Nadia Gamal 

En af mine absolutte dansefavoritter indenfor orientalsk dans / mavedans er stadig Nadia Gamal. Jeg har været meget frustreret over, at der var så lidt materiale om hendes store repertoire af forskellige danse og hendes evne til at udtrykke forskellige stemninger og følelser. Til alt held førte min nysgerrighed mig til Ibrahim Farrah, som havde kreeret videoen Rare glimpses i 1994 og videoen med Nadia Gamals danse workshop fra 1981. I danseundervisningen fra 1981 underviser hun i en orientalsk dans med musik fra den tid og en beduindans fra Libanon. Nadia er iført en hel dragt i sort (bodystocking - top uden ærmer og lange ben – ganske moderne i forhold til de store skørter med møntbælter som man iklædte sig i 1981). Nadia havde et møntbælte på og sølv sko med meget høje hæle, som plateau skoenes storheds tid i 1970'erne. Hun beder i starten de mange deltagere (et sted mellem 50 – 100) om at lægge deres skørter, så hun bedre kan overskue den store gruppe, og bedre kan fortælle gruppen, om hvad de gør godt eller skal rette. Nadia Gamal havde et fantastisk samarbejde med Setrak Sarkissian (darbukaspiller og orkesterleder fra Libanon). Det ser man i videoen ”The legend Nadia Gamal” produceret af Hollywood Music Center. ( Den købes i dag på DVD). Nadia er på videoen i en tæt kontakt med både publikum og musikere.

Maria Kariadis

Maria Kariadis blev født i Alexandria (Ægypten) 1937, selv om hendes far var fra Grækenland og hendes mor var fra Italien. Maria fik senere kunstnernavnet Nadia Gamal. Hun voksede op i et miljø med ”show business”, fordi hendes mor arbejdede med danseteater. Moderen optrådte også med sit teater i Casino Opera hos Badia Masabni i Cairo. Allerede som helt ung pige optrådte Nadia med europæiske folkedanse, som var en del af moderens danseteater. Nadia blev betaget af orientalsk dans ”mavedans”, men Nadia´s forældre forbød hende, at danse orientalsk dans i så ung en alder. De mente, at hun skulle lære dans på den ”korrekte” måde. Så niårige Nadia trænede flittigt og dedikeret på danseskoler i ballet, moderne dans, akrobatik, jazz, og hun lærte at spille klaver. En dag da Nadia var 14 år og på danseturne med moderen i Libanon, hvor de var flyttet til, blev en af danserne som dansede orientalsk dans syg. Nadia fik lov til at træde i stedet for den danser, der ikke kunne danse på grund af sygdom. Nadia fortryllede publikum med sin dans. Alle var begejstrede. Efter denne debut, blev hun en meget populær danser i Libanon og i Ægypten.

Filmstjerne

Nadia blev som ung kvinde stjerne i en del ægyptiske film både som danser og skuespiller. Hendes dynamiske og karismatiske dansestil var efterspurgt. Senere medvirkede hun også i syv populære film i Libanon. Eksempelvis dansede Nadia som nittenårig i 1956 i en sort og hvid spillefilm ”Zennuba”, som foregik i en Ægyptisk Cafè, hvor den libanesiske sangstjerne ”Sabah” sang titelmelodien. Nadias hår var lidt kortere end skulder længde, og mere bølget end moden var på det tidspunkt. Hun var som en ung uskyldig pige både i sit udseende og i sin udstråling. Hun er iklædt i et typisk mavedanser kostume med en stribet bh og bælte og en nederdel i chiffon. Hun dansede rundt om den tids traditionelle ægyptiske folk, som sad ved borde med smil og anerkendende nikken med hoveder. Nadias dans var ikke ukonventionel, men hun dansede med en fantastisk energi. Hun bevægede sig hurtigt hen over gulvet, og udnyttede hele rummet. Nu og da udførte hun et præcist og ubesværet drej. Der var en forbløffende lethed over hendes dans. Hun bevægede sig som en fugl, der flagrer fra gren til gren, med et strålende smil. Enhver bevægelse flød let ind i den næste, nonchalant, feminint og med en unik energi.

