tirsdag den 23. december 2014

Mona El Said



Magiske Mona
Mona Said var en af mine største favoritter på video, da jeg startede med mavedansen. Mona El Said udførte sine bevægelser som den største lethed i verden. Hendes udtryk, udstråling og danseteknik har altid stået for mig, som nærmest uopnåeligt og som en gåde, på trods af, at hun udførte sine bevægelser så tydeligt og rent, at de burde kunne aflæses. Jeg mødte Shareen El Safy, som har studeret Mona El Said med den største intensitet, først da forstod jeg, at Mona El Said i virkeligheden var datidens geni til at opfinde og udføre komplekse dansebevægelser. Desuden har jeg aldrig set nogle fortolke Oum Kouthoum´s sange, som Mona El Said. Hendes fortolkning af Howa Sahih var/er især enestående. Jeg synes, at hun brugte sig selv med en utrolig intensitet, og at hun vidunderligt dramatiserede betydningen af musikkens ord med sine udtryk og svagt sitrende hænder. Jeg ved nu, at Mona El Said har sat sine egne genkendelige følelser om kærlighed, sorg og smerte i den dans og musikstykket.  Da jeg var i Israel for at studere dans bl. a. hos Amoura, viste hun mig et privat videoklip af Mona El Said, hvor bl.a. Mahmoud Reda, Ragia Hassan medvirkede som publikum sammen med Amoura. Jeg blev chokeret over at se Mona El Said, som om hun var påvirket af enten narkotika eller alkohol i musikstykket Lissa Faker. Amoura var stor fan af Mona El Said, og derfor meget ulykkelig over, at Mona El Said ikke havde det godt på det tidspunkt. Hun var en stærk kvinde. Hun fik klaret sin situation, så hun kunne undervise i mavedans i en høj alder.  

Monas barndom
Mona El Said (Mona Ibrahim Wafa) blev født ved Suez-kanalen i 1951.  Hendes forældre, som var i familie med hinanden kom fra Sinai oasen nær Musa. Der var ingen dansere, musikere eller sangere i den store familie af tanter, onkler, kusiner og fætre. Alligevel begyndte Mona som syvårig at drømme om en at blive en berømt danser. Hun elskede at danse. Mona lærte folkloristiske danse i sin skole, og hun begyndte at danse hjemme ved mindre familiebegivenheder.  Men tanken om, at hun rent faktisk ville blive en danser havde endnu ikke krystalliseret sig i hendes unge fantasi.

Monas første job
Pga.krigen med Israel i 1967 blev alle i området ved Suez-kanalen bedt om at evakuere. Af sikkerhedsmæssige årsager måtte Mona, med sin mor og søstre søge tilflugt i Cairo. Her mødte Mona sin danseskæbne, som blev starten til et spændende liv med dans. En aften gik Mona og en veninde på det populære diskotek, Triang A Go Go for at danse. Mona blev af en tjener kaldt til bordet, hvor Anwar Amar, ejer af Sahara City Nightclub sad sammen med den berømte sangerinde Leila Murad. De opfordrede hende til at blive en professionel danser, fordi hun både havde et kunstnerisk udseende, udstråling og var en talentfuld danser.  Anwar Amar opsøgte Monas hjem for at hun kunne optræde med sin dans i Shara City Nightclub. Men Monas mor var svær at overbevise, at dette var det rigtige for hendes datter.  Mona begyndte som 13 årig at optræde i natklubben, men arbejdede der for kun i to måneder. Dengang var Sohair Zaki var allerede et stort navn,  Nagua Fouad og Nahed Sabry var store stjerner.

