tirsdag den 16. oktober 2018

EL BERENCESA MED HOSSAM RAMZY


Suzzane fortæller: ” Fra midten af 90érne var jeg musikanmelder vedrørende musik fra Mellemøsten på daværende Magasin ”Djembe” og for Numen MusikCenter. Jeg har tidligere anmeldt Hossam Ramzy´s nye udgivelser. I sommers blev jeg kontaktet af Hossam Ramzy, som spurgte om jeg ville anmelde hans nye CD. Anmeldelsen er både på engelsk og på dansk. Du får den danske version her. El Berencesa – The Princess med Hossam Ramzy. En CD med Baladi The Heart & Soul of Egyptian Dance. Made by Drumzy Music. CD varer 51 minutter.

Hossam Ramzy
Hossam Ramzy er født og opvokset i Ægypten og flyttede som ung mand til England. Han er en verdenskendt komponist, producer, percussionist og underviser i musik og dans fra Ægypten. Udover at formidle den ægyptiske musik- og dansekultur i verden især til mavedansere, har Hossam Ramzy også udbredt de arabiske rytmer innovativt og spændende bl.a. sammen med kendte musikere som Peter Gabriel, Loreena McKennitt, Phil Thornton, Pable Carcamo, Gary Thomas, Rafa El Tachuela og mange flere.  Med så mange CD udgivelser, tænker jeg på, om han kan blive ved med at skabe musik, som går ind i krop og sjæl.  Men ja det kan han.



Baladi
Baladi betyder "fra landet" og er en stil med musik og folkelig mavedans fra starten af det 20. århundrede i Ægypten. Den nye CD ”Prinsessen” er en CD med baladi musik, som længe har været undervejs i drøm og planlægning. Det er en CD med flere formål. Det er en CD, så man kan lære om, hvad baladi er. Det er en CD til både professionelle og amatør mavedansere, men også for dem der blot vil lytte til baladi musik. Det er en CD, som kunne forudbestilles med mulighed for at få sit navn på CD coveret og m.m. Er du en dygtig danser, kan du komme med på Baladi Hall of Fame på Hossam Ramzy´s You tube kanal. Du inviteres til at optræde med musik fra den nye CD og sende den til Hossam Ramzy i en god, klar og tydelig kvalitet. Du kan også medvirke i et videoklip sammen med andre dygtige dansere. 

Hvert musikstykke på CD starter, som der er tradition for i baladi, med en taqsim, som er et musikinstrument der spiller solo eller understøttes af percussion og andre musikinstrumenter.  

Nr. 1 EL HOB GAMEEL ”Kærlighed er smuk” på 4,29 min. Nummer 1 på CD er en baladi, som vil passe til enhver bryllupsfest i Ægypten. Det er et frisk pust af en traditionel baladi, hvor Mohsen Allam på sin accordion hylder kærligheden og gør dig glad, så du får lyst til at danse.

Nr. 2 GALABEETY BALADI – ”Min beklædning er baladi”  på 5,23 min. Denne Baladi handler om, at man ikke skal forlade sine traditioner, men at man er tro mod sine rødder, og den man i virkeligheden er. Abdallah Helmy spiller imponerende på sin kawala (arabiske fløjte) og energien er frisk og glad.

Nr. 3 AHLA TAHEYYA  - “Den smukkeste hilsen” på 4,26 min. I mavedans i Ægypten giver man en TAHEYYA, som er en hilsen til respekterede mænd og kvinder blandt publikum, En sådan hilsen gives til den, der lytter til denne baladi melodi. Maged Asgar spiller smukt på sin quanun med dybde, ro og elegance.

Nr. 4 YA WLEYYA – ”Hej kvinde” på 3, 41 min.  Melodien handler om kvinder i Ægypten, der danser som en Baladi-kvinde, når de føler sig elsket af deres mand. Jeg bliver helt stille, da jeg hører denne baladi med violinen som soloinstrument - også sammen med en mizmar. Det har jeg aldrig hørt før. Det er smuk musik. Jeg er berørt over at læse, at det er Hossam Ramzy´s bror ”Hasem Selim”, der spiller denne udsøgte melodi, og at han fornylig døde på grund af kræft.

Nr.5 - ESSET HANEM  ”En ægte lady” på 4,24 min. Hamuso (Mohamed Fawzy) spiller flot på sin saxofon. En traditionel baladi, der handler om en ægte Lady, en kvinde af stof med et sandt hjerte i ord og handlinger. En kvinde der er forbundet med den himmelske verden.

Nr.6 - HABIBET ALBY ”Kærlighed i mit hjerte” på 5,05 min.   Abdallah Helmy spiller på sin arabiske fløjte med musikgruppen en Saidi og Baladi komposition, som er lidenskabelig og kraftfuld. Hossam Ramzy har specielt komponeret den baladi til mavedansere, enten som en solodans, eller som en gruppedans. Jeg tænker, at den bliver et hit.

