Suzzane fortæller: ”
Fra midten af 90érne var jeg musikanmelder vedrørende musik fra Mellemøsten på
daværende Magasin ”Djembe” og for Numen MusikCenter. Jeg har tidligere anmeldt
Hossam Ramzy´s nye udgivelser. I sommers blev jeg kontaktet af Hossam Ramzy,
som spurgte om jeg ville anmelde hans nye CD. Anmeldelsen er både på engelsk og
på dansk. Du får den danske version her. El Berencesa – The
Princess med Hossam Ramzy. En CD med Baladi The Heart & Soul of Egyptian
Dance. Made by Drumzy Music. CD varer 51 minutter.
Hossam Ramzy
Hossam Ramzy er født og opvokset i Ægypten og flyttede som
ung mand til England. Han er en verdenskendt komponist, producer, percussionist
og underviser i musik og dans fra Ægypten. Udover at formidle den ægyptiske
musik- og dansekultur i verden især til mavedansere, har Hossam Ramzy også
udbredt de arabiske rytmer innovativt og spændende bl.a. sammen med kendte
musikere som Peter Gabriel, Loreena McKennitt, Phil Thornton, Pable Carcamo,
Gary Thomas, Rafa El Tachuela og mange flere.
Med så mange CD udgivelser, tænker jeg på, om han kan blive ved med at
skabe musik, som går ind i krop og sjæl.
Men ja det kan han.
Baladi
Baladi betyder "fra landet" og er en stil med
musik og folkelig mavedans fra starten af det 20. århundrede i Ægypten. Den nye
CD ”Prinsessen” er en CD med baladi musik, som længe har været undervejs i drøm
og planlægning. Det er en CD med flere formål. Det er en CD, så man kan lære
om, hvad baladi er. Det er en CD til både professionelle og amatør mavedansere,
men også for dem der blot vil lytte til baladi musik. Det er en CD, som kunne
forudbestilles med mulighed for at få sit navn på CD coveret og m.m. Er du en
dygtig danser, kan du komme med på Baladi Hall of Fame på Hossam Ramzy´s You
tube kanal. Du inviteres til at optræde med musik fra den nye CD og sende den
til Hossam Ramzy i en god, klar og tydelig kvalitet. Du kan også medvirke i et
videoklip sammen med andre dygtige dansere.
Hvert musikstykke på CD starter, som der er tradition for i
baladi, med en taqsim, som er et musikinstrument der spiller solo eller
understøttes af percussion og andre musikinstrumenter.
Nr. 1 EL HOB GAMEEL ”Kærlighed er smuk” på 4,29 min. Nummer
1 på CD er en baladi, som vil passe til enhver bryllupsfest i Ægypten. Det er
et frisk pust af en traditionel baladi, hvor Mohsen Allam på sin accordion
hylder kærligheden og gør dig glad, så du får lyst til at danse.
Nr. 2 GALABEETY BALADI – ”Min beklædning er baladi” på 5,23 min. Denne Baladi handler om, at man
ikke skal forlade sine traditioner, men at man er tro mod sine rødder, og den
man i virkeligheden er. Abdallah Helmy spiller imponerende på sin kawala
(arabiske fløjte) og energien er frisk og glad.
Nr. 3 AHLA TAHEYYA -
“Den smukkeste hilsen” på 4,26 min. I mavedans i Ægypten giver man en TAHEYYA,
som er en hilsen til respekterede mænd og kvinder blandt publikum, En sådan
hilsen gives til den, der lytter til denne baladi melodi. Maged Asgar spiller
smukt på sin quanun med dybde, ro og elegance.
Nr. 4 YA WLEYYA – ”Hej kvinde” på 3, 41 min. Melodien handler om kvinder i Ægypten, der
danser som en Baladi-kvinde, når de føler sig elsket af deres mand. Jeg bliver
helt stille, da jeg hører denne baladi med violinen som soloinstrument - også
sammen med en mizmar. Det har jeg aldrig hørt før. Det er smuk musik. Jeg er
berørt over at læse, at det er Hossam Ramzy´s bror ”Hasem Selim”, der spiller
denne udsøgte melodi, og at han fornylig døde på grund af kræft.
