Muwashahat
Raqisah er danse koreograferet af Mahmoud Reda og præsenteret af Farida Fahmy
og dansere i Mahmoud Reda dansegruppe. Disse danse blev lavet specielt til ægyptisk
TV og blev produceret af Ali Reda ( Mahmoud Reda´s bror og Farida Fahmy´s
mand.).
Muwashahat
er flertalsformen af navnet Muwashah, en poetisk form, der inkluderer musik
og sang. Det er en sofistikeret musikalsk genre, der opstod i det muslimske
Spanien i det tiende århundrede. Det er beskrevet som et strofisk digt med
gentagelser af et musikalsk omkvæd. Muwashah er ofte komponeret ved hjælp af en
kompleks rytme, der spænder fra 2/4 til 48/4 takt. Vi kender de poetiske danse
i takterne 2/4 – 3/8 – 5/8 – 6/8 - 7/8 – 10/8. Man mener, at navnet muwashah er en reference
til Wishah, som er et skærf kvinder bar i Andalusien. Det var juvelbesat i en
delikat udførelse, som svarede til muwashah s indviklede melodiske rytmiske og
poetiske struktur, og de betydninger den fremkaldte i anvendelsen af
billeder. Den strofiske lyrik i muwashahat er direkte udtryk for digterens
egne tanker og følelser. Sangteksterne talte om kærlighed, glæde og sorg.
Brugen af billeder i sproget berigede denne poetiske form.
I 1492 blev næsten
en halv million arabere fordrevet fra den Iberiske Halvø. De udvandrede til
Nordafrika og tog deres kulturelle tradition med dem. Det var musikere og
sangere med deres musikalske arv af traktater, instrumenter og forskellige
musikalske genrer, der også omfattede tusindvis af muwashahat. I dag er den
klassiske form af muwashahat stadig populær i Marokko, Tunis og Algeir i
Nordafrika, samt i Syrien og Libanon. Det forblev udbredt i Ægypten op til de
tidlige år af det 20 århundrede. Før fremkomsten af musikalske notation blev den
musikalske tradition muwashah mundtligt overleveret fra en generation af
sangere til den anden. Mens mange af de musikalske gengivelser blev mistet
gennem tiden, forblev meget af den skriftlige poesi i arkiver i Andalusien og
dele af den arabiske verden. Ved midten af det 20. århundrede har talrige
musikhistorikere og Muwashahat elskere dedikeret mange års hårdt arbejde ved at
indsamle og dokumentere og notere, hvad der var tilbage af denne musikalske
tradition.
Muwashahat v/ Ali Reda
I 1979 blev Ali
Reda inviteret til at tilbringe en musikalsk aften i hjemmet hos Hammada
Madkour, en herre der ikke var en professionel oud spiller, men ikke desto
mindre en af de bedste i Ægypten. Der hørte han for første gang den
talentfulde Fouad Abdel Magid en anden ikke professionel komponist, der skrev
tekster, komponerede og sang Muwashahat blot for sin kærlighed til og glæde ved
at gøre det. (Det blev til mange dejlige aftener i hjemmet fyldt med musik og
sang gennem årene, der fulgte). Ali Reda var så imponeret og besluttede hurtigt
at samarbejde med Fouad Abdel Magid til musikudgivelser, hvor Reda dansegruppen
skulle danse til hans musik.
Musikken v/ Fouad Abdel Magid
Fouad Abdel
Magid levede op til den form og struktur og lyriske stil, der var i den
andalusiske tradition. Hans sangtekster var klassisk arabisk enkel, elegant og
udtryksfuld. Hans musik var dragende og rytmerne han brugte var mindre
komplicerede end den moderne klassiske Muwashahat tradition i Maghreb og
Levanten. Hans repertoire omfattede et stort antal af forskellige musikstykker.
Da Ali Reda havde otte muwashahat
musikstykker, bestilte han en berømt, dygtig komponist og dirigent Abdel Haleem
Nouira til at arrangere et fuldt orkester. I sin orkestrering blandede Nouira
både vestlige og ægyptiske instrumenter for en moderne og elegant version, der samtidigt
beholdt essensen og de iboende egenskaber ved Abdel Magid´s musik. Under
processen med det musikalske arrangement fik Mahmoud Reda og Farida Fahmy musikken
at lytte til. Det var meget inspirerende og motiverende.
Mahmoud Reda koreografi
I modsætning
til den musikalske komponist og arrangør, havde Mahmoud Reda ingen reference at
koreografere ud fra. Der var ingen referencer til, hvordan man skulle danse til
musikken. Det var første gang, at Muwashah nogensinde blev præsenteret som en
dans for et publikum. Derfor var Mahmoud Reda ikke begrænset til nogen bestemt
tidsmæssig reference eller danse tradition. Det gav ham en bredere vifte af
bevægelse og koreografiske muligheder. Som koreograf stolede Mahmoud Reda på
sin kunstneriske fantasi, og hvordan musikken inspirerede ham såvel som hans
ekspertise og rige repertoire af bevægelser, som han havde akkumuleret i mange
år. Den musikalske form i denne genre med sine forskellige rytmiske mønstre og
strofiske kvalitet af de ledsagende tekster påvirkede hans valg af
bevægelseskombinationer og rumlige design.
Det gav ham et nyt grundlag, hvorfra man kan udtrykke sig som en koreograf. Han visualiserede, hvordan danserne bedst kunne udtrykke sig i forhold til den musik, de dansede til. I alle sine værker holdt Mahmoud Reda, som kunstner og primus motor i ægyptisk dans, altid fast på æstetikken, temperamentet og de kulturelle normer for befolkningen i Mellemøsten og især ægypterne. Han opfandt endnu en gang en ny genre af dans, der omfattede smagfuld, elegance og flydende bevægelser, der var en ny og innovativ tilføjelse til hans store repertoire af genrer og stilarter.
Design af kostumer til Muwashahat
Kostumer og
design til disse danse var innovative, idet deres klip og design aldrig var
blevet set før. Farida Fahmy havde en vag anelse om, hvordan de kostumer skal
se ud. Muwashahat var en tidløs musikalsk arv. Det var ikke i overensstemmelse
med en bestemt æra eller en bestemt region, som derfor muliggjorde en større
frihed i designprocessen. Det var meget inspirerende at lytte til musikken
under tegningen. En anden vigtig faktor var, at danseprøverne fandt sted
samtidig med designprocessen. At træne bevægelser og trin, mens koreograferne
udviklede sig, hjalp Farida Fahmy med at forestille sig, hvilket design der bedst
passede til stemningen i hver muwashshah. Klippet og konturen i hvert design
forbedrede bevægelserne yderligere. Design omfattede bl.a. sarawil som hedder
sirwal i ental (voluminøse bukser), abayat som hedder abayah i ental (flydende
kjoler i gulvlængde) og forskellige hovedstykker og hoftebånd.
Farverne var
enten i kontrast eller sat i harmoniske nuancer. Pastelfarver blev valgt i
nogle mønstre og andre i levende farver, afhængigt af stemningen i musikken. Den
totale balance var altid vigtig. Kombinationen af musik, kostumer og
koreografi skabte endnu en ny og frisk præsentation. Udsendelsen på ægyptisk tv
blev mødt med stor succes af offentligheden i Ægypten og den arabiske verden. Gentagne
gange blev det vist i TV i mange år. Nogle af koreografierne blev senere
præsenteret på scenen, og blev en del af det stadigt voksende danserepertoire i
Mahmoud Reda danse gruppen.
