tirsdag den 30. august 2016

Forskere tager et kig på ”feel good” fordele – psykisk velvære ved mavedans

Australsk undersøgelse bidrager til den sparsomme litteratur, der er omkring mavedans i forhold til psykisk sundhed og velvære.


Mavedansere har færre hang-ups om deres kroppe. De fleste kvinder, der danser mavedans gør det, fordi det er sjovt, bevægelserne i dansen er interessante og spændende – og ikke fordi de nødvendigvis føler sig mere sexet, mens de danser. Det er konklusionen i en undersøgelse om menneskers kropsopfattelse og sexroller af bl.a. kvinder, der dansede mavedans i deres fritid. Undersøgelsen blev ledet af Marika Tiggemann, Flinders Universitet i Australien. 
Se link nederst på siden.



Kropsbillede er den måde, hvorpå en person opfatter, føler og tænker om hans eller hendes krop, især faktorer vedrørende form og vægt. Tidligere undersøgelser i USA og England har vist, at dansere, der dansede street og moderne dans havde et mere positiv kropsbillede af sig selv end eksotiske dansere. Tiggemann´s forskningsteam ønskede at bidrage med mere viden til den sparsomme litteratur, der er omkring mavedans. Forskerne testede derfor, hvordan mavedansere i denne potentielt seksuelt dragende danseform ser sig selv, og hvad de får ud af at danse mavedans.

Forfatterne rekrutterede 112 mavedansere fra to danseskoler i Adelaide, Australien, sammen med 101 kvinder der studerede og boede på et kollegium, og som aldrig før havde danset mavedans. Alle deltagere i undersøgelsen udfyldte spørgeskemaer, hvor de vurderede deres egen krop, hvordan de tænkte, at andre syntes om deres krop, og om den opmærksomhed de tiltrak hos mænd.


Forskerne fandt, at mavedanserne så deres egen krop i et bedre lys end de kollegiestuderende. De havde en mindre tilbøjelighed til at være utilfredse med, hvordan de så ud. De har også færre negative tanker om sig selv, og tog sig derfor mindre til hjertet om, hvad andre måske tænkte om deres kroppe.

De fleste mavedansere nød danseaktiviteten, fordi det var sjovt, og fordi de udførte spændende bevægelser med deres krop. Tiggemann gav udtryk for, at det understregede det faktum, at mavedans er en kropslig-aktivitet, der giver kvinder en følelse af ejerskab af egen krop. Mavedansen gør det muligt for kvinder at være mentalt og fysisk til stede "i nuet" og til at føle sig veltilpasse med sig selv.



De fleste kvinder gav udtryk for at mavedansen havde en mindre betydning for dem som en form for seksuel aktivitet. Dette understøtter ideen om, at kvinder dyrker denne noget erotisk og seksuelt dragende aktivitet ganske enkelt for sig selv, i stedet for at føle sig mere sexet og mere attraktiv overfor andre. Faktisk var mavedanserne ikke forskellige i forhold til de kollegiestuderende i forskergruppen omkring deres nydelse i form af seksualisering, eller dét at blive opfattet som seksuelle væsener.

"Mavedans er en aktivitet forbundet med et positivt kropsbillede, fordi dem der dyrker mavedans har en tendens til at fokusere mindre på deres udseende, og mere på deres oplevelser, samt hvad de er i stand til at gøre med deres kroppe," slutter Tiggemann. "Det giver kvinder en sjælden, sikker og kreativ mulighed for at udforske og udtrykke deres sensuelle og seksuelle selv."



Reference: Tiggemann, M. et al (2014). Mavedans som en kropslig aktivitet? En test af den kropslige model af positive kropsbilleder, Sex Roller. DOI 10,1007 / s11199-014-0408-2
Link til en artikel 

https://medicalxpress.com/news/2014-09-scientists-feel-good-benefits-belly.html



Foto: Suzzane Sofia Potempa - Fotograf: Stella Dea Jensen