Fokus på fællesskabet i mavedans/orientalsk dans

 

Fokus på fællesskabet i mavedans / orientalsk dans

Tænk ….at dét fællesskab der kulturelt og traditionelt er omkring musik og mavedans i Mellemøsten i alle sociale lag….Tænk på…..at det nu også er blevet en tradition, en kultur i alle lande verden over. Det er da vildt spændende. Jeg husker den tid, hvor det var vigtigt kun at danse nydeligt og bestemt ikke flirte, som vi gør i dag, fordi så ville publikum måske tro, at jeg var en stripper. Dengang var mavedansen ikke så kendt blandt folk i DK og verden over.

Når vi danser mavedans, opstår der ”sød musik” i vores sjæl men også blandt mennesker. For vi har en fælles interesse, vi brænder for. Den vil vi gerne tale om og indvie andre i. Måske er du lige flyttet til en ny by, kender ingen, og melder dig på et hold til mavedans. På dit dansehold møder du forskellige mennesker, der pludseligt også bliver dine venner. I mødes også privat for at træne sammen.  I går ud sammen for at spise eller se et mavedansershow. Måske får du en danseveninde, som du danser duo sammen med. Måske er du også med i en sy gruppe, hvor I syer kostumer el. dansetilbehør. Du og dine venner skal træne, for I skal optræde et sted, som din underviser har arrangeret.

Måske har du tilmeldt dig en konkurrence, og du mærker den støtte og hjælp, som du får fra dine danseveninder. Dine danse veninder kan du trygt fortælle om dine problemer. Du mærker også, at det ikke er alle mavedansere, du kan lide. Men det er naturligt, sådan er livet. Det er ikke alle, man har den samme kemi med, og det er ok. Diva-titis fremmer ikke fællesskabet. Det ses oftest hos dansere, der tror, at de er mere end andre, fordi de enten overser de medmenneskelige værdier eller er følelsesmæssigt afstumpede i deres bestræbelser på at få succes.

Det bedste man kan gøre i disse situationer, er at have fokus på mavedansens fælles bedste. Vi er fælles om mavedansen, selv om vi er forskellige, og selv om vi måske også er konkurrenter. Hvis vi bekæmper hinanden som konkurrenter, dræner vi dansen, så der til sidst ikke er nogle ny dansere. Vi har en fælles forpligtigelse. Og hvis vi kun tænker på de dygtige og ikke sørger for, at der er gang i begynderholdet, dræner vi antallet af dansere.

Diversiteten synes jeg er det mest fantastiske ved mavedans / orientalsk dans. At der simpelthen er en plads til alle uanset alder, social status, hudfarve og køn. Og jeg taler af erfaring. Jeg har og har haft mange FORSKELLIGE mennesker i min danseskole, som har deltaget på et hold og aktivt deltaget i fællesskabet, der opstår. Jeg forsøger at undervise, så der er plads til den individuelle personlighed. Og jeg ved at det kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med kvaliteten af træningen og fællesskabet.

                                                    Fotograf: Jørgen Diswal

Jeg savner et fællesskab i en Mavedanserforening for hele DK, og ikke mindst et blad. Vi havde en fantastisk bestyrelse, der var nødsaget til at lukke, fordi interessen ikke var tilstrækkelig til, at foreningen kunne eksistere. Jeg ser med glæde, at de jyske dansere stadig har deres foreninger og fælles traditioner. De jyske dansere ved især om, hvordan man bevarer et fællesskab.

Der er kommet en ny gruppe af dansere til i verden, som umiddelbart har nok i sig selv. De er mere optaget af deres selfies, og at lære det hele på no time. De søger efter at få gratis danseundervisning på youtube, og undgår derved det fællesskab, som dansen giver.  De synes ikke, det er nødvendigt at betale til en forening, når man frit kan vælge, det man vil have på internettet.

Den gruppe af dansere er ikke opvokset med et foreningsliv, som mange af os andre er. De er opvokset med internettets muligheder, som giver en hel anden form for fællesskab eller mangel på det samme. Det er vigtigt, at vi lærer dem om fællesskabet, og at man skal betale for goderne. En ny dør åbner sig for dem, når de får en oplevelse af fællesskabet og alt det positive, der er, når vi står sammen om en fælles interesse.

I coronatiden har vi fået øjnene op for, hvor meget dansen og fællesskabet betyder i vores liv. En ny form for fællesskab med mavedans på Zoom blev skabt. Zoom er et fantastisk redskab som er kommet for at blive. Men Zoom kan ikke erstatte den personlige og nære kontakt. Om man så var den dygtigste danser i hele universet. Hvad skal man bruge det til, hvis der ikke er elever, man kan undervise, eller hvis der ikke er nogle steder, hvor man fysisk kan optræde med sin dans. Hip hurra for fællesskabet det er drivkraften i dansen.

