Tanker fra Tyrkiet september 2016

På foto ser du Lise Kofod, Linnea Færch, Irina Matytsina og jeg i en antik butik i Ayvalik Tyrkiet.

Mavedanserkonkurrencen i DK 

Den 9/4 vandt Linnea Færch mavedanserkonkurrencen i Danmark arrangeret af Foreningen Kulturnet. Prisen var en gratis rejse m. ophold v/ Folklorefestivalen i september.  Lise Kofod vandt publikums prisen og et gratis ophold ved Folklorefestivalen. Linnea og Lise skulle derfor deltage i mavedanserkonkurrencen sammen med internationale deltagere i september i Sarimsakli, Tyrkiet.  Irina ville gerne med, og jeg følte bl.a. et ansvar overfor deltagerne, der skulle deltage i konkurrencen i Tyrkiet.

Usikkerhed på rejsen

Fredag nat d. 17/9 rejste Irina, Linnea, Lise og jeg til Tyrkiet for at deltage i den internationale folklorefestival. Jeg havde haft kontakt med et de bosniske kvinder, der også skulle deltage i festivalen med deres sange i sangkoret. Selv om jeg ikke kendte dem, havde de hjulpet mig med at formidle således, at vi ville blive hentet i Edremit lufthavn. Jeg havde en ide om et hotel navn, hvis alt gik galt. Andet vidste vi ikke. Der havde desværre været meget sparsomme informationer fra arrangør i Tyrkiet, selv om jeg havde forsøgt at kommunikere. Så vi tog alle afsted til Tyrkiet med meget få informationer omkring det praktiske.

Lost and not found

Jeg har ikke været i udlandet siden 2010. Jeg havde ikke fået checket for evt. nye regler for væsker i håndbagagen i Sikkerhedskontrollen i DK. Selv om Lise og Linnea hjalp mig meget, måtte jeg give afkald på nogle af mine lækre cremer.  Det er ikke særlig spændende at rejse om natten, når man er træt og får ondt i kroppen, fordi flysædet ikke passer til ens krop, og er umulig at finde hvile i. Lange køer og svært ved at finde rundt i Istanbul lufthavn gør, at man bliver endnu mere træt. Vi sad alle og sukkede efter en seng ved flyafgang 204B i Istanbul lufthavn. Endelig kunne vi gå ombord i et indenrigsfly til Edremit. Da vi var ombord i flyet, opdagede jeg at jeg havde glemt min lille tablet ”Lenovo yoga tab 3 pro” i tablettasken i ventesalen.  Jeg kunne nå at løbe ud i ventesalen og tage min tablet, men det måtte jeg selvfølgelig ikke. Det var som om mine bønner til flypersonalet prellede af. Stewardesserne var irriterede og virkede overlegne. Senere da vi fløj fik jeg besked om, at kontakte afdelingen ”Lost and Found”i  Edremit lufthavn.

I Edremit lufthavn var ”Lost and Found” lukket.  Men pludseligt dukkede en smilende frisk kvinde op, og fortalte at hun også var Lost and Found, blandt de mange andre opgaver, hun havde. Hun gav mig en mailadresse og tlf.nr. til Lost and Found i Istanbul lufthavn.

Festivalen

Vi gik alle ud af lufthavnen spændt på, om vi nu blev hentet. Så skete miraklet. En mand kom i en bil med et skilt med kun Lise` s og mit navn på, der fyldte 4 linjer. Vi blev enige om, at de 4 linjer på skiltet nok betød 4 navne og dermed transport til 4 personer. Da vi meget trætte ankom til Ergin Hotel efter en søvnløs nat, blev vi varmt modtaget af hotellet og arrangør af Festival Besim Biberovic, som bød på brunch.

Det viste sig, at festivalen var aflyst. De internationale deltagere ville ikke deltage på festivalen pga. Tyrkiets situation. Vi var ikke blevet informeret om dette, da man troede at vi ville tage imod en intern fest for os og det bosniske sangkor i Danmark som også var i Tyrkiet. Hvis vi blev, ville vi også blive forkælet med guidede ture i lokalområdet. Vi valgte at tage hjem igen. Vi fik et deltagerbevis, for bl.a. at være de modigste i verden. Og Lise Kofod og Linnea Færch vandt på den måde danse konkurrencen i Tyrkiet anno 2016.

På foto ser du en tyrkisk kvinde fra vores hotel i gang med at ælte dej / rulle dej til brød. 

Brød hedder ekmek på tyrkisk.

Ayvalik distriktet

Inden vi rejste fik vi set lidt af lokalområdet, den vidunderlige strandkyst, søde mennesker og veltilpasse smukke katte omkring.  Sarımsaklı er en by i Ayvalık distriktet i Balıkesir provinsen i Vesttyrkiet. Byens navn betyder "jord med hvidløg" med henvisning til regionens store produktion af hvidløg. Området er også særdeles rigt og selvforsynende med bl.a. oliven og olivenolie, som de har fået priser for.  Ayvalik by som er ca. 6 – 8 km fra Sarimsakli er en meget hyggelig by, som er præget at en fortid med græske indbyggere og en spændende kulturhistorie.

Søndag formiddag underviste jeg det bosniske sangkor i mavedans. Det var super sjovt og hyggeligt. Der var gang i den, og mine fingercymbaler klang højt i hele hotellet, da vi sluttede undervisningen med en fællesdans.

Der er ingen tvivl om, at når der er festival i Sarimsakli, så er det et must at være der. Der er både mulighed for en badeferie, smukke oplevelser i naturen, at opleve området kulturelt og historisk, og at opleve musik, sang og dans med deltagere fra hele verden samlet i Sarimsakli. Der blev absolut på denne rejse skabt gode kontakter og et godt fundament til at kunne kommunikere fremover. Næste år kan vi håbe, at der er ro i Tyrkiet, så jeg kan arrangere ophold i Sarimskali 2017, hvor jeg vil tilbyde 3 timers daglig undervisning i mavedans, og hvor der samtidigt er en International Festival. Der vil også være mulighed for dygtige dansere at tilmelde sig den internationale mavedanser konkurrence.

Foto taget af Lise Kofod

Lost and found

På vejen hjem mødte jeg min veninde fra Lost and Found i Edremit igen. Hun sad ved check ind bagagen, og jeg fik en varm modtagelse.  I Istanbul lufthavn henvendte jeg mig i Lost and Found. Vi var heldige, at der var tid til det.  Her sad en sød tyrkisk kvinde, som vi forsøgte at forklare, at vi ikke havde meget tid til at vente i. ”Wait” sagde hun bare. Tålmodighed er en dyd, og den blev belønnet. Miraklet skete, jeg fik min tablet tilbage…….

Tanker fra Tyrkiet skrevet af Suzzane Sofia Potempa