Flugten til Libanon
Men Monas far var meget imod, at Mona optrådte med dans.  Han ville slå Mona ihjel, fordi han var beduin og det var meget skamfuldt for familien. Inden Mona´s far nåede at rejse fra Suez-kanalen til  Cairo, havde Mona´s mor hjulpet Mona med, at hun kunne flygte til Libanon.
 Mona boede i Libanon fra 1970 til 1975, hvor hun optrådte med sine danse på Casino Libanon i Beirut, som dengang var det største Casino i hele verden. Da Mona´s far blev syg rejste Mona til Suez-kanalen, hvor hun så ham inden han døde. Mona´s første mand var søn af Libanons præsident, han hjalp Mona med en vellykket dansekarriere i Libanon.  Mona tjente godt, hun kunne forsørge sin mor og sine søstre. (Mona Said har været gift mindst 7 gange).


International berømmelse
I 1975 vendte Mona tilbage til Cairo for at danse i Meridian Hotel Nightclub indtil 1976. Den næste kontrakt blev det eksklusive Omar Khayyam  i London, en fashionabel klub for det arabiske jetset – for rige mennesker. Efter et år havde hun to måneders orlov til at besøge sin familie i Cairo, men vendte tilbage til London. Hun købte Omar Khayyam sammen med en tyrkisk partner og udførte sine danseshow der fra 1976 til 1980.
Mona rejste tilbage til Cairo for at optræde på Al Hambra på Sheraton Cairo, hvor hun boede indtil 1983. Hun dansede det følgende år i London, men vendte igen tilbage til Cairo som hovedattraktionen i Gezirah Sheraton natklub fra 1984 til 1985. I 1985 giftede Mona giftede sig og flyttede til London og dansede ikke i et år, men begyndte at danse igen på Gezirah Sheraton i Cairo 1987 og 1988.
Ulykke og sladder
I 1988 brækkede Mona benet i forbindelse med en danseoptræden og kort efter havde hun en forfærdelig ulykke pga. et fald på gaden, hvor hun kom til skade med sit ansigt. Der gik ca. fire år før hun genoptog sin dans. Der var et væld af historier og sladder omkring Mona, fra hustruvold, narkotika til fundamentalistiske trusler. Der var også rygter, om hendes datter havde giftet sig en vigtig embedsmand, der misbilligede mavedans. Men Mona har efter eget udsagn ingen børn. Hun har to søstre. Den ældste var/er som en veninde, den yngste var/er som en datter for hende.



Come back
I 1993/1994 var Mona tilbage med show i Cairos natklubber på Meridian og Marriott”still going strong” med et 30 mands orkester, sangere og mandlige dansere. Mona brugte dyre smukke levende kostumer af bl.a. guld, chartreuse og koraller, alle skabt af den talentfulde Hafez Ismael. Efterfølgende har Mona Said trænet dansestjerner, rejst i verden , hvor hun har givet workshops og optrådt med dans. Hun har studeret indretning, arkitektur, kropsmassage og aerobic. Hun har altid gjort meget for at bevare sit smukke udseende, og fik på et tidligere tidspunkt korrigeret sin næse.
En stjerne – et naturtalent
Mona Said har kun en gang brugt en koreograf til sin dans. Det var Ragia Hassan, som hun i mange år har været venner med. Udover dette har Mona selv skab sin egen unikke dansestil med de utroligt smukke flydende lyriske armbevægelser. Mona har udtalt, at det er mere vigtigt at danse med sine følelser end at tælle sine skridt. Hun dansede selv med fokus på følelser og stemninger. Hun brugte nye innovative bevægelser og skabte magi på scenen med sin energi. Tahiya Carioca gav hende navnet "Princess of Raks Sharki". De ægyptiske blade og aviser skrev om "Sa'mraa El Nile", som betyder "Bronze fra Nilen." Hun har optrådt for kendte og prominente personer bl.a. Dronning Elisabeth i London. Mona´s forestillinger var altid ledsaget med et stort orkester. Hun hyrede de mest sofistikerede musikere på det tidspunkt som hendes band. Mona El Said var et med musikken. Hendes koreografier var præcise, fulde af følelser og ynde. Mona er et godt eksempel på en ægyptisk danser, der hviler i sig selv med sin femininitet, elegance, glæde og passion i løbet af en performance.  Mona El Said medvirkede i en række ægyptiske film, og har haft hovedrollen i 7 film. Mona´s unikke stil, ynde og elegance har i den grad inspireret og påvirket mavedansere i hele verden, fra hun startede op til i dag.