 

Artikel af Suzzane Sofia Potempa – orientalskdans.dk

MUWASHAHAT RAQISAH - At danse Muwashahat

Muwashahat Raqisah er danse koreograferet af Mahmoud Reda og præsenteret af Farida Fahmy og dansere i Mahmoud Reda dansegruppe. Disse danse blev lavet specielt til ægyptisk TV og blev produceret af Ali Reda ( Mahmoud Reda´s bror og Farida Fahmy´s mand.).

Muwashahat er flertalsformen af ​​navnet Muwashah, en poetisk form, der inkluderer musik og sang. Det er en sofistikeret musikalsk genre, der opstod i det muslimske Spanien i det tiende århundrede. Det er beskrevet som et strofisk digt med gentagelser af et musikalsk omkvæd. Muwashah er ofte komponeret ved hjælp af en kompleks rytme, der spænder fra 2/4 til 48/4 takt. Vi kender de poetiske danse i takterne 2/4 – 3/8 – 5/8 – 6/8 - 7/8 – 10/8.  Man mener, at navnet muwashah er en reference til Wishah, som er et skærf kvinder bar i Andalusien. Det var juvelbesat i en delikat udførelse, som svarede til muwashah s indviklede melodiske rytmiske og poetiske struktur, og de betydninger den fremkaldte i anvendelsen af ​​billeder. Den strofiske lyrik i muwashahat er direkte udtryk for digterens egne tanker og følelser. Sangteksterne talte om kærlighed, glæde og sorg. Brugen af ​​billeder i sproget berigede denne poetiske form.

I 1492 blev næsten en halv million arabere fordrevet fra den Iberiske Halvø. De udvandrede til Nordafrika og tog deres kulturelle tradition med dem. Det var musikere og sangere med deres musikalske arv af traktater, instrumenter og forskellige musikalske genrer, der også omfattede tusindvis af muwashahat. I dag er den klassiske form af muwashahat stadig populær i Marokko, Tunis og Algeir i Nordafrika, samt i Syrien og Libanon. Det forblev udbredt i Ægypten op til de tidlige år af det 20 århundrede. Før fremkomsten af ​​musikalske notation blev den musikalske tradition muwashah mundtligt overleveret fra en generation af sangere til den anden. Mens mange af de musikalske gengivelser blev mistet gennem tiden, forblev meget af den skriftlige poesi i arkiver i Andalusien og dele af den arabiske verden. Ved midten af ​​det 20. århundrede har talrige musikhistorikere og Muwashahat elskere dedikeret mange års hårdt arbejde ved at indsamle og dokumentere og notere, hvad der var tilbage af denne musikalske tradition.

Muwashahat v/ Ali Reda

I 1979 blev Ali Reda inviteret til at tilbringe en musikalsk aften i hjemmet hos Hammada Madkour, en herre der ikke var en professionel oud spiller, men ikke desto mindre en af ​​de bedste i Ægypten. Der hørte han for første gang den talentfulde Fouad Abdel Magid en anden ikke professionel komponist, der skrev tekster, komponerede og sang Muwashahat blot for sin kærlighed til og glæde ved at gøre det. (Det blev til mange dejlige aftener i hjemmet fyldt med musik og sang gennem årene, der fulgte). Ali Reda var så imponeret og besluttede hurtigt at samarbejde med Fouad Abdel Magid til musikudgivelser, hvor Reda dansegruppen skulle danse til hans musik.

 

Musikken v/ Fouad Abdel Magid

Fouad Abdel Magid levede op til den form og struktur og lyriske stil, der var i den andalusiske tradition. Hans sangtekster var klassisk arabisk enkel, elegant og udtryksfuld. Hans musik var dragende og rytmerne han brugte var mindre komplicerede end den moderne klassiske Muwashahat tradition i Maghreb og Levanten. Hans repertoire omfattede et stort antal af forskellige musikstykker.  Da Ali Reda havde otte muwashahat musikstykker, bestilte han en berømt, dygtig komponist og dirigent Abdel Haleem Nouira til at arrangere et fuldt orkester. I sin orkestrering blandede Nouira både vestlige og ægyptiske instrumenter for en moderne og elegant version, der samtidigt beholdt essensen og de iboende egenskaber ved Abdel Magid´s musik. Under processen med det musikalske arrangement fik Mahmoud Reda og Farida Fahmy musikken at lytte til. Det var meget inspirerende og motiverende.