 Nr. 7 - ANA W'HABIBI ”Min elsker og jeg” på 3,57 min. Der er en dialog mellem accordeon  (Mohsen Allam) og  tabla  (Hossam Ramzy) med spørgsmål og svar. Dette udføres med både dybde og en friskhed. Det er livsbekræftende. Det er mit yndlingsnummer. En baladi jeg bare må danse til.

Nr. 8 - EL BERENCESA ”Prinsessen” på 4,26 min. Hossam Ramzy skriver på omslaget, at de fleste ægyptere ikke kan udtale bogstavet "P". De udtaler det som et "B". Så en prinsesse bliver kaldt "EL BERENCESSA." Det er en skøn og livlig baladi med Hamuso på saxofon, som jeg tror bliver et hit som Habibet Alby og Ana W´Habibi.

Nr. 9 - SEHR OYOUNHA  “Magikken I hendes øjne” på 3,09 min. Denne baladi er et svar på Hossam Ramzy´s sang "Sehr Oyounik" fra hans tidligere album "Source of Fire" EUCD 2623. Abdallah Helmy spiller smukt og forførende på sin arabiske fløjte.

Nr.10 - SAHRAWEYA ”Ørken kvinde” på 3,51 min. Hasem Selim spiller en traditionel baladi på sin violin, så man samtidigt føler ørkenlivet og den musikgenre, der spilles omkring Luxor. Han er og var unik med sin violin i baladi genren, hvor man normalt ikke spiller violinen. Æret være Hassan Selim.

Nr. 11- BOOGIE YA BALADI på 3,30 min. Dette er en anderledes baladi , der starter med en taqsim med saxofonen og er i jazz, i boogie woogie stil i samspillet mellem accordion og tabla. Hossam Ramzy skriver på omslaget, at Hamuso overraskede alle i musikgruppen med sin improvisering. Resultatet blev til en utraditionel baladi, for alle der har lyst til at danse rundt om i verden.

Nr.12 - EVERY SUMSING ”Ørken kvinde” 2,02 min.  Abdallah Helmy spiller på sin arabiske fløjte en lille baladi i den landlige stil, som udtrykker en sød, nysgerrig og kvik fløjte i samspil med den hurtige fellahin grundrytme.

Nr. 13 - NAWAIM  “Blød Lady” på 1,23 min. Hassan Selim improviserer på sin violin en længsel fuld, følsom melodi med en req som sin rytmiske ledsager.

14 - BALADI LAZIZ Lækker baladi” på 1,03 min. Den sidste melodi på CD er Mohsen Allam med en blød og harmonisk taqsim på sin accordion.

Man kan ikke sætte en finger på musikerne. De kan deres kram og mere til. Man mærker ikke, at der faktisk er en synthesizer med i orkestret. Det er høj kvalitet og ægte musik. Det er en CD, jeg tror, at alle vil elske.

Foto er coveret på den nye CD, som jeg modtog i sommer 2018. Danserens navn på coveret er Kahina Manelli.

Du kan lytte til CD på Spotify og købe den på I- tunes.

Musikanmelder & Mavedans - Suzzane Sofia Potempa -
www.orientalskdans.dk


Wera Goldman
 – artikel skrevet af Suzzane Sofia Potempa

En aften midt i danseundervisningen opdagede jeg, at forsiden af en orientalsk kalender, som hænger på væggen lå på gulvet. Jeg samlede den op, og kom til at se bagsiden. Her stod skrevet ”med varme og kærlige hilsener fra Wera Goldman”. Jeg havde helt glemt, at jeg havde fået kalenderen af Wera, og udtrykte min begejstring. Wera Goldman har haft en stor betydning for mig, hun er en af de mest spændende personligheder, jeg har mødt i mit danseliv. I sommeren 1992 rejste jeg til Israel for at opleve nyt og spændende i den ”orientalske verden”.  Her opsøgte jeg både Amoura og Wera Goldman for at få privatundervisning i mavedans. Denne artikel handler om Wera Goldman - danser og forsker indenfor etnisk dans gennem en menneskealder. Wera Goldman var en pioner, der har skabt interesse for de etniske danseformer og dens kultur verden over.



Dans i Wera´s stue
Hver gang jeg forlod Wera´s dansetimer, svævede jeg gennem Tel Aviv´s gader af bare fortryllelse over hendes stærke og smukke personlighed, der var fyldt med humor. Hun var så ægte, så levende og fortalte om mange spændende ting. Den sidste dag, jeg var hos hende fik jeg lov at lave et interview med hende. Jeg blev hver dag undervist i Wera´s stue, hvor hun også den sidste dag viste mig mange af de smukke kostumer, som hun havde optrådt med gennem årene. Jeg var uden ord og fortryllet. Det var kostumer af ældre årgange i en superkvalitet.  Wera alder, taler vi ikke om. Dengang lignede hun en på 50 år, lille mørk, spinkel med skarpe og smukke ansigtstræk. Hun kunne bevæge sig smidigt, elegant som en fjeder. Jeg fik senere at vide, at hun dengang var 70 år.