Mona Said døde i februar 2024. Æret være hendes minde.

Artiklen er skrevet af Suzzane Sofia Potempa

Kilde: Shareen el Safy samt undervisningsvideo med Mona El Said
Nadia Gamal 
En af mine absolutte dansefavoritter indenfor orientalsk dans / mavedans er stadig Nadia Gamal. Jeg har været meget frustreret over, at der var så lidt materiale om hendes store repertoire af forskellige danse og hendes evne til at udtrykke forskellige stemninger og følelser. Til alt held førte min nysgerrighed mig til Ibrahim Farrah, som havde kreeret videoen Rare glimpses i 1994 og videoen med Nadia Gamals danse workshop fra 1981. I danseundervisningen fra 1981 underviser hun i en orientalsk dans med musik fra den tid og en beduindans fra Libanon. Nadia er iført en hel dragt i sort (bodystocking - top uden ærmer og lange ben – ganske moderne i forhold til de store skørter med møntbælter som man iklædte sig i 1981). Nadia havde et møntbælte på og sølv sko med meget høje hæle, som plateau skoenes storheds tid i 1970'erne. Hun beder i starten de mange deltagere (et sted mellem 50 – 100) om at lægge deres skørter, så hun bedre kan overskue den store gruppe, og bedre kan fortælle gruppen, om hvad de gør godt eller skal rette. Nadia Gamal havde et fantastisk samarbejde med Setrak Sarkissian (darbukaspiller og orkesterleder fra Libanon). Det ser man i videoen ”The legend Nadia Gamal” produceret af Hollywood Music Center. ( Den købes i dag på DVD). Nadia er på videoen i en tæt kontakt med både publikum og musikere.





Maria Kariadis
Maria Kariadis blev født i Alexandria (Ægypten) 1937, selv om hendes far var fra Grækenland og hendes mor var fra Italien. Maria fik senere kunstnernavnet Nadia Gamal. Hun voksede op i et miljø med ”show business”, fordi hendes mor arbejdede med danseteater. Moderen optrådte også med sit teater i Casino Opera hos Badia Masabni i Cairo. Allerede som helt ung pige optrådte Nadia med europæiske folkedanse, som var en del af moderens danseteater. Nadia blev betaget af orientalsk dans ”mavedans”, men Nadia´s forældre forbød hende, at danse orientalsk dans i så ung en alder. De mente, at hun skulle lære dans på den ”korrekte” måde. Så niårige Nadia trænede flittigt og dedikeret på danseskoler i ballet, moderne dans, akrobatik, jazz, og hun lærte at spille klaver. En dag da Nadia var 14 år og på danseturne med moderen i Libanon, hvor de var flyttet til, blev en af danserne som dansede orientalsk dans syg. Nadia fik lov til at træde i stedet for den danser, der ikke kunne danse på grund af sygdom. Nadia fortryllede publikum med sin dans. Alle var begejstrede. Efter denne debut, blev hun en meget populær danser i Libanon og i Ægypten.