Mahmoud Reda koreografi

I modsætning til den musikalske komponist og arrangør, havde Mahmoud Reda ingen reference at koreografere ud fra. Der var ingen referencer til, hvordan man skulle danse til musikken. Det var første gang, at Muwashah nogensinde blev præsenteret som en dans for et publikum. Derfor var Mahmoud Reda ikke begrænset til nogen bestemt tidsmæssig reference eller danse tradition. Det gav ham en bredere vifte af bevægelse og koreografiske muligheder. Som koreograf stolede Mahmoud Reda på sin kunstneriske fantasi, og hvordan musikken inspirerede ham såvel som hans ekspertise og rige repertoire af bevægelser, som han havde akkumuleret i mange år. Den musikalske form i denne genre med sine forskellige rytmiske mønstre og strofiske kvalitet af de ledsagende tekster påvirkede hans valg af bevægelseskombinationer og rumlige design.

Det gav ham et nyt grundlag, hvorfra man kan udtrykke sig som en koreograf. Han visualiserede, hvordan danserne bedst kunne udtrykke sig i forhold til den musik, de dansede til. I alle sine værker holdt Mahmoud Reda, som kunstner og primus motor i ægyptisk dans, altid fast på æstetikken, temperamentet og de kulturelle normer for befolkningen i Mellemøsten og især ægypterne. Han opfandt endnu en gang en ny genre af dans, der omfattede smagfuld, elegance og flydende bevægelser, der var en ny og innovativ tilføjelse til hans store repertoire af genrer og stilarter.

Design af kostumer til Muwashahat

Kostumer og design til disse danse var innovative, idet deres klip og design aldrig var blevet set før. Farida Fahmy havde en vag anelse om, hvordan de kostumer skal se ud. Muwashahat var en tidløs musikalsk arv. Det var ikke i overensstemmelse med en bestemt æra eller en bestemt region, som derfor muliggjorde en større frihed i designprocessen. Det var meget inspirerende at lytte til musikken under tegningen. En anden vigtig faktor var, at danseprøverne fandt sted samtidig med designprocessen. At træne bevægelser og trin, mens koreograferne udviklede sig, hjalp Farida Fahmy med at forestille sig, hvilket design der bedst passede til stemningen i hver muwashshah. Klippet og konturen i hvert design forbedrede bevægelserne yderligere. Design omfattede bl.a. sarawil som hedder sirwal i ental (voluminøse bukser), abayat som hedder abayah i ental (flydende kjoler i gulvlængde) og forskellige hovedstykker og hoftebånd.

Farverne var enten i kontrast eller sat i harmoniske nuancer. Pastelfarver blev valgt i nogle mønstre og andre i levende farver, afhængigt af stemningen i musikken. Den totale balance var altid vigtig. Kombinationen af ​​musik, kostumer og koreografi skabte endnu en ny og frisk præsentation. Udsendelsen på ægyptisk tv blev mødt med stor succes af offentligheden i Ægypten og den arabiske verden. Gentagne gange blev det vist i TV i mange år. Nogle af koreografierne blev senere præsenteret på scenen, og blev en del af det stadigt voksende danserepertoire i Mahmoud Reda danse gruppen.

Kilde: Farida Fahmy, Master of Dance etnologi UCLA - August 2009

Suzzane Sofia Potempa – orientalskdans.dk

Warda Al-Jazairia

Warda blev født den 22. juli i 1939 i Puteaux, Frankrig. Hendes mor var fra Libanon og hendes far var fra Algeriet. Hun begyndte allerede at synge, da hun vat tolv år, det var i 1951. Hun blev hurtigt kendt for sine patriotiske algeriske sange. Da hun giftede sig i 1962, forbød hendes mand hende at synge. I 1972 bad den algeriske præsident Houari Boumédienne hende om at synge for at mindes Algeriets uafhængighed, og hun optrådte sammen med et ægyptisk orkester. Efter denne oplevelse blev hun skilt, og hun genoptog sin sang. Hun dedikerede sit liv til sang og musik.

Hun flyttede til Ægypten, hvor hun giftede sig med komponisten Baligh Hamdi. Hun fremførte mange af hans sange og fra andre arabiske komponister, og steg hurtigt til berømmelse og udgav flere albums om året. Derudover var hun medvirkende i et par film.
Warda er et kvindeligt navn af arabisk oprindelse, der betyder Rose. Warda døde den 17. maj 2012 i Cairo efter et problematisk forløb med hjertestop. Hun var 72 år gammel.