I lære hos Gertrud Kraus
I 1921 i Wien blev Wera Goldman født. Hun voksede op i en kunstnerisk familie med talent for sprog, dans og teater. Som barn dansede hun klassisk ballet, spillede teater og holdt meget af selv at opfinde historier og bevægelser. Den klassiske ballet fandt hun kun spændende, når hun selv kunne improvisere. Senere opdagede hun ved et fotografi af sig selv som 10 årig, at hun dengang, uden at have kendskab til dette, lavede orientalske håndbevægelser. Da nazisterne fik magt i Europa, rejste Wera´s familie til Australien, og Wera selv rejste til Israel, dengang kaldet Palæstina. I Israel blev Wera en del af en kollektiv gruppe, som senere blev til Kibbutz. Pga. sin danselyst og for at videreudvikle denne, blev hun elev hos Gertrud Kraus - pioneren indenfor moderne dans i Israel. Gertrud Kraus optog Wera i sit dansekompagni, hvor hun optrådte med hovedroller især pga. sit talent for rytmik, drama, udtryk og scenepræsentation. Men Wera´s opmærksomhed var allerede rettet mod de etniske danseformer, der var i Israel.



Kærlighed til Israel
Wera fortæller: ” Jeg tabte mit hjerte til det orientalske folk. Det var og er stadig utroligt og fantastisk, at de jødiske indvandrere i Israel fra Yemen, folk fra Buchara, Druze, Marokko og Afghanistan osv. havde beholdt deres livsstil og traditionelle folkloredanse gennem mange århundrede. Hvert år fik jeg nye venner fra de forskellige etniske grupper. Jeg deltog i deres bryllupper og familiefester, hvor jeg lærte deres trin og dansestile. For virkeligt at forstå de etniske danseformer, må man være med i det daglige liv og selvfølgelig også ved fester. Sådan startede mit kærlighedsforhold til Israel. Et land som jeg oplever som en fascinerende mosaik af farvefyldte elementer.


Mange rejser
Så rejste jeg til Australien, hvor jeg brugte de etniske danseformer i min undervisning for at give folk en ide om de forskellige dansestile, som eksisterer i Israel. Jeg arbejdede med unge mennesker i en jødisk ungdomsorganisation. Vi havde mange optrædener, og jeg arrangerede en stor festival med danseteater.  Det blev opført i Sydney, Melbourne og Peth med stor succes. Det havde også en undervisningsværdi, idet folk gennem danseteateret kunne lære om Israels kultur. Jeg rejste 1 år til London for at udvide min horisont indenfor danseverdenen. Jeg studerede flamencostilen hos Rosandro Roselli og optrådte med ham en aften under temaet ”Dans omkring Middelhavet”. Det var ganske modigt, at jeg optrådte med så stor en kunstner. Så rejste jeg tilbage til Israel, hvor jeg arbejdede som koreograf til arrangementer og festival i Kibbutz. Jeg elskede dette arbejde. Jeg elsker at arbejde med folk, som ikke er professionelle. At opfinde bevægelser som er udtryksfyldte—men nemme og enkle så alle kan være med. De, der dansede hos mig dengang, husker mig stadig, når vi mødes.



Forsker i etniske danse
Da jeg igen rejste til Australien, forstod jeg, at jeg var forsker i etniske danse. Mange mennesker fra Indonesien, Filippinerne og Indien bor i Australien. Jeg studerede danse fra disse lande og havde vidunderlige undervisere. Den store oplevelse for mig var, hvordan man kunne få en helt anderledes følelse i kroppen med hver enkelt dansestil. Hver stilart man lærer giver nye og anderledes følelser, og det er i den ånd, at jeg er blevet danser. Jeg har altid været heldig i mit liv. Jeg har haft dygtige undervisere, og det er jeg taknemmelig for. Du kan se verden gennem dans. De forskellige nationers sprog er ikke kun ord, men det er bestemt også bevægelser. I disse bevægelser kan man uden tvivl genkende og forstå menneskers karakter: Hvor bor de? Hvordan er deres sociale struktur? Hvad er kvindens position i samfundet? Osv. På Pacific øerne er kvinderne meget stærke, så man ser stærke kvindedanse. På Fiji er kvinderne en styrke. Der udtrykker kvinderne sig i deres egen kollektive kvindedanse med stor styrke og glæde. På Fiji har mænd meget betydningsfulde krigsdanse. Hvis man er til fest i et arabisk land f.eks. til et bryllup, vil man opleve at mænd danser adskilt fra kvinder - at kvinder danser alene sammen med bruden. Der er ingen pardanse i et islamisk samfund. Piger og drenge vokser op i en adskilt verden, og selv når de bliver gift, fortsætter de med at leve i deres egen verden. Manden kalder sin hustru for ”min søns mor”, og hustruen kalder sin mand for ”min søns far”. I Europa derimod finder man pardanse. Det betyder, at der er mulighed for at unge mennesker kan mødes. Man kan lære hinanden at kende, man kan flirte med hinanden. Historie, geografi, etnografi - ja alt skal man tage med i sine betragtninger, når man beskæftiger sig med dans.

