at opfinde og udføre komplekse dansebevægelser. Desuden har jeg aldrig set nogle fortolke Oum Kouthoum´s sange, som Mona El Said. Hendes fortolkning af Howa Sahih var/er især enestående. Jeg synes, at hun brugte sig selv med en utrolig intensitet, og at hun vidunderligt dramatiserede betydningen af musikkens ord med sine udtryk og svagt sitrende hænder. Jeg ved nu, at Mona El Said har sat sine egne genkendelige følelser om kærlighed, sorg og smerte i den dans og musikstykket.  Da jeg var i Israel for at studere dans bl. a. hos Amoura, viste hun mig et privat videoklip af Mona El Said, hvor bl.a. Mahmoud Reda, Ragia Hassan medvirkede som publikum sammen med Amoura. Jeg blev chokeret over at se Mona El Said, som om hun var påvirket af enten narkotika eller alkohol i musikstykket Lissa Faker. Amoura var stor fan af Mona El Said, og derfor meget ulykkelig over, at Mona El Said ikke havde det godt på det tidspunkt.

Monas barndom
Mona El Said (Mona Ibrahim Wafa) blev født ved Suez-kanalen.  Hendes forældre, som var i familie med hinanden kom fra Sinai oasen nær Musa. Der var ingen dansere, musikere eller sangere i den store familie af tanter, onkler, kusiner og fætre. Alligevel begyndte Mona som syvårig at drømme om en at blive en berømt danser. Hun elskede at danse. Mona lærte folkloristiske danse i sin skole, og hun begyndte at danse hjemme ved mindre familiebegivenheder.  Men tanken om, at hun rent faktisk ville blive en danser havde endnu ikke krystalliseret sig i hendes unge fantasi.

Monas første job
Pga.krigen med Israel i 1967 blev alle i området ved Suez-kanalen bedt om at evakuere. Af sikkerhedsmæssige årsager måtte Mona, med sin mor og søstre søge tilflugt i Cairo. Her mødte Mona sin danseskæbne, som blev starten til et spændende liv med dans. En aften gik Mona og en veninde på det populære diskotek, Triang A Go Go for at danse. Mona blev af en tjener kaldt til bordet, hvor Anwar Amar, ejer af Sahara City Nightclub sad sammen med den berømte sangerinde Leila Murad. De opfordrede hende til at blive en professionel danser, fordi hun både havde et kunstnerisk udseende, udstråling og var en talentfuld danser.  Anwar Amar opsøgte Monas hjem for at hun kunne optræde med sin dans i Shara City Nightclub. Men Monas mor var svær at overbevise, at dette var det rigtige for hendes datter.  Mona begyndte som 13 årig at optræde i natklubben, men arbejdede der for kun i to måneder. Dengang var Sohair Zaki var allerede et stort navn,  Nagua Fouad og Nahed Sabry var store stjerner.

Flugten til Libanon
Men Monas far var meget imod, at Mona optrådte med dans.  Han ville slå Mona ihjel, fordi han var beduin og det var meget skamfuldt for familien. Inden Mona´s far nåede at rejse fra Suez-kanalen til  Cairo, havde Mona´s mor hjulpet Mona med, at hun kunne flygte til Libanon.
 Mona boede i Libanon fra 1970 til 1975, hvor hun optrådte med sine danse på Casino Libanon i Beirut, som dengang var det største Casino i hele verden. Da Mona´s far blev syg rejste Mona til Suez-kanalen, hvor hun så ham inden han døde. Mona´s første mand var søn af Libanons præsident, han hjalp Mona med en vellykket dansekarriere i Libanon.  Mona tjente godt, hun kunne forsørge sin mor og sine søstre. (Mona Said har været gift mindst 7 gange).


International berømmelse
I 1975 vendte Mona tilbage til Cairo for at danse i Meridian Hotel Nightclub indtil 1976. Den næste kontrakt blev det eksklusive Omar Khayyam  i London, en fashionabel klub for det arabiske jetset – for rige mennesker. Efter et år havde hun to måneders orlov til at besøge sin familie i Cairo, men vendte tilbage til London. Hun købte Omar Khayyam sammen med en tyrkisk partner og udførte sine danseshow der fra 1976 til 1980.
Mona rejste tilbage til Cairo for at optræde på Al Hambra på Sheraton Cairo, hvor hun boede indtil 1983. Hun dansede det følgende år i London, men vendte igen tilbage til Cairo som hovedattraktionen i Gezirah Sheraton natklub fra 1984 til 1985. I 1985 giftede Mona giftede sig og flyttede til London og dansede ikke i et år, men begyndte at danse igen på Gezirah Sheraton i Cairo 1987 og 1988.
Ulykke og sladder
I 1988 brækkede Mona benet i forbindelse med en danseoptræden og kort efter havde hun en forfærdelig ulykke pga. et fald på gaden, hvor hun kom til skade med sit ansigt. Der gik ca. fire år før hun genoptog sin dans. Der var et væld af historier og sladder omkring Mona, fra hustruvold, narkotika til fundamentalistiske trusler. Der var også rygter, om hendes datter havde giftet sig en vigtig embedsmand, der misbilligede mavedans. Men Mona har efter eget udsagn ingen børn. Hun har to søstre. Den ældste var/er som en veninde, den yngste var/er som en datter for hende.