Den 19. maj blev hendes krop fløjet tilbage til Algeriet, hendes hjemland, hvor hun fik en statslig begravelse og blev begravet på Algiers "El Alia-kirkegård", der er forbeholdt nationale helte.
Klik i nedenstående for at høre Nar el Ghera med Warda
https://youtu.be/zInF06iN2dQ

EL BERENCESA MED HOSSAM RAMZY

Suzzane fortæller: ” Fra midten af 90érne var jeg musikanmelder vedrørende musik fra Mellemøsten på daværende Magasin ”Djembe” og for Numen MusikCenter. Jeg har tidligere anmeldt Hossam Ramzy´s nye udgivelser. I sommers blev jeg kontaktet af Hossam Ramzy, som spurgte om jeg ville anmelde hans nye CD. Anmeldelsen er både på engelsk og på dansk. Du får den danske version her. El Berencesa – The Princess med Hossam Ramzy. En CD med Baladi The Heart & Soul of Egyptian Dance. Made by Drumzy Music. CD varer 51 minutter.

Hossam Ramzy

Hossam Ramzy er født og opvokset i Ægypten og flyttede som ung mand til England. Han er en verdenskendt komponist, producer, percussionist og underviser i musik og dans fra Ægypten. Udover at formidle den ægyptiske musik- og dansekultur i verden især til mavedansere, har Hossam Ramzy også udbredt de arabiske rytmer innovativt og spændende bl.a. sammen med kendte musikere som Peter Gabriel, Loreena McKennitt, Phil Thornton, Pable Carcamo, Gary Thomas, Rafa El Tachuela og mange flere.  Med så mange CD udgivelser, tænker jeg på, om han kan blive ved med at skabe musik, som går ind i krop og sjæl.  Men ja det kan han.

Baladi

Baladi betyder "fra landet" og er en stil med musik og folkelig mavedans fra starten af det 20. århundrede i Ægypten. Den nye CD ”Prinsessen” er en CD med baladi musik, som længe har været undervejs i drøm og planlægning. Det er en CD med flere formål. Det er en CD, så man kan lære om, hvad baladi er. Det er en CD til både professionelle og amatør mavedansere, men også for dem der blot vil lytte til baladi musik. Det er en CD, som kunne forudbestilles med mulighed for at få sit navn på CD coveret og m.m. Er du en dygtig danser, kan du komme med på Baladi Hall of Fame på Hossam Ramzy´s You tube kanal. Du inviteres til at optræde med musik fra den nye CD og sende den til Hossam Ramzy i en god, klar og tydelig kvalitet. Du kan også medvirke i et videoklip sammen med andre dygtige dansere. 

Hvert musikstykke på CD starter, som der er tradition for i baladi, med en taqsim, som er et musikinstrument der spiller solo eller understøttes af percussion og andre musikinstrumenter.  

Nr. 1 EL HOB GAMEEL ”Kærlighed er smuk” på 4,29 min. Nummer 1 på CD er en baladi, som vil passe til enhver bryllupsfest i Ægypten. Det er et frisk pust af en traditionel baladi, hvor Mohsen Allam på sin accordion hylder kærligheden og gør dig glad, så du får lyst til at danse.

Nr. 2 GALABEETY BALADI – ”Min beklædning er baladi”  på 5,23 min. Denne Baladi handler om, at man ikke skal forlade sine traditioner, men at man er tro mod sine rødder, og den man i virkeligheden er. Abdallah Helmy spiller imponerende på sin kawala (arabiske fløjte) og energien er frisk og glad.

Nr. 3 AHLA TAHEYYA  - “Den smukkeste hilsen” på 4,26 min. I mavedans i Ægypten giver man en TAHEYYA, som er en hilsen til respekterede mænd og kvinder blandt publikum, En sådan hilsen gives til den, der lytter til denne baladi melodi. Maged Asgar spiller smukt på sin quanun med dybde, ro og elegance.

Nr. 4 YA WLEYYA – ”Hej kvinde” på 3, 41 min.  Melodien handler om kvinder i Ægypten, der danser som en Baladi-kvinde, når de føler sig elsket af deres mand. Jeg bliver helt stille, da jeg hører denne baladi med violinen som soloinstrument - også sammen med en mizmar. Det har jeg aldrig hørt før. Det er smuk musik. Jeg er berørt over at læse, at det er Hossam Ramzy´s bror ”Hasem Selim”, der spiller denne udsøgte melodi, og at han fornylig døde på grund af kræft.

Nr.5 - ESSET HANEM  ”En ægte lady” på 4,24 min. Hamuso (Mohamed Fawzy) spiller flot på sin saxofon. En traditionel baladi, der handler om en ægte Lady, en kvinde af stof med et sandt hjerte i ord og handlinger. En kvinde der er forbundet med den himmelske verden.

Nr.6 - HABIBET ALBY ”Kærlighed i mit hjerte” på 5,05 min.   Abdallah Helmy spiller på sin arabiske fløjte med musikgruppen en Saidi og Baladi komposition, som er lidenskabelig og kraftfuld. Hossam Ramzy har specielt komponeret den baladi til mavedansere, enten som en solodans, eller som en gruppedans. Jeg tænker, at den bliver et hit.