Aboriginerne
Jeg har gjort meget i min dans i direkte kommunikation med mennesker. Det er det, jeg bedst kan lide. Engang besøgte jeg aboriginerne (det oprindelige folk i Australien) på Melvine Island for at danse for dem. Ingen havde gjort dette før. Jeg fik min tilladelse og drog afsted med mine kostumer og båndoptager. Først tilbragte jeg en dag sammen med børnene. De var ”sultne” efter at lære noget andet end at skrive og at læse. Stammefolk er kreative, fordi de stadig er forbundet med livets kilder, hvorfra kreativiteten har sit udspring. Et hvert stammefolk som indianere, folk fra Polynesien, arabere osv. Tegner, spiller musik, danser og synger som en del i deres hverdag. De opfatter det ikke som kunst. Det er et udtryk for deres forbindelse til de kræfter, vi kalder for det guddommelige, som beskytter eller truer os. Jeg dansede for børnene. Jeg lærte dem indiske håndbevægelser, israelske folkedanse. Vi lavede en dans sammen - en historie bygget op omkring naturen, og det at jage. Det var en vidunderlig dans. Den australske lærer, som så på, var forbavset over børnenes kreativitet.


Dans til rytmepinde
Den næste dag havde alle børnenes forældre hørt, at en kvinde som dansede var ankommet. Så alle aboriginerne kom for at se mig danse. Jeg blev meget glad, for jeg ville danse før, jeg talte med dem. Jeg ønskede, de skulle vide, at jeg kom som en ven og ikke som en, der ville udnytte dem. Jeg satte mig ned ved stammens leder for at forklare ham, at jeg var jøde, og at jeg ville danse en brudedans fra Yemen. Men hvordan? De var blevet døbt, men vidste intet om jøder. Så jeg fortalte ham, at jeg kom fra Jesus stamme, og i min dans var der en dans for bruden, når hun skulle giftes. Dette forstod han. Pga. torden og regn var der pludseligt ingen elektricitet, og der stod jeg parat til at optræde i mit kostume til min båndoptager. Jeg sagde til dem, at de skulle spille deres aborigine rytmer med deres rytmepinde. Og så dansede jeg min brudedans fra Yemen med nogle improvisationer naturligvis. Det var en stor succes. Vi forstod hinanden og blev meget gode venner. Dette er kun et af mine mange eventyr.



Orientalsk dans
Når folk spørger mig, hvor jeg har lært orientalsk dans, kan jeg kun svare her i Israel. Her har der altid været orientalsk dans - ofte dansere fra Libanon. Der var Ghawasidansere indtil fornylig i Gaza. Ghawasi dansere er professionelle dansere fra sigøjnerstammen i Ægypten. Mange af vore udtryksfulde dansere har brugt orientalsk dans helt fra starten. Min veninde Jardena Cohen var den første, der optrådte med dans på en scene med orientalske musikere med autentiske musikinstrumenter. Jeg er ikke afhængig af orientalsk dans, der er udviklet andre steder. Jeg kan selv skabe ud fra egen kraft og følelse for stil. Dans fra Mellemøsten kan have mange ”ansigter” bl.a. fra Persien, Uzbekistan og Spanien, men bør ikke forbindes med vestlig klassisk ballet. Der er ingen ende på, hvad man kan opfinde af bevægelser med trin, drejninger, hofter, hænder .Men det bør være meget præcist og veldefineret. Bevægelserne skal indholde drama, dynamik, lys og skygge, og bestemt skal man kunne bruge disse bevægelser til at fortælle historier med.
Dansedrama
Jeg lavede et orientalsk dansedrama i Australien. Det blev meget vel modtaget af publikum og kritikerne. Jeg brugte kun orientalske trin og bevægelser. I den ånd har jeg altid undervist i orientalsk dans. Jeg giver den enkelte elev meget opmærksomhed og bygger undervisningen op omkring et tema eller en historie. Det kan være en historie - en scene i et harem hvor danserne ønsker at behage sultanen og overgår hinanden for at få hans opmærksomhed. Eller en historie om en karavane med kameler i ørkenen, hvor kamelerne kl. 12 om natten bliver forvandlet til smukke jomfruer. Således har jeg undervist i Tyskland flere gange med succes. De elskede mine historier til den orientalske dans. Det gav dem ikke blot nye bevægelser, men også kreative aspekter i dansen.                              Jeg betragter dansen som et spejlbillede af verden, hvori al menneskelig udvikling gengives religiøst, historisk og socialt. Det er i den ånd, jeg prøver at inspirere mine elever til kommunikation, viden og glæde.


Artiklen som jeg dengang skrev om Wera blev udgivet i det tyske mavedanser blad  ”Halima”. 
Wera rejste senere til Wien og underviste i dans i en høj alder. 
I 2006 da Wera var 85 år lavede Deutsches Tanzfilminstitut Bremen en film om Wera på 33 min., der hed Four Days med Wera Goldman – Tel Aviv.  Læs om det her http://www.deutsches-tanzfilminstitut.de/?p=1644  
I 2008 modtog Wera en æresmedalje for sit livsværk med dans i forbindelse med Festivalen  ”Berührungen“ i Wien, hvor hun også medvirkede med sin dans, som 87 årig. 
I 2011 skrev Vera Skala om Wera Goldman i sin eksamensopgave ca. 300 sider som Mag. Phil på universitetet i Wien.