Filmstjerne
Nadia blev som ung kvinde stjerne i en del ægyptiske film både som danser og skuespiller. Hendes dynamiske og karismatiske dansestil var efterspurgt. Senere medvirkede hun også i syv populære film i Libanon. Eksempelvis dansede Nadia som nittenårig i 1956 i en sort og hvid spillefilm ”Zennuba”, som foregik i en Ægyptisk Cafè, hvor den libanesiske sangstjerne ”Sabah” sang titelmelodien. Nadias hår var lidt kortere end skulder længde, og mere bølget end moden var på det tidspunkt. Hun var som en ung uskyldig pige både i sit udseende og i sin udstråling. Hun er iklædt i et typisk mavedanser kostume med en stribet bh og bælte og en nederdel i chiffon. Hun dansede rundt om den tids traditionelle ægyptiske folk, som sad ved borde med smil og anerkendende nikken med hoveder. Nadias dans var ikke ukonventionel, men hun dansede med en fantastisk energi. Hun bevægede sig hurtigt hen over gulvet, og udnyttede hele rummet. Nu og da udførte hun et præcist og ubesværet drej. Der var en forbløffende lethed over hendes dans. Hun bevægede sig som en fugl, der flagrer fra gren til gren, med et strålende smil. Enhver bevægelse flød let ind i den næste, nonchalant, feminint og med en unik energi.

Masser af succes
Nadia var på turne rundt i verden i bl.a. Europa, Mellemøsten, Latinamerika og Canada. Hun optrådte for Kong Hussein af Jordan og Shahen i Iran. I 1968 blev hun inviteret til at danse ved Baalbek Festival i Libanon. Dette var en meget stor anerkendelse af både hende som danser, men også for anerkendelsen af orientalsk dans ”mavedans” i Libanon. Nadia var den første kvinde, der fik tilbudt at optræde med orientalsk dans ved Baalbek Festival. Nadia´s dans højnede orientalsk dans i Libanon til at blive en respekteret og anerkendt dans. Nadia talte, læste og skrev ikke færre end syv sprog.  Hun blev danse lærd, og forskede i dansens oprindelse og dens kultur (orientalsk dans og dens folklore).  Ibrahim Farrah ( dansepioner i USA 1939 – 1998) var i 1968 i Libanon for at studere dansekulturen. Her så han for første gang Nadia Gamal danse. De blev nære venner. Ibrahim Farrah arrangerede Nadia til at undervise i dans i New York i 1978 og i 1981. I 1978 var det første gang Nadia underviste andre i dans. Det viste sig, at hun var en dybt engageret og passioneret underviser. Hun startede efterfølgende den første skole i orientalsk dans i Beirut.

Nadia privat
Nadias kærlighed til musik førte hende sammen med den berømte violinist Shafiq Hashe, som hun blev gift med. År senere blev de skilt. Hun blev senere gift med Mounir Maasiri (filmproducer), som hun også senere blev skilt fra. Nadia Gamal havde en stor lidenskab til dansen, til livet og med et stort temperament og retfærdighedssans. Hun gav sig selv fuldt og helt. For hende var det alt eller intet. På et tidspunkt da hun var i New York, var hun på kant med sin daværende mand, som var en sheik og medlem af den kongelige familie i Saudi Arabien.  Han havde sendt hende en diamantring for at slutte fred. Hun udtrykte sin utilfredshed ved at skylle diamantringen ud i toilettet. Danseren Suhaila Salimpoor (Californien) mødte Nadia Gamal, da hun var 14 år. Dette møde har hun beskrevet i en artikel. Nadia Gamal sagde bl.a. til Suhaila: ” Ved du, hvorfor jeg danser på den måde, som jeg gør? Fordi jeg har lidt. Jeg har været igennem skilsmisse, død, en masse hjertesorg .... sådan er kunst!  Det er nemt nok at vise et trin eller en bevægelse, men ikke nemt at vise sin sjæl. Husk altid at lytte til musikken, når du danser……



The Queen
Nadia var en aktiv berømt danser fyldt med liv og nye ideer i 1990, hvor hun fik brystkræft og døde. Hun var i behandling for sin kræft i Beirut og døde af lungebetændelse. Nadia fik aldrig afsluttet sin storhedstid og sine kunstneriske ideer. Mange har tænkt over, hvorfor Nadia Gamal betragtes som en ”Legende” eller ”The Queen” i orientalsk dans og dens folklore. De synspunkter, hun gav udtryk for i mange interviews giver svaret.  Nadia sagde: "Jeg danser for mig, ikke for publikum". "Jeg har været professionel danser i mere end 35 år og jeg føler mig stadig som en elev. En kunstner må aldrig ophøre med at lære, fordi kunst har ingen grænser. Orientalsk dans er et udtryk for kvindelighed, og danseren skal udtrykke, hvad hun føler med sin krop, ansigt, hænder ... glæde, vrede, kærlighed, had".