Masser af succes

Nadia var på turne rundt i verden i bl.a. Europa, Mellemøsten, Latinamerika og Canada. Hun optrådte for Kong Hussein af Jordan og Shahen i Iran. I 1968 blev hun inviteret til at danse ved Baalbek Festival i Libanon. Dette var en meget stor anerkendelse af både hende som danser, men også for anerkendelsen af orientalsk dans ”mavedans” i Libanon. Nadia var den første kvinde, der fik tilbudt at optræde med orientalsk dans ved Baalbek Festival. Nadia´s dans højnede orientalsk dans i Libanon til at blive en respekteret og anerkendt dans. Nadia talte, læste og skrev ikke færre end syv sprog.  Hun blev danse lærd, og forskede i dansens oprindelse og dens kultur (orientalsk dans og dens folklore).  Ibrahim Farrah ( dansepioner i USA 1939 – 1998) var i 1968 i Libanon for at studere dansekulturen. Her så han for første gang Nadia Gamal danse. De blev nære venner. Ibrahim Farrah arrangerede Nadia til at undervise i dans i New York i 1978 og i 1981. I 1978 var det første gang Nadia underviste andre i dans. Det viste sig, at hun var en dybt engageret og passioneret underviser. Hun startede efterfølgende den første skole i orientalsk dans i Beirut.

Nadia privat

Nadias kærlighed til musik førte hende sammen med den berømte violinist Shafiq Hashe, som hun blev gift med. År senere blev de skilt. Hun blev senere gift med Mounir Maasiri (filmproducer), som hun også senere blev skilt fra. Nadia Gamal havde en stor lidenskab til dansen, til livet og med et stort temperament og retfærdighedssans. Hun gav sig selv fuldt og helt. For hende var det alt eller intet. På et tidspunkt da hun var i New York, var hun på kant med sin daværende mand, som var en sheik og medlem af den kongelige familie i Saudi Arabien.  Han havde sendt hende en diamantring for at slutte fred. Hun udtrykte sin utilfredshed ved at skylle diamantringen ud i toilettet. Danseren Suhaila Salimpoor (Californien) mødte Nadia Gamal, da hun var 14 år. Dette møde har hun beskrevet i en artikel. Nadia Gamal sagde bl.a. til Suhaila: ” Ved du, hvorfor jeg danser på den måde, som jeg gør? Fordi jeg har lidt. Jeg har været igennem skilsmisse, død, en masse hjertesorg .... sådan er kunst!  Det er nemt nok at vise et trin eller en bevægelse, men ikke nemt at vise sin sjæl. Husk altid at lytte til musikken, når du danser……

The Queen

Nadia var en aktiv berømt danser fyldt med liv og nye ideer i 1990, hvor hun fik brystkræft og døde. Hun var i behandling for sin kræft i Beirut og døde af lungebetændelse. Nadia fik aldrig afsluttet sin storhedstid og sine kunstneriske ideer. Mange har tænkt over, hvorfor Nadia Gamal betragtes som en ”Legende” eller ”The Queen” i orientalsk dans og dens folklore. De synspunkter, hun gav udtryk for i mange interviews giver svaret.  Nadia sagde: "Jeg danser for mig, ikke for publikum". "Jeg har været professionel danser i mere end 35 år og jeg føler mig stadig som en elev. En kunstner må aldrig ophøre med at lære, fordi kunst har ingen grænser. Orientalsk dans er et udtryk for kvindelighed, og danseren skal udtrykke, hvad hun føler med sin krop, ansigt, hænder ... glæde, vrede, kærlighed, had".

Artikel af Suzzane Sofia Potempa - Kilde:  Great Spirits af Randall Grass - side 200 – 223, Ibrahim Farrah og Suhaila Salimpoor