Foto af Wera Goldman er fra Suzzane´s private arkiv med tilladelse til at bruge dem offentligt.

mandag den 27. august 2018



Hvorfor er mavedans en frugtbarhedsdans?

Da jeg for efterhånden mange år siden startede med at undervise i mavedans, beskrev jeg i kulturhistorisk øjemed dansen bl.a. som en frugtbarhedsdans. 

Det er jeg med årene gået bort fra. Sådan er det med ord og beskrivelser. 
De forandrer sig med tiden.

Men jeg siger det igen. 
Mavedans er også en frugtbarhedsdans. 
Hvorfor det?

I dag er der især mange unge kvinder, som har underlivsspændinger og et spændt bækkenbund, der i mange tilfælde forhindrer dem i at blive gravide. Når man danser mavedans løsner man bl.a. op for spændinger i både bækken og lænd. 
Mavedans giver kropsbevidsthed, energi og livsglæde.
 Så derfor SPRED BUDSKABET i dit netværk til alle kvinder om, 
at de skal danse mavedans i tide og utide :-)

Se danseklip her



Fotograf: Niels Jensen


mandag den 15. januar 2018

Er der deller i mavedans?

Kære Læser

Selv om kulden markerer sig her i vintertiden, så er der motion på ønskelisten. For det er sikkert og vist, at motion er sundt og forebygger sygdomme. Men måske er der også røget nogle kilo på efter en dejlig jul. Kilo som ikke lige ”sidder i skabet” eller ” i spejlet”.
Hvis kulden og mørket gør, at du ikke orker, at gå ud af din dør igen for at dyrke motion… Så har jeg et godt forslag til dig. På med mavedans musikken. Bevæg hele kroppen til de kække rytmer, og mærk at hver eneste af dine celler danser i dig. Og har du deller, så elsk dem. Deller er smukke. Mavedans er for alle uanset bredde og højde. Det vigtigste er: DANS DIG VARM OG GLAD.

                                            Suzzane Sofia Potempa -  Fotograf: Stella Dea Jensen

Og der er så mange sundhedsmæssige fordele ved mavedans.  Blandt andet: Mavedans har alle de 5 elementer, som kroppen har brug for at træne:
1. Kondition
2. styrke
3. koordination
4. balance
5. smidighed
Selv om der især er fokus på bækken, ryg og mavemuskler, så er det HELE kroppen der involveres og trænes. Kropsbevidstheden øges endnu mere ved, at du træner alle muskler isoleret, lige fra de store muskelgrupper til de helt små muskler. Nogle gange kan du også få totalt sved på panden, selv om du bare står helt stille i dine bevægelser. Andre gange er det flydende bevægelser, så du føler, at du svæver/ danser på en sky.
Videnskabelige undersøgelser i Australien har bevist, at mavedans øger selvtillid og selvværd. Det er så korrekt. Man bliver SÅ GLAD for sin krop og sig selv. Det er essentielt at have denne dimension med i sin personlighed. Så dans dig glad og varm.



                                      Suzzane Sofia Potempa -  Fotograf: Stella Dea Jensen 


Tilmeld dig Nyhedsbrevet - Klik her

torsdag den 4. januar 2018

Nadia Hamdi

NADIA HAMDI
Suzzane fortæller: ”Nadia Hamdi har jeg lært meget af gennem de video, jeg har med hende. Min danselærer Morocco (Carolina Varga Dinicu) fik kontakt med Nadia Hamdi i Cairo i en tid, hvor Nadia ikke var så kendt. Morocco arrangerede senere rejser til Cairo med danseworkshops med Nadia. På det tidspunkt var Nadia en stor attraktion på højde med Nagua Fuad og Suhair Zaki.  Morocco havde en god kontakt med Mahmoud Abd el Ghaffar. Hvis der var et mindre antal deltagere ved Nadia´s workshop, tilbød han Morocco et lokale i sin prægtige bazar som danselokale. Jeg husker Mahmoud Abd el Ghaffar´s bazar i Cairo. Det var den første rigtige bazar med kostumer og tilbehør, som jeg oplevede. Mahmoud´s bazar var for mig som et eventyr –  1001 nat i live, den mest overdådigste bazar på daværende tidspunkt. I 1995 arrangerede Morocco, at Nadia kunne undervise og optræde med dans i New York. I den forbindelse rejste Nadia videre til Richmond, Madison og San Francisco, hvor hun også havde optræden og workshop. ”



