Dansens storhedstid i Ægypten
Fra ca. 1940 til 1960 var den tid hvor musik, dans og film havde sin storhedstid i Ægypten. En tid vi i dag kalder for ”the golden age” – ”guldalderen” eller den klassiske periode. En tid vi stadig i dag inspireres af, uanset om det er musik, dans, iscenesættelse, kostumer m.m., der er emnet. Badia Masabni var en stjerne, og samtidig skabte hun muligheden for mange andre, der havde talent og ambitioner. De mest berømte dansere var Tahia Carioca, Samia Gamal og Naima Akef. Disse dansere blev også skuespillere i filmverdenen, og derfor findes der meget materiale om deres karriere.
Tahia Carioca
Badawiya Mohammed Ali en-Nidani var Tahia Cariocas oprindelige navn. Selv om hun sluttede sin dansekarriere i en alder af 32, forblev hun i publikums hjerter gennem teater og film som skuespiller indtil hendes død den 20. September 1999. Tahia Carioca havde hovedrollen i 86 film i tiden 1942 - 1993.
Tahia blev født den 22. Februar 1919 (1) i byen Ismailia ca. 100 km nordøst fra Cairo. Hendes mor, Fatma Ez-Zahara, var den syvende hustru, som Tahias far giftede sig med. Tahia havde derfor mange søskende, men kom aldrig til at møde dem alle. Hendes far ejede sejlbåde i Ismailia . Han forsørgede sin familie ved at sejle passagerer og transportere gods til Port Said og Det Røde Hav. Faderen døde, da Tahia var seks år gammel. Moderen blev sendt tilbage til sin familie, hvorimod de seks andre hustruer, som var kusiner til hinanden, forblev i faderfamilien. Tahia kom først i pleje hos sin bedstemor, og derefter i pleje hos sin meget ældre halvbror Ahmed, som gjorde hendes liv til et helvede. Bl.a. var hun et helt år indespærret i huset, hun var bundet på hænder og fødder, og de havde klippet hendes hår. Hun deltog ikke længere i skolen, og de penge hendes far havde sparet op til hende, fik hun ingen glæde af. Tahias mor havde flere gange forsøgt at få retten til at få sin datter tilbage. Hun havde forsøgt, at få Ahmed anklaget for misrøgt hos politiet -, men uden held. Til sidst hjalp Ahmeds søn Osman Tahia med at flygte.
På flugt til Cairo
Hun var næsten femten år og rejste væk uden ejendele på et tog til Cairo. Da hun fortalte togkonduktøren om sin situation, hjalp han hende med at få indsamlet det nødvendige beløb til billetten blandt passagererne, og med de overskydende to piastres nåede hun frem til hovedstadsområdet i Cairo i 1935. Tahia var opsat på at møde en ven af sin familie, sangerinden og danseren Suad Mahasten, der arbejdede på et teater i Emad Ed-Din Street. Men Tahia fandt ud af, at hun i mellemtiden var rejst til Alexandria. Igen oplevede Tahia hjælpen fra andre. Hun fik en billet til Alexandria, og hun fik kontakt med Suad Mahasten, der kunne hjælpe med et arbejde. Selv om Tahia var for ung, fik hun lov til at medvirke i en revy i en statistrolle. Det var dér, hun fik sit kunstnernavn ”Tahia”. Suad Mahasen ville afslutte sine danse karriere. Hun ønskede at vende tilbage til sit hjemland ”Syrien”, hvor hun skulle giftes. Men inden hun forlod Ægypten, sørgede hun for, at Tahia blev præsenteret for en af hendes veninder. Denne veninde var Badia Masabni. Således blev der skabt en vej for Tahias danse karriere. Men da Badia Masabni stod for at skulle rejse med sin optræden til Tunis og Marrakech, kom Tahia i arbejde hos Beba Aizzeddin for 5 ægyptiske pund om måneden. Men Tahia følte sig ikke godt tilpas hos Beba Azzeddin og blev også kort efter afskediget.
Stræben efter succes
Efter Badiaa Masabni vendte tilbage begyndte Tahia at arbejde hos Badia M. I starten havde Tahia små roller i teateret. I cirka et år tog hun danse lektioner hos balletdanserinden Sonja Ivanova, og hun betalte selv for sit første danse kostume i seks ugentlige rater - 20 piastres hver uge. Som ethvert nyt medlem i Badias dansegruppe startede Tahia med at danse i bagerste række. Arbejdet var hårdt. Hver dag bestod af flere optrædender, og dertil kom mange timer med prøver og træning.
