Ghawasi - De ægyptiske dansere

Ghawasierne blev udvist fra Kairo i 1834 under Mohammed Ali´s styre. De fleste af dem rejste til byerne Luxor, Qena og Esna i øvre Ægypten. Nogle få opholdte sig hemmeligt i Kairo og kaldte sig awalim dansere. (Awalim i flertal, Almeh i ental). Men de oprindelige awalimkvinder dansede ikke, de blev opdraget til dannelse. De blev udlært til at synge og spille musik, og havde et diskret liv imodsætning til ghawasikvinderne. De viste sig kun tilsløret offentligt. De blev engageret til at optræde hos de rige endda hos visiren til at optræde i hans harem. Awalimkvinderne var dannede og respekteret. 

De professionelle dansere før 1834 i Ægypten var Ghawasi.  Ghawasidanserne fik kun lov til at optræde på gårdspladser eller på gaden. De levede under kummerlige vilkår i hytter eller telte, og nogle vandrede fra by til by. Dansen var deres levebrød, og de var meget afhængig af publikums stand. Fordi de var fattige, boede de ofte i de kvarterer, hvor der også boede prostituerede. Men oftest var ghawasi dansere ikke prostituerede. Da Ægypten var under fransk besættelse, tjente mange ghawasi gode penge ved dans og underholdning. 

Efter at Ghawasifolket blev udvist fra Kairo i 1834 blev deres dans ændret. De inkoorperede bl.a. elementer fra Saidifolket. Karakteristisk for Ghawasikvindernes dans

var deres dygtige spil på fingercymbaler, shimmy fra side til side, indimellem meget kraftfulde hoftebevægelser og en uigennemskuelig hofteteknik med finesser og timing, en stampen med foden i forbindelse med en hoftebevægelse, deres humor, styrke, livskraft, levende spil og deres hemmelige sprog.

Deres kostume forblev meget lig den stil, de havde haft ved dette århundrede skifte.

Omkring 1980 érne begyndte Ghawasidanserne fra Luxor at optræde i hele baladikjoler som, de havde set folkloredansere fra Ægypten gøre. Men de fleste dansede i den autentiske beklædning, som var et halvlangt skørt ( i ældre tid var skørtet eller nederdelen hellang), et bælte med lange klædebånd, en vest udenpå en bluse og hovedpynt. (Jeg har en videooptagelse, som viser hvordan Ghawasikvinderne i deres dans med en speciel hofteteknik, får skørtet til at svinge på en bestemt måde.)

Hvis en Ghaziya blev gift med en fra sin egen stamme, kunne hun fortsætte med at danse med sin mand som musiker. Hvis hun blev gift med en mand udefra, måtte hun ophøre med at danse.

De traditionelle musikinstrumeneter, der brugtes til Ghawasidansernes dans, var rababa (et simpelt strengeinstrument), tabla (en tromme), en mizmar (en slags oboe, der spiller meget højt) og nogle gange en sofara (en type af en fløjte). I Edward Lanes tid i 1800 tallet spillede man kun på rababa, fløjte og tromme.

De mest berømte Ghawasi i nyere tid var Banat Mazin ”Mazin´s døtre” i Luxor. Josef Mazin fra Nawarstammen var patriak af en klan med mange smukke døtre. Han blev meget rig af de penge, som hans døtre tjente ved at optræde med dans. Desværre døde han, uden at fortælle hvor han havde gemt sine penge. Alle hans døtre holdt senere op med at danse, da de blev gift. Den yngste datter Khairiya blev skilt, og genoptog sit dansearbejde. Hun startede med at få undervisning i dansen som 7 årig af kvinderne i familien, der dansede, og Khairiya optrådte offentligt med dans som 13 årig sammen med sin søster Amal. De udviklede deres egen stil også mht. dansekostume. (Ghawazidansere optrådte ikke solo, de var min. 2 op til 5 dansere). Khairiya og Amal optrådte mange steder til traditionelle fester pga deres popularitet bl.a. i Kairo, Alexandria, Port Said og Aswan. En fest var ofte i flere dage i træk, og de startede danseoptræden om aftenen til den lyse morgen. De dansede også indendørs eller på Nilbådene for turister. Dansen fra Mazin ´s døtre er udviklingen til det, vi i dag kalder ”Raqs shaábi”. Khairiya danser stadig i dag.

Der findes andre dansere Raja og Nagua fra Qena, som var med i filmen Lachto Drum. En film lavet om sigøjnere verden over. Jeg mener ikke, de danser mere.

 

I 1990érme hvor bl.a. Khairiya dansede måtte man kæmpe for at optræde med dans.