Ung og Talentfuld
Aisha Ali Mohamed Mahmoud var Nadia Hamdi´s oprindelige navn. Nadia havde 4 søstre. Hun voksede op i en familie fra Mohammed Ali Street i Cairo, hvis hovedprofession var musik og dans. Nadia`s grandtante var den berømte Najia el Eskandrani.  Najia og hendes søster Dawlett (Nadias mormor), lærte begge dans med Kandelaber [1] direkte fra ophavskvinden  Zouba el Klobatiyya.  Zouba el Klobatiyya var også den person, der lærte Nazla el Adel [2] og Shafiyya el Koptiyya den specielle dans med op til en 5 – 7 arm lysestage på hoved. Nadia´s farfar, Mahmoud Azmy el Aleyti, var en respekteret kanoun-spiller. Lille Nadia viste en reel interesse for dans, hver gang der var musik. Da hun var seks år, tog Nadia´s farfar hende derfor med til bryllupper, hvor hun oplevede dans og musik og begyndte at udvikle sit medfødte talent for dans. Nadia`s mormor ”Dawlett” mente at Nadia var for ung og ønskede at vente et år eller to, men bedstefar Mahmoud sagde, at hun var klar til at begynde at lære seriøst. De arbejdede mindst en time eller to hver dag efter morgenbønnen og før skolen. Hun lærte at spille sagat (fingercymbaler), at gå i split, at balancere med assayaen (stok) og en stadig tungere shamadan (lysekrone på hovedet).  Jo mere Nadia lærte, desto mere ønskede hun at vide. Fascineret af alle danseformer begyndte hun at tage ballet, da hun var elleve år for at forbedre sine drejninger, arme, scene og rumlig bevidsthed. Det var bevægelser, der ikke var så nødvendige ved mawlid[3] og baladi bryllupper, og derfor ikke en del af bedstemor Dowlett's undervisnings repertoire.





Chokeret og dybt rystet
Desværre var alt ikke fryd og gammen. Nadias s farfar begyndte at blive ude hele natten efter sine jobs og brugte alt på drikke og kortspil. Kvinderne i familien dannede deres egen dansegruppe, og optrådte om natten for at tjene penge til livets fornødenheder. Ofte gik Nadia i skole om morgenen med lidt eller ingen søvn efter at have danset til bryllupper og mawlids. En morgen da hun var 14 år og i skole, faldt Nadia igen i søvn ved sin skolepult. Læreren opdagede, at hun sov og blev vred. Hun hev i Nadia´s fødder og trak hende ud på gulvet, hvor hun bemærkede spor af læbestift på Nadias læber. Nadia blev udstillet for alle i klassen. Gode ​​gymnasiepiger havde aldrig makeup og sov ikke i klassen. Nadia forsøgte at forklare, at hun, sin mor og søstre havde danset hele natten ved et bryllup, for at tjene penge til mad og tøj. Læreren var streng og konservativ og derfor chokeret og dybt rystet. Hun skreg til Nadia, at hun var en faldet kvinde, en hore, at hun helt sikkert ville gå til helvede og ikke var egnet til at være sammen med "gode piger" som dem i klassen. De andre i klassen tilsluttede sig lærerens adfærd. Nadia løb fra klassen og vendte aldrig tilbage. Fordi hun alligevel var en "god pige" fra en familie med et godt omdømme, blev hun meget kort efter puberteten forlovet med Salah Mohamed, en yderst flot ung folklore danser og koreograf, også fra en velkendt og respekteret musikalsk familie. Han lavede Nadia´s unikke (og ekstremt tunge) shamadan som en gave til hende. Salah og Nadia dannede et smukt par. Salah´s bror var den berømte musiker og komponist Mohamed Abdel Wahab.



Succes
I en tid dansede Nadia sammen med Salah og sin søster Mona. Alle Nadias søstre stoppede med at danse, efter at de havde fået børn. Nadia og Salah begrænsede sig til et barn. De fik en søn, som fik navnet Mohamed. Nadia fortsatte med at arbejde med sin dans. Nadia blev mange gange bedt om at underskrive kontrakter med femstjernede hoteller. Men Salah var mistænksom. Han vidste, at mange blev ansat, fordi de var "venlige", og han frygtede for deres ry og rygte. Nadia overbeviste ham om, at mange andre der dansede i luksushotellerne lavede gode penge og bevarede deres gode ry. Salah accepterede på en betingelse: at Nadia`s foto ikke ville blive vist offentligt som reklamemateriale. Nadia Hamdi begyndte at danse på Airport Concorde og Heliopolis Sheraton hoteller i 1981. Publikum elskede hende. De havde ikke set noget så sødt og dejligt siden Suhair Zaki.


Sorg
Tragedien ramte, Nadias mor fik kræft. Der var ingen sygesikring, social sikring eller andet. Nadia´s søstre havde alle store familier at forsørge. Nadia betalte alt, hvad hun kunne, så moderen kunne få lægehjælp, medicin og blive helbredt. Desværre døde Nadia´s mor. Nadia var utrøstelig. Men dansen hjalp Nadia´s sorg. Hun følte, at hun stadig delte dansen med sin mor blot åndeligt. Umi (moderen) havde altid været meget stolt af sin talentfulde datter og opmuntret hende.                