Come back
I 1993/1994 var Mona tilbage med show i Cairos natklubber på Meridian og Marriott”still going strong” med et 30 mands orkester, sangere og mandlige dansere. Mona brugte dyre smukke levende kostumer af bl.a. guld, chartreuse og koraller, alle skabt af den talentfulde Hafez Ismael. Efterfølgende har Mona Said trænet dansestjerner, rejst i verden , hvor hun har givet workshops og optrådt med dans. Hun har studeret indretning, arkitektur, kropsmassage og aerobic. Hun har altid gjort meget for at bevare sit smukke udseende, og fik på et tidligere tidspunkt korrigeret sin næse.
En stjerne – et naturtalent
Mona Said har kun en gang brugt en koreograf til sin dans. Det var Ragia Hassan, som hun i mange år har været venner med. Udover dette har Mona selv skab sin egen unikke dansestil med de utroligt smukke flydende lyriske armbevægelser. Mona har udtalt, at det er mere vigtigt at danse med sine følelser end at tælle sine skridt. Hun dansede selv med fokus på følelser og stemninger. Hun brugte nye innovative bevægelser og skabte magi på scenen med sin energi. Tahiya Carioca gav hende navnet "Princess of Raks Sharki". De ægyptiske blade og aviser skrev om "Sa'mraa El Nile", som betyder "Bronze fra Nilen." Hun har optrådt for kendte og prominente personer bl.a. Dronning Elisabeth i London. Mona´s forestillinger var altid ledsaget med et stort orkester. Hun hyrede de mest sofistikerede musikere på det tidspunkt som hendes band. Mona El Said var et med musikken. Hendes koreografier var præcise, fulde af følelser og ynde. Mona er et godt eksempel på en ægyptisk danser, der hviler i sig selv med sin femininitet, elegance, glæde og passion i løbet af en performance.  Mona El Said medvirkede i en række ægyptiske film, og har haft hovedrollen i 7 film. Mona´s unikke stil, ynde og elegance har i den grad inspireret og påvirket mavedansere i hele verden, fra hun startede op til i dag.

Artiklen er skrevet af Suzzane Sofia Potempa

Kilde: Shareen el Safy samt undervisningsvideo med Mona El Said
Nadia Gamal 
En af mine absolutte dansefavoritter indenfor orientalsk dans / mavedans er stadig Nadia Gamal. Jeg har været meget frustreret over, at der var så lidt materiale om hendes store repertoire af forskellige danse og hendes evne til at udtrykke forskellige stemninger og følelser. Til alt held førte min nysgerrighed mig til Ibrahim Farrah, som havde kreeret videoen Rare glimpses i 1994 og videoen med Nadia Gamals danse workshop fra 1981. I danseundervisningen fra 1981 underviser hun i en orientalsk dans med musik fra den tid og en beduindans fra Libanon. Nadia er iført en hel dragt i sort (bodystocking - top uden ærmer og lange ben – ganske moderne i forhold til de store skørter med møntbælter som man iklædte sig i 1981). Nadia havde et møntbælte på og sølv sko med meget høje hæle, som plateau skoenes storheds tid i 1970'erne. Hun beder i starten de mange deltagere (et sted mellem 50 – 100) om at lægge deres skørter, så hun bedre kan overskue den store gruppe, og bedre kan fortælle gruppen, om hvad de gør godt eller skal rette. Nadia Gamal havde et fantastisk samarbejde med Setrak Sarkissian (darbukaspiller og orkesterleder fra Libanon). Det ser man i videoen ”The legend Nadia Gamal” produceret af Hollywood Music Center. ( Den købes i dag på DVD). Nadia er på videoen i en tæt kontakt med både publikum og musikere.





Maria Kariadis
Maria Kariadis blev født i Alexandria (Ægypten) 1937, selv om hendes far var fra Grækenland og hendes mor var fra Italien. Maria fik senere kunstnernavnet Nadia Gamal. Hun voksede op i et miljø med ”show business”, fordi hendes mor arbejdede med danseteater. Moderen optrådte også med sit teater i Casino Opera hos Badia Masabni i Cairo. Allerede som helt ung pige optrådte Nadia med europæiske folkedanse, som var en del af moderens danseteater. Nadia blev betaget af orientalsk dans ”mavedans”, men Nadia´s forældre forbød hende, at danse orientalsk dans i så ung en alder. De mente, at hun skulle lære dans på den ”korrekte” måde. Så niårige Nadia trænede flittigt og dedikeret på danseskoler i ballet, moderne dans, akrobatik, jazz, og hun lærte at spille klaver. En dag da Nadia var 14 år og på danseturne med moderen i Libanon, hvor de var flyttet til, blev en af danserne som dansede orientalsk dans syg. Nadia fik lov til at træde i stedet for den danser, der ikke kunne danse på grund af sygdom. Nadia fortryllede publikum med sin dans. Alle var begejstrede. Efter denne debut, blev hun en meget populær danser i Libanon og i Ægypten.