Nr.5 - ESSET HANEM
”En ægte lady” på 4,24 min. Hamuso (Mohamed Fawzy) spiller flot på sin
saxofon. En traditionel baladi, der handler om en ægte Lady, en kvinde af stof
med et sandt hjerte i ord og handlinger. En kvinde der er forbundet med den
himmelske verden.
Nr.6 - HABIBET ALBY ”Kærlighed i mit hjerte” på 5,05
min. Abdallah Helmy spiller på sin
arabiske fløjte med musikgruppen en Saidi og Baladi komposition, som er
lidenskabelig og kraftfuld. Hossam Ramzy har specielt komponeret den baladi til
mavedansere, enten som en solodans, eller som en gruppedans. Jeg tænker, at den
bliver et hit.
Nr. 7 - ANA W'HABIBI
”Min elsker og jeg” på 3,57 min. Der er en dialog mellem accordeon (Mohsen Allam) og tabla
(Hossam Ramzy) med spørgsmål og svar. Dette udføres med både dybde og en
friskhed. Det er livsbekræftende. Det er mit yndlingsnummer. En baladi jeg bare
må danse til.
Nr. 8 - EL BERENCESA ”Prinsessen” på 4,26 min. Hossam Ramzy
skriver på omslaget, at de fleste ægyptere ikke kan udtale bogstavet
"P". De udtaler det som et "B". Så en prinsesse bliver
kaldt "EL BERENCESSA." Det er en skøn og livlig baladi med Hamuso på
saxofon, som jeg tror bliver et hit som Habibet Alby og Ana W´Habibi.
Nr. 9 - SEHR OYOUNHA
“Magikken I hendes øjne” på 3,09 min. Denne baladi er et svar på Hossam
Ramzy´s sang "Sehr Oyounik" fra hans tidligere album "Source of
Fire" EUCD 2623. Abdallah Helmy spiller smukt og forførende på sin
arabiske fløjte.
Nr.10 - SAHRAWEYA ”Ørken kvinde” på 3,51 min. Hasem Selim
spiller en traditionel baladi på sin violin, så man samtidigt føler ørkenlivet
og den musikgenre, der spilles omkring Luxor. Han er og var unik med sin violin
i baladi genren, hvor man normalt ikke spiller violinen. Æret være Hassan
Selim.
Nr. 11- BOOGIE YA BALADI på 3,30 min. Dette er en anderledes
baladi , der starter med en taqsim med saxofonen og er i jazz, i boogie woogie
stil i samspillet mellem accordion og tabla. Hossam Ramzy skriver på omslaget,
at Hamuso overraskede alle i musikgruppen med sin improvisering. Resultatet
blev til en utraditionel baladi, for alle der har lyst til at danse rundt om i
verden.
Nr.12 - EVERY SUMSING ”Ørken kvinde” 2,02 min. Abdallah Helmy spiller på sin arabiske fløjte
en lille baladi i den landlige stil, som udtrykker en sød, nysgerrig og kvik
fløjte i samspil med den hurtige fellahin grundrytme.
Nr. 13 - NAWAIM “Blød
Lady” på 1,23 min. Hassan Selim improviserer på sin violin en længsel fuld,
følsom melodi med en req som sin rytmiske ledsager.
14 - BALADI LAZIZ Lækker baladi” på 1,03 min. Den sidste
melodi på CD er Mohsen Allam med en blød og harmonisk taqsim på sin accordion.
Man kan ikke sætte en finger på musikerne. De kan deres kram
og mere til. Man mærker ikke, at der faktisk er en synthesizer med i orkestret.
Det er høj kvalitet og ægte musik. Det er en CD, jeg tror, at alle vil elske.
Foto er coveret på den nye CD, som jeg modtog i sommer 2018.
Danserens navn på coveret er Kahina Manelli.
Du kan lytte til CD på Spotify og købe den på I- tunes.
Musikanmelder & Mavedans - Suzzane Sofia Potempa -