                                                               
Nadias søn, Mohamed, studerede opera og orgel på Musikkonservatoriet. "Fundamentalistiske" påvirkninger voksede stærkere, med militante student aktivister på alle universitets- og universitetsbiblioteker. De chikanerede ham dagligt og kaldte ham ”dansersøn” selv i klasseværelset. Det var en alvorlig fornærmelse, sådan som det skete. Det begyndte at påvirke hans studier. Derudover blev Salah bekymret over angreb på nogle kvindelige dansere. Nadia ophørte en tid efter med at danse. På trods af dette lykkedes det alligevel Morocco, at arrangere Nadia til danseworkshop i New York i 1997.






En meget stor tak til Morocco (Carolina Varga Dinicu), for informationer om Nadia Hamdi. Morocco har siden 1960´erne skrevet om dansekulturen fra Mellemøsten og Nordafrika. Morocco er en levende legende som jeg beundrer. Hun har ikke kun viden om mavedansens historie, hun har været med i den fra dens spæde begyndelse i USA. Morocco har undervist og optrådt med orientalsk dans i USA, Canada, Europa, Marokko, Israel og Ægypten.
Du kan læse om Moroccos uendelige bedrifter på http://www.casbahdance.org/

Morocco udgav sidste år bogen: You Asked Aunt Rocky: Answers & Advice About Raqs Sharqi & Raqs Shaabi (Oriental & Folk Dance). Bogen er på 414 sider. Den kan jeg absolut anbefale. Det kan betale sig at købe bogen i England pris 32,16 pund  www.amazon.co.uk

Foto af Nadia Hamdi er øjebliksbilleder fra Suzzane´s  film med Nadia på video.
Artikel skrevet af Suzzane Sofia Potempa


[1] Kandelaber er et ord fra oldtiden - i renæssancen og barokken er det en betegnelse for en større lysestage ofte med 5 – 7 arme. Shamadan er en dans med lysekrone på hovedet, som man oprindeligt dansede med ved brylupper i Ægypten.
[2] Jeg har en film om danseren Nazla el Adel. I filmen fortæller Nazla, at hendes lysekrone som var meget tung, var sat fast på en hjelm. Det krævede en særdeles stor balancekunst at balancere med den ”lysestagehjelm”på hovedet. Og at de ”nye” dansere efter hende, danser shamadan dans med en anden hovedstøtte,  som ikke kræver samme balancekunst, som hun udførte.
[3] Mawlid er en fejring af den islamiske profet Mohammed´s fødselsdag

lørdag den 14. oktober 2017

Videoklip med mavedans

Her er en lille smagsprøve på en dans, som jeg underviser i. En dans der er relevant for dig, der har danset i min. 2 sæsoner.

Here is a tiny taste of a dance that I teach. A dance relevant to you who has danced at least for  2 seasons.



ABDEL HALIM HAFES
Suzzane fortæller:”Abdel Halim er ikke kun en af ​​de mest populære blandt musikere, sangere og skuespillere i sin generation. Han er en af de fire største kunstnere i Ægypten sammen med Oum Koulthoum, Mohammed Abdel Wahab og Farid Al Atrach. Skulle jeg vælge blandt de fire store er det Abdel Halim Hafez mit hjerte brænder mest for. Der findes en del musik fra hans mange koncerter på you tube. Der var ingen optræden med mavedans ved hans koncerter. Det var først efter hans død og især i Libanon, at hans musik blev særdeles populær til optræden med mavedans. Den daværende populære musiker/darbukaspiller Setrak Sarkissian var den, der oftest spillede Abdel Halim Hafez musik til danseoptræden.”

BARNDOM
Abdel Halim Hafez blev født den 21. juni 1929 som Abdel Halim Ali Ismail Shabana i El-Halawat, i Ash Sharqiyah Governorate, som er 80 kilometer nord for Cairo i Ægypten. Abdel Halim var det fjerde barn i familien Sheikh Ali Ismail Shabana. Han havde to brødre, Ismail og Mohammed, og en søster, Aliah. Abdel Halims mor døde på grund af fødselskomplikationer, en tid efter at hun havde have født ham. Hans far døde fem år senere. Abdel Halim og hans søskende blev forældreløse og oplevede fattigdom som børn. Senere tog hans moster og onkel i Cairo ham til sig. Hans musikalske evner blev synlige, mens han var i grundskolen, og hans ældre bror Ismail Shabana var hans første musiklærer. Da Halim Hafez blev 14 år sørgede hans ældste bror for, at han blev optaget i Det Arabiske Musikinstitut, hvor han udviklede sit talent ved at synge sange fra den kendte musiker og komponist Mohammed Abdel Wahab.

MUSIKER OG SANGER
Abdel Halim studerede senere på Højere Institut for Teatermusik, hvor han blev uddannet som musiker på det klassiske musikinstrument obo. Han begyndte sin professionelle musikalske karriere som obospiller, inden han besluttede sig for at blive sanger. Han blev hurtigt populær for sin resonans og alligevel milde stemme, en subtil vokal stil og ren intonation sammen med lange bevægelige vokale sætninger. En blogger beskrev for nylig Abdel Halim Hafez stemme som "nektar og honningdug."