Artikel af Suzzane Sofia Potempa - Kilde:  Great Spirits af Randall Grass - side 200 – 223, Ibrahim Farrah og Suhaila Salimpoor

mandag den 14. juli 2014

Nagua Fouad af Suzzane Sofia Potempa

Nagua Fouad fortæller: "Siden jeg var omkring seks år begyndte jeg at danse når som helst og hvor som helst. Det var min store drøm at blive en respekteret og berømt danser.”

Naguas Barndom
Nagua Fouad blev født i 1943 i Alexandria. (Nogle mener at Nagua Fouad er født i 1932 eller 1939). Hendes far var ægypter og hendes mor var palæstinenser. Hun døde få måneder efter fødslen og faderen flyttede til Jaffa i Israel, hvor han giftede sig med en anden Palæsti-nensisk kvinde. Naguas stedmor var meget kærlig, hun elskede Na-gua, som man gør som en mor, og var Nagua´s eneste støtte og hjælp i barndommen. I 1948 blev foræl-drenes hus sprængt i stykker af zionistiske bander, og de mistede alt. Faderen rejste til Alexandria for at arrangere et nyt bosted hos fami-lien. Et par dage efter hans afrejse blev Jaffa overgivet til jøderne, og Nagua og hendes sted moder måtte som andre flygte. De flygtede til Al-Arish, hvor de boede i et telt i en flygtningelejr. De måtte hver dag stå i kø for at få nærmest uspiselig mad.
En dag fik Nagua´s stedmor kontakt med en person, der skulle til Cairo. Hun gav ham faderens adresse i Alexandria, så faderen kunne blive informeret om deres opholdssted. På den måde kom de fra flygtningelejren til Alexandria. Nagua´s sted moder fik ikke børn, og passede kærligt Nagua som var hun sit eget barn.  Faderen giftede sig igen med en anden kvinde, og Nagua og hendes stedmor flyttede til Cairo, hvor sted moderen fik et arbejde som syerske. 



Dans på en scene
Da Nagua var 14 år, fik hun et job som receptionist hos Orabi, som var agent for datidens stjerner. Nagua var glad for at danse, og da Orabi så hende danse, overtalte han hende til at leje et mavedanser-kostume til 50 piastres, så hun kunne optræde på en scene. Nagua Fouad begyndte at danse i Sahara City, som var en berømt natklub ved pyramiderne. En tid efter be-gyndte hun at optræde i det gla-mourøse Auberge des Pyramides, som havde været Kong Farouks foretrukne natklub, hvor der udover underholdning også var roulette. Her oplevede Nagua at blive afhørt af sædelighedspolitiet og en enorm lettelse, da hun endelig blev frigivet. Ejeren af den femstjernede klub fik overbevist betjentene at Nagua´s alder var 16 og ikke 14 år.

Naguas gennembrud
Nagua´s gennembrud som danser skete, da hun mødte musikeren og dirigenten  Ahmed Fouad Hassan, Han var 17 år ældre end Nagua Fouad, de forelskede sig og blev gift. Ahmed Fouad Hassan fik Na-gua til at studere og arbejde på sit talent for at opnå at blive en stor stjerne. Han sørgede for at Nagua Fouad fik træning i Nelly Mazloum Dance School, og at hun sluttede sig til den Nationale Dance Troupe for at studere folklore med russiske lærere. Her lærte hun også om show og iøjnefaldende teknikker, som kom til at adskille hende fra de mange dansere, der var i den tid. Ahmed Fouad Hassan gav hende mulighed for at blive vist i de popu-lære  sceneshow i 1960'erne ”Ad-waa Al-Madina” , hvor  superstjerner som f.eks Shadia, Abdel-Halim Hafez, Fayza Ahmed, og Sabah medvirkede.