 Nr. 7 - ANA W'HABIBI ”Min elsker og jeg” på 3,57 min. Der er en dialog mellem accordeon  (Mohsen Allam) og  tabla  (Hossam Ramzy) med spørgsmål og svar. Dette udføres med både dybde og en friskhed. Det er livsbekræftende. Det er mit yndlingsnummer. En baladi jeg bare må danse til.

Nr. 8 - EL BERENCESA ”Prinsessen” på 4,26 min. Hossam Ramzy skriver på omslaget, at de fleste ægyptere ikke kan udtale bogstavet "P". De udtaler det som et "B". Så en prinsesse bliver kaldt "EL BERENCESSA." Det er en skøn og livlig baladi med Hamuso på saxofon, som jeg tror bliver et hit som Habibet Alby og Ana W´Habibi.

Nr. 9 - SEHR OYOUNHA  “Magikken I hendes øjne” på 3,09 min. Denne baladi er et svar på Hossam Ramzy´s sang "Sehr Oyounik" fra hans tidligere album "Source of Fire" EUCD 2623. Abdallah Helmy spiller smukt og forførende på sin arabiske fløjte.

Nr.10 - SAHRAWEYA ”Ørken kvinde” på 3,51 min. Hasem Selim spiller en traditionel baladi på sin violin, så man samtidigt føler ørkenlivet og den musikgenre, der spilles omkring Luxor. Han er og var unik med sin violin i baladi genren, hvor man normalt ikke spiller violinen. Æret være Hassan Selim.

Nr. 11- BOOGIE YA BALADI på 3,30 min. Dette er en anderledes baladi , der starter med en taqsim med saxofonen og er i jazz, i boogie woogie stil i samspillet mellem accordion og tabla. Hossam Ramzy skriver på omslaget, at Hamuso overraskede alle i musikgruppen med sin improvisering. Resultatet blev til en utraditionel baladi, for alle der har lyst til at danse rundt om i verden.

Nr.12 - EVERY SUMSING ”Ørken kvinde” 2,02 min.  Abdallah Helmy spiller på sin arabiske fløjte en lille baladi i den landlige stil, som udtrykker en sød, nysgerrig og kvik fløjte i samspil med den hurtige fellahin grundrytme.

Nr. 13 - NAWAIM  “Blød Lady” på 1,23 min. Hassan Selim improviserer på sin violin en længsel fuld, følsom melodi med en req som sin rytmiske ledsager.

14 - BALADI LAZIZ Lækker baladi” på 1,03 min. Den sidste melodi på CD er Mohsen Allam med en blød og harmonisk taqsim på sin accordion.

Man kan ikke sætte en finger på musikerne. De kan deres kram og mere til. Man mærker ikke, at der faktisk er en synthesizer med i orkestret. Det er høj kvalitet og ægte musik. Det er en CD, jeg tror, at alle vil elske.

Foto er coveret på den nye CD, som jeg modtog i sommer 2018. Danserens navn på coveret er Kahina Manelli.

Du kan lytte til CD på Spotify og købe den på I- tunes.

Musikanmelder & Mavedans - Suzzane Sofia Potempa -

www.orientalskdans.dk

Wera Goldman

 – artikel skrevet af Suzzane Sofia Potempa

En aften midt i danseundervisningen opdagede jeg, at forsiden af en orientalsk kalender, som hænger på væggen lå på gulvet. Jeg samlede den op, og kom til at se bagsiden. Her stod skrevet ”med varme og kærlige hilsener fra Wera Goldman”. Jeg havde helt glemt, at jeg havde fået kalenderen af Wera, og udtrykte min begejstring. Wera Goldman har haft en stor betydning for mig, hun er en af de mest spændende personligheder, jeg har mødt i mit danseliv. I sommeren 1992 rejste jeg til Israel for at opleve nyt og spændende i den ”orientalske verden”.  Her opsøgte jeg både Amoura og Wera Goldman for at få privatundervisning i mavedans. Denne artikel handler om Wera Goldman - danser og forsker indenfor etnisk dans gennem en menneskealder. Wera Goldman var en pioner, der har skabt interesse for de etniske danseformer og dens kultur verden over.

Dans i Wera´s stue

Hver gang jeg forlod Wera´s dansetimer, svævede jeg gennem Tel Aviv´s gader af bare fortryllelse over hendes stærke og smukke personlighed, der var fyldt med humor. Hun var så ægte, så levende og fortalte om mange spændende ting. Den sidste dag, jeg var hos hende fik jeg lov at lave et interview med hende. Jeg blev hver dag undervist i Wera´s stue, hvor hun også den sidste dag viste mig mange af de smukke kostumer, som hun havde optrådt med gennem årene. Jeg var uden ord og fortryllet. Det var kostumer af ældre årgange i en superkvalitet.  Wera alder, taler vi ikke om. Dengang lignede hun en på 50 år, lille mørk, spinkel med skarpe og smukke ansigtstræk. Hun kunne bevæge sig smidigt, elegant som en fjeder. Jeg fik senere at vide, at hun dengang var 70 år.