Fundementalisterne gjorde alt for at forhindre dans. De lukkede dansestederne ”Farahat”, hvor ægypterne plejede at fejre deres familiefester, bryllupper m.m.

Dansede man på gaden, blev man arresteret.

Bureaukratiet voksede, der skulle mange papirer til at kunne optræde, og hvis papirerne ikke var iorden, blev man i fængsel. Papirerne skulle fornys hvert år, og det kostede mange penge. De store hoteller ansatte ukvalificerede dansere fra Kairo, istedet for de lokale Ghawasidansere. I den periode var der en danser i Kairo, der fik syre i ansigtet. En reaktion fra fundementalisterne.........

Klik på linket for at se Khariya danse
https://youtu.be/LNtbbZYI9Qs

En tak til Aisha Ali, Jalilah og Nabila Shams el Din for

den viden de har givet mig om Ghawasidanserne.

Arabisk musik

Den arabiske musik er meget kompliceret sammenlignet med den vestlige musik. Musikken har som al anden musik en grundrytme, som holder takten, og som er det styrende for hele musikkens sammensætning. I den arabiske musikverden findes der mindst 110 grundrytmer sammenlignet med den vestlige musik, der har 18 grundrytmer.

Mange af de arabiske grundrytmer har sin oprindelse fra forskellige steder i den arabiske verden. De har en historie, et tilhørsforhold til en bestemt folkegruppe.  F.eks. Stammer saidi-grundrytmen fra saidifolket (Luxor området i Ægypten), fellahin-grundrytmen  fra Fellahinfolket ..osv…

Til f.eks. saidi musik med saidigrundrytmen hører bestemte musikinstrumenter (f.eks. en mizmar) og en bestemt måde og stil at fremføre musikken på. Til saidimusik hører bestemte dansetrin, bevægelser, beklædning, stemning og følelser fra saidifolket. Således er det med arabiske grundrytmer i den folkloristiske, den klassiske og spirituelle musikstil. 

Mange af de landlige grundrytmer bruges i dag sammen med andre grundrytmer og i musikstykker med andre musikinstrumenter end den oprindelige form. Derfor kan man  f.eks. høre saidimusik i dag i en mere lettere musikstil end den oprindelige form, som var mere tung, jordforbundet og landlig. Det er bl.a. i saidimusik, der er tradition for, at  man danser med stok.

Saidigrundrytmen er en af de 14 grundrytmer, som hører under kategorien baladi. Men hvad er baladi ?

Det er mere omfattende end følgende, men kan kort forklares således. Baladi har mange betydninger bl.a. landligt, mit land, hjemligt. Baladi symbolisere glæde og eller intense følelser på et socialt folkeligt plan…..

Baladi er blues for det arabiske folks, som blues var for det negrene i USA.  Når man danser baladi, er det med budskab om glæde og en udadvendthed. En dans for det jævne folk. Man er social. Bevægelserne er enkle og mindre komplicerede - dansen er for alle. Alle uanset alder skal have mulighed for at deltage i dansen. Ved familiefester, bryllup, og andre festlige begivenheder spilles musik med baladi grundrytmer, så både børn, unge, voksne og ældre kan danse med. Er man en danser, der er arrangeret til at underholde, indgår der mere avanverede bevægelser i dansen, og gerne med brug af fingercymbaler for at glæde folk på kunstnerisk vis.

 

Nogle mener, at når man danser baladi, skal man have hel dragt på - ingen bar mave, fordi baladi stammer fra det landlige folk, der medbragte deres musik og dertilhørende bevægelser til storbyen Cairo. Det er sandt nok, men jeg mener ikke at det er tidsvarende.

Jeg mener, at når man i dag danser baladi, er det fordi musikken spilles med baladi grundrytmer. Man er samtidigt også nød til at lytte til instrumenteringen, altså hvilke musikinstrumenter, der bruges i musikken.

I dag er det ofte svært at klassificere musikken - dens musikstil, da de forskellige stilarter fra tidligere tid mikses. Da jeg startede med at danse var det meget lettere at skelne mellem folklore, klassisk, spirituel og cabaret stil. Cabaret stilen med musik og dans opstod i 1940´erne i forbindelse med dansen for alvor blev populær på en scene og i musicalfilm. Cabaret stilen med perler, pailletter, glitter og glamour er den mest populære stil i vestlige lande. Det er den stil man bedst forstår.

Musikken i cabaret dansestil kaldes i dag ofte for baladi, når musikken er glædelig og let og spilles med baladi grundrytmer.