Højdepunkter
I 1976 opnåede Nagua højdepunktet i sin karriere. Mohamed Abdel-Wahab komponerede et særligt musikstykke til hende, som hed Qamar Arba'tashar (Fuldmåne).  Nagua´s præstation og selve sho-wet til dette musikstykke var en overdådig show forestilling. Det blev begyndelsen på en ny æra for orientalsk dans på en scene. Nagua´s fantastiske show med gruppedansere til orkestermusik fortsatte med "Maharajan Al Raks," af Ahmed Fouad Hassan; "Arousti" og "Sit El Hosn," af Mohammed Sultan, "Sheherezade," af Mohammed El Mogy, "Al Mashal," af Hani Muhana, "Ali Loz," af Mustapha Hamido, "Omar Khariat," af Khalid El Amir, "Ayoum," af Dr. Gamal Salema, "El Gades" og "Al Ahwa," af Farouk Salema, "Layali El Mawled, "af Sayed Makawi, og mange andre. Mohammed Khalil som var blevet Nagua´s fantastiske koreograf sad ofte med komponisterne for at formidle sine tematiske visioner, atmosfæren og det samlede design for hvert musikstykke til showet. Det var opfindsomme koreografier med fantasifulde temaer. Nagua Fouad havde mange roller i sine forestillin-ger: lige fra vamp til en sund bon-depige. Hun kunne udføre alle roller i sin dans. Nagua Fouad blev skilt med Ahmed Fouad Hassan efter 6 års ægteskab, fordi dansen havde hendes største prioritet. Hun var ikke interesseret i at få børn. De forblev venner.

Et turbulent liv
Nagua F. tjente mange penge, men formåede altid at bruge mere, end hun tjente, fordi hun hele tiden ud-viklede de mest kostbare forestillin-ger / shows, der også havde turne i Ægypten. Hun havde en gruppe på 12 dansere, 35 musikere og sange-re, en koreograf og en kostume designer. Nagua Fouad kæmpede for anerkendelsen af mavedansen som en dansekunst. Nagua har optrådt rundt omkring i verden, herunder optrædener på den prestigefyldte Royal Albert Hall i London, Palais du Congrès i Paris, og i operahuset i Teheran til festivalen af Takhteh Tavoos. Hun blev inviteret til at danse hele Mellemøsten, herunder Algeriet, Marokko, Tunesien, Libanon, Jordan, Syrien og De Forenede Arabiske Emirater.
Hendes fire ægteskaber var måske uundgåelige, set i lyset af, at hun arbejdede selvstændigt og hårdt i et natteliv. Hun har engang i et inter-view givet udtryk for, at det var ægteskabet med Sami El-Zoghbi, som  var leder af Cairo Sheraton Hotel, at hun husker som "den bedste tid i mit liv".


En stor beundrer
En dag i disse blændende år med succes og berømmelse i midten af 1970érne, modtog hendes davæ-rende mand, Sami El-Zoghbi, et telefonopkald med en forespørgsel om hvor Nagua Fouad skulle danse den nat. Han fortalte, at Nagua Fouad skulle optræde i byen Ale-xandria. Han fik besked om, at Nagua måtte aflyse og komme til Sheraton før midnat. Da han spurgte hvorfor, blev han informeret om, at Henry Kissinger forlod Cairo den næste dag, og ønskede at se hende danse, før han forlod Cairo. Henry Kissinger blev så glad for at se Nagua Fouad danse, at han rejste sig fra sit plads, og dansede med hende. Kissinger besøgte Ægypten 11 gange i den tid, og efter den nat, var han altid til Nagua Fouads danseoptræden. Da han blev gift med Nancy præsenterede han hende for Nagua Fouad. Da præsident Carter senere kom til Ægypten med sin kone, bad han også om at se Nagua Fouad. Han var også meget begejstret.
Der opstod megen sladder om, hvor tæt Nagua´s venskab med Kissinger egentlig var. Men Nagua Fouad var ubøjelig, og fastholdti, at hun aldrig havde mødt ham i private omgivelser eller som privat person.