Men Tahia var ambitiøs, hårdtarbejdende og talentfuld, og dette undgik ikke Badia Masabnis trænede øje for et talent. Selvom Tahia også måtte kæmpe mod misundelse fra de andre dansere, lykkedes det hende at markere sig, og hun blev snart solist og stjernen i dansegruppen. Tahias første solo-optræden skete på grund af følgende. Solisten Huriya Muhammed måtte aflyse, og Tahia sprang til med kort varsel.
En sikker stjerne
Som følge heraf blev Tahia i stigende grad brugt som danser til vestlige danse som rumba, samba og tango. Tahias fortolkning af en brasiliansk dans kaldet ”Cario/ea”, gav hende navnet Tahia Carioca. Dansen var koreograferet af Isaac Dickson og Tahia var inspireret af dans, som hun havde set i filmen "Flying Down to Rio" ( fra 1933 med Ginger Rogers og Fred Astaire) . Tahia var da en sikker stjerne i Badia Masabnis danse ensemble.
Filmstjernen
Efterfølgende blev Tahia tilbudt mindre filmroller. Med tiden fik hun store filmroller og blev en filmstjerne . Hun spillede blandt andet film med velkendte musik- og sangstjerner som Farid El-Atrash, Karim Mahmoud, men også med Nagib El Righani, som var Ægyptens svar på ” Charlie Chaplin " og gift med Badia Masabni. Tahia vandt flere filmpriser og arbejdede endda kortvarigt i USA i Twentieth Century Fox. I Ægypten var det ikke takt og tone, at Tahia rejste til USA i 1945 for at underholde de allierede soldater. Da hun vendte tilbage til Cairo, var hendes popularitet faldet så meget, at hun næsten skulle oparbejde sin karriere fra bunden igen.
Privatlivets op og nedture
Privat var der var mange op og nedture. Hun havde talrige ægteskaber - der var tale om fjorten ægteskaber, der som regel ikke var af lang varighed. Hun var blandt andet gift med den berømte skuespiller Rushdi Abaza og forfatteren Fayez Halawa, med hvem hun grundlagde sin egen teater/dansegruppe.
Idealer og personlige mål
Tahias arbejde var det vigtigste for hende. Hun fordrede unge talenter og støttede andre kunstnere, såsom den daværende unge sanger og musiker Abdel-Halim Hafiz, som senere blev berømt. Ud over at hendes kunstneriske karriere var Tahia Carioca også politisk aktiv i slutningen af 1940'erne, og hun var medlem af et ikke tilladt Kommunistisk parti. Tahia var på grund af sin politiske overbevisning for en kort tid i fængsel, derfor følte hun sig nødsaget til at flytte mange af sine aktiviteter til Libanon.
I sine senere år spillede hun ofte med i sociale kritiske skuespil, og hun var siden 1967 en af medstifterne i ”Det Ægyptiske Politiske Teater”.
Den ukronede dronning
For mange ægyptere er Tahia Carioca stadig den ukronede dronning i orientalsk dans og et forbillede for nutidens dansestjerner. Hvor Samia Gamal med sin karisma og dansestil tilførte den ægyptiske dans et strejf af Hollywoods glamour, repræsenterede Tahia Carioca den mere traditionelle stil af en ”Hawanim”, en fornem dame eller en ægte lady. Hun havde altid en bred vifte af forskellige udtryk i sin dans lige fra uskyld, koketteri til den forførende femme fatale. Hun kunne , som ingen anden, få en stor effekt ud af meget små bevægelser. Hun behøvede ingen stor plads eller en stor scene. Tahias fysiske sikkerhed i alle hendes bevægelser havde en højspænding af energi, så det knitrede i publikum. Hun kunne lege med følelserne. Blot ved hendes tilstedeværelse blev man påvirket af intensiteten af hendes udtryk, hendes smil og hendes øjne. Fra første øjeblik havde hun publikum i sin hånd. Den mest berømte sanger i hele den arabiske verden, Oum Koulthoum fra Ægypten blev engang officielt spurgt, hvor hun allermest ønskede at tilbringe en aften? Oum Koulthoum svarede: "Der hvor Tahia Carioca danser. Hun synger med sin krop”……………….
1. Ifølge andre kilder var Tahia født i 1915, 1921 eller 1923
Ingen kommentarer:
Send en kommentar