Filmstjerne
Nadia blev som ung kvinde stjerne i en del ægyptiske film både som danser og skuespiller. Hendes dynamiske og karismatiske dansestil var efterspurgt. Senere medvirkede hun også i syv populære film i Libanon. Eksempelvis dansede Nadia som nittenårig i 1956 i en sort og hvid spillefilm ”Zennuba”, som foregik i en Ægyptisk Cafè, hvor den libanesiske sangstjerne ”Sabah” sang titelmelodien. Nadias hår var lidt kortere end skulder længde, og mere bølget end moden var på det tidspunkt. Hun var som en ung uskyldig pige både i sit udseende og i sin udstråling. Hun er iklædt i et typisk mavedanser kostume med en stribet bh og bælte og en nederdel i chiffon. Hun dansede rundt om den tids traditionelle ægyptiske folk, som sad ved borde med smil og anerkendende nikken med hoveder. Nadias dans var ikke ukonventionel, men hun dansede med en fantastisk energi. Hun bevægede sig hurtigt hen over gulvet, og udnyttede hele rummet. Nu og da udførte hun et præcist og ubesværet drej. Der var en forbløffende lethed over hendes dans. Hun bevægede sig som en fugl, der flagrer fra gren til gren, med et strålende smil. Enhver bevægelse flød let ind i den næste, nonchalant, feminint og med en unik energi.

Masser af succes
Nadia var på turne rundt i verden i bl.a. Europa, Mellemøsten, Latinamerika og Canada. Hun optrådte for Kong Hussein af Jordan og Shahen i Iran. I 1968 blev hun inviteret til at danse ved Baalbek Festival i Libanon. Dette var en meget stor anerkendelse af både hende som danser, men også for anerkendelsen af orientalsk dans ”mavedans” i Libanon. Nadia var den første kvinde, der fik tilbudt at optræde med orientalsk dans ved Baalbek Festival. Nadia´s dans højnede orientalsk dans i Libanon til at blive en respekteret og anerkendt dans. Nadia talte, læste og skrev ikke færre end syv sprog.  Hun blev danse lærd, og forskede i dansens oprindelse og dens kultur (orientalsk dans og dens folklore).  Ibrahim Farrah ( dansepioner i USA 1939 – 1998) var i 1968 i Libanon for at studere dansekulturen. Her så han for første gang Nadia Gamal danse. De blev nære venner. Ibrahim Farrah arrangerede Nadia til at undervise i dans i New York i 1978 og i 1981. I 1978 var det første gang Nadia underviste andre i dans. Det viste sig, at hun var en dybt engageret og passioneret underviser. Hun startede efterfølgende den første skole i orientalsk dans i Beirut.

Nadia privat
Nadias kærlighed til musik førte hende sammen med den berømte violinist Shafiq Hashe, som hun blev gift med. År senere blev de skilt. Hun blev senere gift med Mounir Maasiri (filmproducer), som hun også senere blev skilt fra. Nadia Gamal havde en stor lidenskab til dansen, til livet og med et stort temperament og retfærdighedssans. Hun gav sig selv fuldt og helt. For hende var det alt eller intet. På et tidspunkt da hun var i New York, var hun på kant med sin daværende mand, som var en sheik og medlem af den kongelige familie i Saudi Arabien.  Han havde sendt hende en diamantring for at slutte fred. Hun udtrykte sin utilfredshed ved at skylle diamantringen ud i toilettet. Danseren Suhaila Salimpoor (Californien) mødte Nadia Gamal, da hun var 14 år. Dette møde har hun beskrevet i en artikel. Nadia Gamal sagde bl.a. til Suhaila: ” Ved du, hvorfor jeg danser på den måde, som jeg gør? Fordi jeg har lidt. Jeg har været igennem skilsmisse, død, en masse hjertesorg .... sådan er kunst!  Det er nemt nok at vise et trin eller en bevægelse, men ikke nemt at vise sin sjæl. Husk altid at lytte til musikken, når du danser……



The Queen
Nadia var en aktiv berømt danser fyldt med liv og nye ideer i 1990, hvor hun fik brystkræft og døde. Hun var i behandling for sin kræft i Beirut og døde af lungebetændelse. Nadia fik aldrig afsluttet sin storhedstid og sine kunstneriske ideer. Mange har tænkt over, hvorfor Nadia Gamal betragtes som en ”Legende” eller ”The Queen” i orientalsk dans og dens folklore. De synspunkter, hun gav udtryk for i mange interviews giver svaret.  Nadia sagde: "Jeg danser for mig, ikke for publikum". "Jeg har været professionel danser i mere end 35 år og jeg føler mig stadig som en elev. En kunstner må aldrig ophøre med at lære, fordi kunst har ingen grænser. Orientalsk dans er et udtryk for kvindelighed, og danseren skal udtrykke, hvad hun føler med sin krop, ansigt, hænder ... glæde, vrede, kærlighed, had".


Artikel af Suzzane Sofia Potempa - Kilde:  Great Spirits af Randall Grass - side 200 – 223, Ibrahim Farrah og Suhaila Salimpoor