En danser i topklassen
Nagua Fouad har været en aktiv danser i en høj alder. På et tids-punkt var hun den eneste danser tilbage i sin egen generation af dansere, der stadig dansede. Hun så ingen grund til, at hun skulle gå på pension. Nagua Fouad:"Kunst er ikke forbundet med alder eller nationalitet ... det er forbundet med at kreere og at være til stede, og hvis man som kunstner kan give og nyde, skal man fortsætte med at udføre sin kunst."

Nagua Fouad videreførte danse-kunsten i en mere dramatiseret stil fra Tahia Carioca, Samia Gamal og Naima Akef,( Naima Akef beundre-de hun mest). Hun var uforudsigelig og innovativ. Hun var altid i gang med fornyelse med hensyn til sin dans og sit udseende.
Hun ønskede at være på toppen, og når hun havde defineret, hvor det ypperste var, arbejdede hun hårdt for at bevare sit gode omdømme. Nagua tænkte altid på den næste forestilling, hun havde, og havde øje for moden fra Paris, London og New York. Hun besøgte også plastikkirurger i Paris et ukendt antal gange og tog sundhed behandlinger i Tyskland og Schweiz. Hun var altid på forkant med tiden og sørgede for at holde sig i topform. Nagua havde en næsten overmenneskelig flid med sine ambitioner. Hun var både kunstner, forretningskvinde og imperium bygherre.
Nagua Fouad blev også skuespiller i teater og medvirkede i mere end 100 film, og dansede i mere end 250 film.  Hun har i de senere år medvirket i dommerpanelet i mave-danskonkurrencer på de arabiske tv kanaler.

Artikel skrevet af Suzzane Sofia Potempa.

Kilde: Artikel i Al Ahram skrevet af Soheir Sami og artikel om Nagua Fouad skrevet af Shareen el Safy

Ønsker du at få mere viden omkring Nagua Fouad, kan jeg anbefale at du læser en artikel skrevet af Sha-reen el Safy på nedenstående link
http://thebestofhabibi.com/vol-18-no-3-march-2001/nagwa-fouad/


Nagua Fouad skrives nogle gange som Nagwa Fouad eller som Najwa Fouad.


mandag den 9. december 2013

Suhair Zaki

Suhair Zaki
Suzzane Sofia Potempa: ” Jeg vidste, at min dygtigste underviser  www.shahrazad.de havde haft en personlig kontakt med Suhair Zaki. Derfor kontaktede jeg Shahrazad, og spurgte om hun ville skrive lidt om sine oplevelser til denne artikel om Suhair Zaki.