Nogle har - set ud fra det synspunkt - i mange år op til i dag brugt ordet baladi ved dans med 2 delt kostume (bar mave), dans med slør, selv sko med høje hæle benyttes til baladimusik i den lette friske genre. Jeg tror, det er en baladi trend, der stammer fra Libanon, der kom for at blive.

Det vigtigste er, at man som danser helhjertet tænker på dansebevægelserne med musikken som udgangspunkt og ikke omvendt. En flot sammensætning af dansebevægelser ” en koreografi” bliver til en teknisk dans, hvis det er bevægelserne, der er grundlaget for dansen.

Jeg mener, det er musikken, der er guide for bevægelserne. Musikken har struktur og visse regler, som man som danser skal være bevidst om. Musikken udtrykker stemninger og følelser…...som vi som danser skal formidle med vores personlighed. Jeg opfatter kroppen og sjælen som et visuelt musikinstrument.

”Man kan høre musik uden at danse,

 der stimulerer alle sanser op til et guddommeligt plan…….

 men det er svært at opnå samme følelsesmæssige billeder

 når man danser uden musik….”

Motion - Hvorfor lige netop bruge mavedans som motion ?

I skrivende stund er jeg startet op med en ny dansesæson efter en tid med ferie.

I ugens løb har jeg spontant fået en masse gode argumenter fra deltagerne til netop at vælge mavedans som en fantastisk motionsform.

Men sætningen ”Dejligt at komme i gang igen, jeg føler mig helt stiv i kroppen” kommer også fra deltagere, der regelmæssigt dyrker andre kendte og gode former for motion i hverdagen, og især når der er ferie fra mavedans. Og dét er ganske interessant!

Årsagen til at man kan føle sig stiv i kroppen, selv om man dyrker regelmæssig motion er ofte, når man kun træner de store muskelgrupper, som især sker ved konditions og styrketræning. Selv ved andre danseformer kan man også føle sig stiv, hvis dansen kun har fokus på ben og bækken og ikke medinddrager overkrop, arme, hænder, hoved og hele kroppen i samspil.

Det bedste man kan gøre for kroppen, er at få følgende 5 elementer i sin motion. Og det er: Kondition, styrketræning, balance, koordination og smidighed.

Oftest skal man dyrke forskellige motionsformer for at få alle 5 behov dækket.

Mavedans eller orientalsk dans har alle 5 elementer i sin motionsform. Det er både de store muskelgrupper, men også de mindre og små muskler der trænes, samtidigt med at man bliver bevidst om sine muskler. Også muskler man aldrig før har kunnet mærke. Man får en flot kropsholdning.

Musikken og selve bevægelserne giver styrke og balance i de psykiske centre, uden at man behøver at gøre andet end blot at nyde dét at danse.

Mavedans giver styrke, harmoni og balance til seksualitet, kvindelighed, feminine bevægelser og udtryk. Vi kvinder kan ikke løbe fra at være kvinder, selv om vi i dag på mange områder agerer maskulint. Der skal være en balance i vores forbrug af maskuline og feminine energier.

Mavedans giver generelt energi, man får overskud, og man bliver smuk.  Tro det eller ej. Men jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg ser det dagligt hos mine kursister. Jeg kan desuden supplere med følgende. En aften i december skulle jeg optræde til julefrokost. Jeg er kommet i den alder, hvor rynker ikke blot kan fjernes ved en god nattesøvn. Der er rynker, der er kommet for at blive! Og lige den aften var de ganske synlige. Jeg så mig selv i spejlet inden min danseoptræden, med et suk…om at tiden til at trække sig tilbage som danseperformer måske kunne blive efter den aften. Jeg optrådte med min dans og lod rynkerne danse med, forstået på den måde, at jeg dansede med hjertet og nød dét at danse for mit publikum. Da jeg efter dansen så mig selv i spejlet, fik jeg et chok. Der var ikke en rynke…..Og sådan sker det altid…..

I dag findes der mange forskellige motionstilbud. Og det er fint, at der er forskellige muligheder for aktiviteter. Det handler om, at finde en motionsform man brænder for. Motion skal ikke være en pligt, det skal være sjovt. Mavedans er sjovt, og kan tilpasses så alle kan være med uanset alder og størrelse. Man kan bruge dansen som en fantastisk motionsform. Men man kan også bruge dansen med ambitioner om at dygtiggøre sig, så man på et professionelt plan kan udtrykke dansen / sin kreativitet gennem musik og bevægelser.

Så derfor er en af verdens ældste kulturhistoriske dans ”mavedans” HOT og GODT !