I lære hos Gertrud Kraus

I 1921 i Wien blev Wera Goldman født. Hun voksede op i en kunstnerisk familie med talent for sprog, dans og teater. Som barn dansede hun klassisk ballet, spillede teater og holdt meget af selv at opfinde historier og bevægelser. Den klassiske ballet fandt hun kun spændende, når hun selv kunne improvisere. Senere opdagede hun ved et fotografi af sig selv som 10 årig, at hun dengang, uden at have kendskab til dette, lavede orientalske håndbevægelser. Da nazisterne fik magt i Europa, rejste Wera´s familie til Australien, og Wera selv rejste til Israel, dengang kaldet Palæstina. I Israel blev Wera en del af en kollektiv gruppe, som senere blev til Kibbutz. Pga. sin danselyst og for at videreudvikle denne, blev hun elev hos Gertrud Kraus - pioneren indenfor moderne dans i Israel. Gertrud Kraus optog Wera i sit dansekompagni, hvor hun optrådte med hovedroller især pga. sit talent for rytmik, drama, udtryk og scenepræsentation. Men Wera´s opmærksomhed var allerede rettet mod de etniske danseformer, der var i Israel.

Kærlighed til Israel

Wera fortæller: ” Jeg tabte mit hjerte til det orientalske folk. Det var og er stadig utroligt og fantastisk, at de jødiske indvandrere i Israel fra Yemen, folk fra Buchara, Druze, Marokko og Afghanistan osv. havde beholdt deres livsstil og traditionelle folkloredanse gennem mange århundrede. Hvert år fik jeg nye venner fra de forskellige etniske grupper. Jeg deltog i deres bryllupper og familiefester, hvor jeg lærte deres trin og dansestile. For virkeligt at forstå de etniske danseformer, må man være med i det daglige liv og selvfølgelig også ved fester. Sådan startede mit kærlighedsforhold til Israel. Et land som jeg oplever som en fascinerende mosaik af farvefyldte elementer.

Mange rejser

Så rejste jeg til Australien, hvor jeg brugte de etniske danseformer i min undervisning for at give folk en ide om de forskellige dansestile, som eksisterer i Israel. Jeg arbejdede med unge mennesker i en jødisk ungdomsorganisation. Vi havde mange optrædener, og jeg arrangerede en stor festival med danseteater.  Det blev opført i Sydney, Melbourne og Peth med stor succes. Det havde også en undervisningsværdi, idet folk gennem danseteateret kunne lære om Israels kultur. Jeg rejste 1 år til London for at udvide min horisont indenfor danseverdenen. Jeg studerede flamencostilen hos Rosandro Roselli og optrådte med ham en aften under temaet ”Dans omkring Middelhavet”. Det var ganske modigt, at jeg optrådte med så stor en kunstner. Så rejste jeg tilbage til Israel, hvor jeg arbejdede som koreograf til arrangementer og festival i Kibbutz. Jeg elskede dette arbejde. Jeg elsker at arbejde med folk, som ikke er professionelle. At opfinde bevægelser som er udtryksfyldte—men nemme og enkle så alle kan være med. De, der dansede hos mig dengang, husker mig stadig, når vi mødes.

Forsker i etniske danse

Da jeg igen rejste til Australien, forstod jeg, at jeg var forsker i etniske danse. Mange mennesker fra Indonesien, Filippinerne og Indien bor i Australien. Jeg studerede danse fra disse lande og havde vidunderlige undervisere. Den store oplevelse for mig var, hvordan man kunne få en helt anderledes følelse i kroppen med hver enkelt dansestil. Hver stilart man lærer giver nye og anderledes følelser, og det er i den ånd, at jeg er blevet danser. Jeg har altid været heldig i mit liv. Jeg har haft dygtige undervisere, og det er jeg taknemmelig for. Du kan se verden gennem dans. De forskellige nationers sprog er ikke kun ord, men det er bestemt også bevægelser. I disse bevægelser kan man uden tvivl genkende og forstå menneskers karakter: Hvor bor de? Hvordan er deres sociale struktur? Hvad er kvindens position i samfundet? Osv. På Pacific øerne er kvinderne meget stærke, så man ser stærke kvindedanse. På Fiji er kvinderne en styrke. Der udtrykker kvinderne sig i deres egen kollektive kvindedanse med stor styrke og glæde. På Fiji har mænd meget betydningsfulde krigsdanse. Hvis man er til fest i et arabisk land f.eks. til et bryllup, vil man opleve at mænd danser adskilt fra kvinder - at kvinder danser alene sammen med bruden. Der er ingen pardanse i et islamisk samfund. Piger og drenge vokser op i en adskilt verden, og selv når de bliver gift, fortsætter de med at leve i deres egen verden. Manden kalder sin hustru for ”min søns mor”, og hustruen kalder sin mand for ”min søns far”. I Europa derimod finder man pardanse. Det betyder, at der er mulighed for at unge mennesker kan mødes. Man kan lære hinanden at kende, man kan flirte med hinanden. Historie, geografi, etnografi - ja alt skal man tage med i sine betragtninger, når man beskæftiger sig med dans.

