Fokus på fællesskabet i mavedans / orientalsk dans
Tænk ….at dét fællesskab der kulturelt og traditionelt er
omkring musik og mavedans i Mellemøsten i alle sociale lag….Tænk på…..at det nu
også er blevet en tradition, en kultur i alle lande verden over. Det er da
vildt spændende. Jeg husker den tid, hvor det var vigtigt kun at danse nydeligt
og bestemt ikke flirte, som vi gør i dag, fordi så ville publikum måske tro, at
jeg var en stripper. Dengang var mavedansen ikke så kendt blandt folk i DK og verden
over.
Når vi danser mavedans, opstår der ”sød musik” i vores sjæl
men også blandt mennesker. For vi har en fælles interesse, vi brænder for. Den
vil vi gerne tale om og indvie andre i. Måske er du lige flyttet til en ny by,
kender ingen, og melder dig på et hold til mavedans. På dit dansehold møder du
forskellige mennesker, der pludseligt også bliver dine venner. I mødes også
privat for at træne sammen. I går ud
sammen for at spise eller se et mavedansershow. Måske får du en danseveninde,
som du danser duo sammen med. Måske er du også med i en sy gruppe, hvor I syer
kostumer el. dansetilbehør. Du og dine venner skal træne, for I skal optræde et
sted, som din underviser har arrangeret.
Måske har du tilmeldt dig en konkurrence, og du mærker den
støtte og hjælp, som du får fra dine danseveninder. Dine danse veninder kan du
trygt fortælle om dine problemer. Du mærker også, at det ikke er alle
mavedansere, du kan lide. Men det er naturligt, sådan er livet. Det er ikke
alle, man har den samme kemi med, og det er ok. Diva-titis
fremmer ikke fællesskabet. Det ses oftest hos dansere, der tror, at de er mere
end andre, fordi de enten overser de medmenneskelige værdier eller er
følelsesmæssigt afstumpede i deres bestræbelser på at få succes.
Det bedste man kan gøre i
disse situationer, er at have fokus på mavedansens fælles bedste. Vi er fælles om
mavedansen, selv om vi er forskellige, og selv om vi måske også er konkurrenter.
Hvis vi bekæmper hinanden som konkurrenter, dræner vi dansen, så der til sidst
ikke er nogle ny dansere. Vi har en fælles forpligtigelse. Og hvis vi kun tænker
på de dygtige og ikke sørger for, at der er gang i begynderholdet, dræner vi antallet
af dansere.
Diversiteten synes jeg er det mest fantastiske ved mavedans / orientalsk dans.
At der simpelthen er en plads til alle uanset alder, social status, hudfarve og
køn. Og jeg taler af erfaring. Jeg har og har haft mange FORSKELLIGE mennesker i
min danseskole, som har deltaget på et hold og aktivt deltaget i fællesskabet,
der opstår. Jeg forsøger at undervise, så der er plads til den individuelle
personlighed. Og jeg ved at det kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med
kvaliteten af træningen og fællesskabet.
Fotograf: Jørgen Diswal
Jeg savner et fællesskab i en Mavedanserforening for hele
DK, og ikke mindst et blad. Vi havde en fantastisk bestyrelse, der var
nødsaget til at lukke, fordi interessen ikke var tilstrækkelig til, at
foreningen kunne eksistere. Jeg ser med glæde, at de jyske dansere stadig har
deres foreninger og fælles traditioner. De jyske dansere ved især om, hvordan
man bevarer et fællesskab.
Der er kommet en ny gruppe af dansere til i verden, som umiddelbart
har nok i sig selv. De er mere optaget af deres selfies, og at lære det hele på
no time. De søger efter at få gratis danseundervisning på youtube, og undgår
derved det fællesskab, som dansen giver. De synes ikke, det er nødvendigt at betale til
en forening, når man frit kan vælge, det man vil have på internettet.
Den gruppe af dansere er ikke opvokset med et foreningsliv,
som mange af os andre er. De er opvokset med internettets muligheder, som giver
en hel anden form for fællesskab eller mangel på det samme. Det er vigtigt, at
vi lærer dem om fællesskabet, og at man skal betale for goderne. En ny dør
åbner sig for dem, når de får en oplevelse af fællesskabet og alt det positive,
der er, når vi står sammen om en fælles interesse.
I coronatiden har vi fået øjnene op for, hvor meget dansen
og fællesskabet betyder i vores liv. En ny form for fællesskab med mavedans på
Zoom blev skabt. Zoom er et fantastisk redskab som er kommet for at blive. Men
Zoom kan ikke erstatte den personlige og nære kontakt. Om man så var den
dygtigste danser i hele universet. Hvad skal man bruge det til, hvis der ikke er
elever, man kan undervise, eller hvis der ikke er nogle steder, hvor man fysisk
kan optræde med sin dans. Hip hurra for fællesskabet det er drivkraften i
dansen.
Artikel af Suzzane Sofia Potempa – orientalskdans.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar