søndag den 7. maj 2017

Mohammed Abdel Wahab

Mohammed Abdel Wahab
Suzzane fortæller: ”I Ægypten var der tre Mozart´er i samme tidsalder. De fantastiske komponister og musikere som også skabte den mest unikke musik til mavedans / orientalsk dans var Abdel Halem Hafez, Mohammed Abdel Wahab og Farid el Atrache. Læs i denne artikel historien om Mohammed Abdel Wahab.”


                                           Foto af Mohammed Abdel Wahab og Mona Said

En ung sanger
Mohammed Abdel Wahab blev født i 1907 i Cairo i et kvarter kaldet Bab El-Sheriyah, hvor der nu er en statue af ham. Han boede med sine forældre og to søstre. Han begyndte sin sangkarriere i en tidlig alder og havde sin første offentlige optræden som 7 årig. Da han var 13 år fik han sin første optagelse til radioen.  I 1924 tog den kendte poet Ahmed Shawky sig af Abdel Wahab for at styrke Wahab´s musikalske og litterære uddannelse. Ahmed Shawky var dengang kendt som poetens Prins.
I slutningen af ​​1920'erne skrev Abdel Wahab traditionelle melodier, der var velegnet til Ahmed Shawky tekster. Men den vestlige indflydelse der opstod i den tid berørte den lokale musik især den arabiske teater musik. I 1926 fuldførte Abdel Wahab en musical som den afdøde Said Darwish ikke fik færdiggjort. Said Darwish var en stor komponist af en tidligere generation. Musicalen var centreret om Antony og Cleopatra. Abdel Wahab spillede selv Antony med stor succes.

Paris og filmmusical
Wahab rejste til Paris for at studere den franske orkestermusik. Efter dette opfandt Abdel Wahab  den Arabiske filmmusical, som blev meget populær i den arabiske kultur. Filmmusical med en romantisk helt, der var munter og dannet, og hvor romantisk kærlighed ofte var forbundet med lidelse. Hans film afspejlede den vestlige sociale elite og hans musik var anderledes end den traditionelle arabiske musik. Publikum elskede den nye musikstil. Filmen "The White rose "var et fænomen med succes ud over alle grænser.
Abdel Wahab tilførte også nye kvindelige sangere til offentligheden gennem sine film. Mange blev stjerner, herunder den store kunstner Leila Mourad, der gik videre for at producere sine egne film. Musikalsk fortsatte hans film som kontroversielle, da han begyndte at have store orkestre hvor der også indgik vestlige musikinstrumenter. Han tilførte den arabiske musik nye toner i andre musikgenre og rytmer som tango,samba, Rhumba, vals og rock and roll.




En mere alvorlig tid
I 1950'erne forlod Abdel Wahab filmen og koncentrerede sig om sine sidste indspilninger som sanger og musiker, som var i en ny og mere alvorlig musikalsk stil. I 1960'ern ophørte han med at synge, men han fortsatte med at komponere til andre sangere. Det var i 1964 Oum Koulthoum sang "Ente Omry", som Mohammed Abdel Wahab havde komponeret til hende. Digteren Ahmad Ramy skrev teksten. Den indspilning blev Ægyptens all-time bestseller. Musikken som Wahab skabte havde en ekstra krydret orkestrering med en elektrisk guitar. Wahab komponerede i alt 10 sange til Oum Koulthoum.  
I mange år optrådte Abdel Wahab meget lidt i offentligheden, men hans popularitet var alligevel stor. I 1988 i en alder af 81 år overraskede han med en tilbagevenden til studiet, hvor han sang en ny sammensætning, der for nogle var imod almindeligt accepterede overbevisninger og traditioner. Hans musik på CD blev alligevel solgt i to millioner eksemplarer.

Private forhold
Wahab´s  første ægteskab var med en ældre kvinde, som nogle mener stod bag produktionen af hans første film 'The White Rose "(1933). De blev skilt ti år senere. I 1944 blev han gift med Iqbal og blev far til fem børn: Ahmed Mohamed, Esmat, Effat og Aysha. De blev skilt i 1957. I 1958 blev han gift med Nahla Al Qudsi. Ægteskabet varede indtil hans død i 1991, hvor han døde af hjertesvigt. Han fik en militær begravelse. Wahab led af flyskræk og var besat af renlighed.
Mohammed Abdel Wahab var absolut den mest produktive arabiske musiker og komponist i sin tid. Han komponerede mere end tusinde sange, og sang selv hundrede af sine sange. Wahab anses for at være en af de mest innovative ægyptiske musikere, der skabte en ny æra af ægyptisk musik også med sin brug af ikke-arabiske rytmer og som en raffineret oud spiller.  Anwar Sadat tildelte ham titlen som general, for Wahabs orkestrering af den ægyptiske nationalsang.  I 1964 fik Abdel Wahab tildelt Ægyptens højeste æresmedalje af Gamal Abdel-Nasser. I 1971 komponerede Wahab De Forenede Arabiske Emirater nationalsang. Abdel Wahab var i øvrigt meget nær ven med sangeren Abdel Halim Hafez.




Der kan være forskellige data i forhold til Mohammed Abdel Wahab´s fødselsår på internettet.

Kilde: Mark L. Levinson fra ALMashriq 1995

Artikel skrevet af Suzzane Sofia Potempa
Foto er fra Suzzane`s CD samling

Ingen kommentarer:

Send en kommentar