Aboriginerne

Jeg har gjort meget i min dans i direkte kommunikation med mennesker. Det er det, jeg bedst kan lide. Engang besøgte jeg aboriginerne (det oprindelige folk i Australien) på Melvine Island for at danse for dem. Ingen havde gjort dette før. Jeg fik min tilladelse og drog afsted med mine kostumer og båndoptager. Først tilbragte jeg en dag sammen med børnene. De var ”sultne” efter at lære noget andet end at skrive og at læse. Stammefolk er kreative, fordi de stadig er forbundet med livets kilder, hvorfra kreativiteten har sit udspring. Et hvert stammefolk som indianere, folk fra Polynesien, arabere osv. Tegner, spiller musik, danser og synger som en del i deres hverdag. De opfatter det ikke som kunst. Det er et udtryk for deres forbindelse til de kræfter, vi kalder for det guddommelige, som beskytter eller truer os. Jeg dansede for børnene. Jeg lærte dem indiske håndbevægelser, israelske folkedanse. Vi lavede en dans sammen - en historie bygget op omkring naturen, og det at jage. Det var en vidunderlig dans. Den australske lærer, som så på, var forbavset over børnenes kreativitet.

Dans til rytmepinde

Den næste dag havde alle børnenes forældre hørt, at en kvinde som dansede var ankommet. Så alle aboriginerne kom for at se mig danse. Jeg blev meget glad, for jeg ville danse før, jeg talte med dem. Jeg ønskede, de skulle vide, at jeg kom som en ven og ikke som en, der ville udnytte dem. Jeg satte mig ned ved stammens leder for at forklare ham, at jeg var jøde, og at jeg ville danse en brudedans fra Yemen. Men hvordan? De var blevet døbt, men vidste intet om jøder. Så jeg fortalte ham, at jeg kom fra Jesus stamme, og i min dans var der en dans for bruden, når hun skulle giftes. Dette forstod han. Pga. torden og regn var der pludseligt ingen elektricitet, og der stod jeg parat til at optræde i mit kostume til min båndoptager. Jeg sagde til dem, at de skulle spille deres aborigine rytmer med deres rytmepinde. Og så dansede jeg min brudedans fra Yemen med nogle improvisationer naturligvis. Det var en stor succes. Vi forstod hinanden og blev meget gode venner. Dette er kun et af mine mange eventyr.

Orientalsk dans

Når folk spørger mig, hvor jeg har lært orientalsk dans, kan jeg kun svare her i Israel. Her har der altid været orientalsk dans - ofte dansere fra Libanon. Der var Ghawasidansere indtil fornylig i Gaza. Ghawasi dansere er professionelle dansere fra sigøjnerstammen i Ægypten. Mange af vore udtryksfulde dansere har brugt orientalsk dans helt fra starten. Min veninde Jardena Cohen var den første, der optrådte med dans på en scene med orientalske musikere med autentiske musikinstrumenter. Jeg er ikke afhængig af orientalsk dans, der er udviklet andre steder. Jeg kan selv skabe ud fra egen kraft og følelse for stil. Dans fra Mellemøsten kan have mange ”ansigter” bl.a. fra Persien, Uzbekistan og Spanien, men bør ikke forbindes med vestlig klassisk ballet. Der er ingen ende på, hvad man kan opfinde af bevægelser med trin, drejninger, hofter, hænder .Men det bør være meget præcist og veldefineret. Bevægelserne skal indholde drama, dynamik, lys og skygge, og bestemt skal man kunne bruge disse bevægelser til at fortælle historier med.