HAFEZ SOM EFTERNAVN
Da den populære sanger Karem Mahmoud ikke kunne synge en planlagt liveradio forestilling til ære for det første årsdag for 1952-revolutionen den 18. juni 1953, sprang Abdel Halim til som erstatning. Abdel Halims forestilling blev enormt populær blandt publikum. Hafez Abd El Wahab , som var tilsynsførende for den musikalske programmering i Ægyptisk Nationalradio, hørte også forestillingen. Han besluttede at støtte sangeren og musikeren Abdel Halim som endnu ikke var kendt i Ægypten.  Abdel Halim tog Hafez Abdel Wahabs fornavn som hans scene-efternavn som anerkendelse af hans protektion.
Abdel Halim Hafez optrådte også i mange populære ægyptiske film. I 1961 samarbejdede Abdel Halim Hafez med Magdi el-Amroussi og Mohammed Abdel Wahab (hvis sange han havde sunget som barn). De grundlagde et ægyptisk pladeselskab som hed ”Soutelphan”  (Artistens Stemme), som fortsatte som en paraplyvirksomhed under EMI's  Arabien.


FORELSKET
Abdel Halim havde kun en forelskelse i sin ungdom. Han blev forelsket i en ung kvinde, hvis forældre nægtede at tillade dem at gifte sig. Efter fire år godkendte hendes forældre endelig, men pigen døde af en kronisk sygdom før brylluppet. Abdel Halim kom sig aldrig over hendes tab og dedikerede mange af sine sørgeligste sange til minde om hende bl.a. i  Fi Youm, Fi Shuher, Fi Sana (i en dag, en måned og et år) og det flotte musikstykke Qariat el-Fingan. ( Spåkonen).  Abdel Halim blev aldrig gift, selvom rygter fortæller, at han i al hemmelighed var gift med skuespillerinden Souad Hosni i seks år. Både Abdel Halim og Souad Hosni's venner fortsætter med at benægte ægteskabet indtil i dag. Interessant nok døde Souad Hosni i 2001 på Abdel Halims fødselsdag den 21. juni.
DE SYGE OG DE FATTIGE
Gennem hele sit liv gav Halim ofte penge og mad til velgørenhedsorganisationer og direkte til de fattige. Abdel Halim arbejdede ofte frivilligt på børnehjem og hospitaler overalt i Mellemøsten for at donere penge, undervise i musik og hjælpe dem, der var i nød.  I 1969 byggede Halim et hospital i Ægypten. Han behandlede alle lige, uanset om han var sammen med de fattige, de rige eller selve præsidenten.

SYGDOM
Abdel Halim var så uheldig at han fik vandbåren parasit sygdom kaldet bilharzia eller Schistosomiasis da han var elleve år gammel. Sygdommen plagede ham periodisk og meget smertefuldt gennem hele livet. Han døde af sygdommen i 1977, et par måneder efter hans 48 års fødselsdag, mens han fik behandling for sin sygdom i London.


STOR SORG
Hans krop blev fragtet til Cairo, hvor han skulle begraves. En begravelse, som blev overværet af tusindvis af mennesker, mere end en anden begravelse i Ægyptisk historie bortset fra præsident Nassers begravelse i 1970 og Oum Koulthoum begravelse (en stor Ægyptisk sangerinde) i 1975. Fire kvinder begik selvmord, da de hørte at Abdel Halim var død. Han er begravet I Al Rifa'i moskeen i Cairo.
Abdel Halim Hafez anses af nogle for at være den mest populære arabiske sanger i det tyvende århundrede, da han efter sigende har solgt flere LPplader / kassettebånd / CDér siden hans død end nogen anden arabisk musiker eller sanger(inde), selv Oum Koulthoum.


HØJDEPUNKTER
Hans mest berømte sange omfatter Ahwak ( Jeg elsker dig), Khosara ("En skam"), Gana El Hawa ("Kærlighed kom til os"), Sawah ("Vagabond"), Zay el Hawa ("Det føles som kærlighed "), og El Massih (" Kristus ") blandt de 260 sange, han indspillede. Hans sidste og måske mest berømte sang var Qariat el-Fingan ("Spåkonen"), med tekster af Nizar Qabbani og musik af Mohammed Al-Mougy. Han havde hovedrollen i seksten film, herunder "Dalilah", som var Ægyptens første film i farver.
I 2006 blev en spillefilm om Abdel Halim Hafez liv, kaldet "Halim", udgivet. Den populære skuespiller Ahmad Zaki havde hovedrollen. Filmen forsøger at give en præcis gengivelse af Abdel Halims liv. Ahmed Zaki døde af kræft, inden filmen var færdig. Hans søn Haitham Ahmed Saki overtog rollen, så filmen blev færdig indspillet.

Artikel er skrevet af Suzzane Sofia Potempa
Kilde:
Bestarabicmusic.net

Foto er fra CD cover Qariat el-Fingan