Ghawasi - De ægyptiske dansere

Ghawasierne blev udvist fra Kairo i 1834 under Mohammed Ali´s styre. De fleste af dem rejste til byerne Luxor, Qena og Esna i øvre Ægypten. Nogle få opholdte sig hemmeligt i Kairo og kaldte sig awalim dansere. (Awalim i flertal, Almeh i ental). Men de oprindelige awalimkvinder dansede ikke, de blev opdraget til dannelse. De blev udlært til at synge og spille musik, og havde et diskret liv imodsætning til ghawasikvinderne. De viste sig kun tilsløret offentligt. De blev engageret til at optræde hos de rige endda hos visiren til at optræde i hans harem. Awalimkvinderne var dannede og respekteret. 

De professionelle dansere før 1834 i Ægypten var Ghawasi.  Ghawasidanserne fik kun lov til at optræde på gårdspladser eller på gaden. De levede under kummerlige vilkår i hytter eller telte, og nogle vandrede fra by til by. Dansen var deres levebrød, og de var meget afhængig af publikums stand. Fordi de var fattige, boede de ofte i de kvarterer, hvor der også boede prostituerede. Men oftest var ghawasi dansere ikke prostituerede. Da Ægypten var under fransk besættelse, tjente mange ghawasi gode penge ved dans og underholdning. 

Efter at Ghawasifolket blev udvist fra Kairo i 1834 blev deres dans ændret. De inkoorperede bl.a. elementer fra Saidifolket. Karakteristisk for Ghawasikvindernes dans

var deres dygtige spil på fingercymbaler, shimmy fra side til side, indimellem meget kraftfulde hoftebevægelser og en uigennemskuelig hofteteknik med finesser og timing, en stampen med foden i forbindelse med en hoftebevægelse, deres humor, styrke, livskraft, levende spil og deres hemmelige sprog.

Deres kostume forblev meget lig den stil, de havde haft ved dette århundrede skifte.

Omkring 1980 érne begyndte Ghawasidanserne fra Luxor at optræde i hele baladikjoler som, de havde set folkloredansere fra Ægypten gøre. Men de fleste dansede i den autentiske beklædning, som var et halvlangt skørt ( i ældre tid var skørtet eller nederdelen hellang), et bælte med lange klædebånd, en vest udenpå en bluse og hovedpynt. (Jeg har en videooptagelse, som viser hvordan Ghawasikvinderne i deres dans med en speciel hofteteknik, får skørtet til at svinge på en bestemt måde.)

Hvis en Ghaziya blev gift med en fra sin egen stamme, kunne hun fortsætte med at danse med sin mand som musiker. Hvis hun blev gift med en mand udefra, måtte hun ophøre med at danse.

De traditionelle musikinstrumeneter, der brugtes til Ghawasidansernes dans, var rababa (et simpelt strengeinstrument), tabla (en tromme), en mizmar (en slags oboe, der spiller meget højt) og nogle gange en sofara (en type af en fløjte). I Edward Lanes tid i 1800 tallet spillede man kun på rababa, fløjte og tromme.

De mest berømte Ghawasi i nyere tid var Banat Mazin ”Mazin´s døtre” i Luxor. Josef Mazin fra Nawarstammen var patriak af en klan med mange smukke døtre. Han blev meget rig af de penge, som hans døtre tjente ved at optræde med dans. Desværre døde han, uden at fortælle hvor han havde gemt sine penge. Alle hans døtre holdt senere op med at danse, da de blev gift. Den yngste datter Khairiya blev skilt, og genoptog sit dansearbejde. Hun startede med at få undervisning i dansen som 7 årig af kvinderne i familien, der dansede, og Khairiya optrådte offentligt med dans som 13 årig sammen med sin søster Amal. De udviklede deres egen stil også mht. dansekostume. (Ghawazidansere optrådte ikke solo, de var min. 2 op til 5 dansere). Khairiya og Amal optrådte mange steder til traditionelle fester pga deres popularitet bl.a. i Kairo, Alexandria, Port Said og Aswan. En fest var ofte i flere dage i træk, og de startede danseoptræden om aftenen til den lyse morgen. De dansede også indendørs eller på Nilbådene for turister. Dansen fra Mazin ´s døtre er udviklingen til det, vi i dag kalder ”Raqs shaábi”. Khairiya danser stadig i dag.

Der findes andre dansere Raja og Nagua fra Qena, som var med i filmen Lachto Drum. En film lavet om sigøjnere verden over. Jeg mener ikke, de danser mere.

 

I 1990érme hvor bl.a. Khairiya dansede måtte man kæmpe for at optræde med dans.

Fundementalisterne gjorde alt for at forhindre dans. De lukkede dansestederne ”Farahat”, hvor ægypterne plejede at fejre deres familiefester, bryllupper m.m.

Dansede man på gaden, blev man arresteret.

Bureaukratiet voksede, der skulle mange papirer til at kunne optræde, og hvis papirerne ikke var iorden, blev man i fængsel. Papirerne skulle fornys hvert år, og det kostede mange penge. De store hoteller ansatte ukvalificerede dansere fra Kairo, istedet for de lokale Ghawasidansere. I den periode var der en danser i Kairo, der fik syre i ansigtet. En reaktion fra fundementalisterne.........

Klik på linket for at se Khariya danse
https://youtu.be/LNtbbZYI9Qs

En tak til Aisha Ali, Jalilah og Nabila Shams el Din for

den viden de har givet mig om Ghawasidanserne.