Dansedrama

Jeg lavede et orientalsk dansedrama i Australien. Det blev meget vel modtaget af publikum og kritikerne. Jeg brugte kun orientalske trin og bevægelser. I den ånd har jeg altid undervist i orientalsk dans. Jeg giver den enkelte elev meget opmærksomhed og bygger undervisningen op omkring et tema eller en historie. Det kan være en historie - en scene i et harem hvor danserne ønsker at behage sultanen og overgår hinanden for at få hans opmærksomhed. Eller en historie om en karavane med kameler i ørkenen, hvor kamelerne kl. 12 om natten bliver forvandlet til smukke jomfruer. Således har jeg undervist i Tyskland flere gange med succes. De elskede mine historier til den orientalske dans. Det gav dem ikke blot nye bevægelser, men også kreative aspekter i dansen.                              Jeg betragter dansen som et spejlbillede af verden, hvori al menneskelig udvikling gengives religiøst, historisk og socialt. Det er i den ånd, jeg prøver at inspirere mine elever til kommunikation, viden og glæde.

Artiklen som jeg dengang skrev om Wera blev udgivet i det tyske mavedanser blad  ”Halima”. 

Wera rejste senere til Wien og underviste i dans i en høj alder. 

I 2006 da Wera var 85 år lavede Deutsches Tanzfilminstitut Bremen en film om Wera på 33 min., der hed Four Days med Wera Goldman – Tel Aviv.  Læs om det her http://www.deutsches-tanzfilminstitut.de/?p=1644  

I 2008 modtog Wera en æresmedalje for sit livsværk med dans i forbindelse med Festivalen  ”Berührungen“ i Wien, hvor hun også medvirkede med sin dans, som 87 årig. 

I 2011 skrev Vera Skala om Wera Goldman i sin eksamensopgave ca. 300 sider som Mag. Phil på universitetet i Wien.

Foto af Wera Goldman er fra Suzzane´s private arkiv med tilladelse til at bruge dem offentligt.

Hvorfor er mavedans en frugtbarhedsdans?

Da jeg for efterhånden mange år siden startede med at undervise i mavedans, beskrev jeg i kulturhistorisk øjemed dansen bl.a. som en frugtbarhedsdans. 

Det er jeg med årene gået bort fra. Sådan er det med ord og beskrivelser. 

De forandrer sig med tiden.

Men jeg siger det igen. 

Mavedans er også en frugtbarhedsdans. 

Hvorfor det?

I dag er der især mange unge kvinder, som har underlivsspændinger og et spændt bækkenbund, der i mange tilfælde forhindrer dem i at blive gravide. Når man danser mavedans løsner man bl.a. op for spændinger i både bækken og lænd. 

Mavedans giver kropsbevidsthed, energi og livsglæde.

 Så derfor SPRED BUDSKABET i dit netværk til alle kvinder om, 

at de skal danse mavedans i tide og utide :-)

Se danseklip her

https://youtu.be/sfFWVUyA6bc

www.orientalskdans.dk

Fotograf: Niels Jensen

Er der deller i mavedans?

Kære Læser

Selv om kulden markerer sig her i vintertiden, så er der motion på ønskelisten. For det er sikkert og vist, at motion er sundt og forebygger sygdomme. Men måske er der også røget nogle kilo på efter en dejlig jul. Kilo som ikke lige ”sidder i skabet” eller ” i spejlet”.

Hvis kulden og mørket gør, at du ikke orker, at gå ud af din dør igen for at dyrke motion… Så har jeg et godt forslag til dig. På med mavedans musikken. Bevæg hele kroppen til de kække rytmer, og mærk at hver eneste af dine celler danser i dig. Og har du deller, så elsk dem. Deller er smukke. Mavedans er for alle uanset bredde og højde. Det vigtigste er: DANS DIG VARM OG GLAD.

                                            Suzzane Sofia Potempa -  Fotograf: Stella Dea Jensen

Og der er så mange sundhedsmæssige fordele ved mavedans.  Blandt andet: Mavedans har alle de 5 elementer, som kroppen har brug for at træne:

1. Kondition

2. styrke

3. koordination

4. balance

5. smidighed

Selv om der især er fokus på bækken, ryg og mavemuskler, så er det HELE kroppen der involveres og trænes. Kropsbevidstheden øges endnu mere ved, at du træner alle muskler isoleret, lige fra de store muskelgrupper til de helt små muskler. Nogle gange kan du også få totalt sved på panden, selv om du bare står helt stille i dine bevægelser. Andre gange er det flydende bevægelser, så du føler, at du svæver/ danser på en sky.

Videnskabelige undersøgelser i Australien har bevist, at mavedans øger selvtillid og selvværd. Det er så korrekt. Man bliver SÅ GLAD for sin krop og sig selv. Det er essentielt at have denne dimension med i sin personlighed. Så dans dig glad og varm.

                                      Suzzane Sofia Potempa -  Fotograf: Stella Dea Jensen 


Tilmeld dig Nyhedsbrevet - Klik her

http://orientalskdans.dk/undervisning/