                                                                     Shahrazad
Shahrazad fortæller:
”I starten af 1980'erne så jeg første gang Suhair Zaki danse på videoer, som jeg syntes var lidt kedelige. Jeg forstod ikke, hvorfor folk talte så meget om hende. I 1982 rejste jeg for første gang til Ægypten, hvor jeg skulle være i en måned. Jeg så Suhair Zaki danse på en natklub på Pyramid Street, og jeg var fuldstændig paf over det, jeg så og hørte. Sammenlignet med de andre ægyptiske dansere var Suhair Zaki ganske tilbageholdende, med en temmelig lys make up og i klædt et klassisk kostume. Hendes musikere var så ubeskriveligt fantastiske, at jeg tænkte, at jeg aldrig havde hørt noget lignende i mit liv. Da Suhair Zaki begyndte at danse, blev det øjeblikkeligt klart for mig, hvorfor hun var så berømt. I det øjeblik hun dansede, smeltede hun ind i musikken, og den smeltede ind i hende, som uadskillelige elementer, som om jeg så musikken og hørte dansen. Hun tog sit publikum med i en trance, der fik os til at glemme alt andet. Når der var en lille pause, tørrede hun sveden af sit ansigt med et lommetørklæde og smilede på sin egen generte måde. Vi var tilbage på jorden. Da hun tog sine fingercymbaler og fortsatte med en Balady, hvirvlede hun os tilbage til de kosmiske verdener, waw !
 Da hun passerede mit bord kunne jeg ikke lade være med at sige " jeg elsker dig" til hende! Hun reagerede meget varmhjertet og menneskeligt. Der var Ingen tegn på stjernenykker eller arrogance, kun charme og skønhed.
 For mig er hun den bedste fortolker af levende musik nogensinde. En koncentreret flydende og øjeblikkelig reaktion på de subtile variationer i den ofte improviserede og komplicerede arabiske musik, fik hende selv og os alle i en ekstase, igen og igen. Hun var en sand mester i Tarab følelsesmæssige højdepunkter / ekstase i arabisk musik). Jeg så hende optræde flere gange i Ægypten og Tyskland.
 I 1993 kom hun til Mena House (i Cairo) og sad blandt publikum, hvor hun skulle have optrådt ved et in-ternationalt show arrangeret af afdøde Dietlinde Bedauia Karkutli (Tyskland). Men hun optrådte ikke, fordi hendes onkel var død.  Hun var oldt op med at optræde med dans. Mona Said dansede i stedet. Jeg dansede et potpourri af en 1001 Nat og flere andre danse i løbet af aftenen i Mena House. Jeg startede og sluttede med pantomi-misk dans til musik af Rimsky Kor-sakov . Da jeg kom tilbage til publi-kum efter min præstation, fortalte mine venner mig, at de havde set Suhair Zaki græde under mit show. Jeg gik hen til hende for at hilse på hende, og hun krammede mig og sagde, det havde været så romantisk ...!
Jeg har ofte tænkt, at hvis det ikke var for Suhair Zaki, ville jeg for længe siden være holdt op med at danse orientalsk dans. Hun var en sand kunstner og en meget værdig repræsentant for det høje ideal som en danser kan legemliggøre. En mester i dans, hjerte, sind og ånd !”




                                                                   Suhair Zaki
ÆGYPTEN i 1944
1944 var en tid med store samfundsmæssige ændringer i Ægypten.  I Cairo og andre store byer blev traditioner og normer i forbindelse med bryllupper mere afslappede.  Awalim fortsatte med at være de traditionelle kunstnere, der var entertainere for den lavere sociale klasse ved bryllupper, mens den ægyptiske overklasse begyndte at ansætte populære natklub-entertainere til deres fester og bryllupper. Feminismen voksede i Ægypten. Kvinder var i front ved filmoptagelser, og filmindustrien havde kvindelige instruktører. De mest berømte dansere på den ægyptiske scene dengang var Badia Masabne, Tahia Carioca, Samia Gamal og Naima Akef.
Ved slutningen af 1940'erne ophørte traditionen for Awalim kulturen. (Awalim = en kvinde Almeh – flere kvinder Awalim. Kvinder der var uddannet til at underholde med dans, musik og poesi.) Med bortfaldet af "Usta" den kvindelige leder af en gruppe af Awalim, blev de kvindelige kunstnere i Mohammad Ali Street i Cairo tvunget til at tage ansvaret for deres egen karriere. De begyndte selv at lave deres forretningsaftaler med mænd. Her blev Ma'alimah, leder-kvinden indenfor dans og artisteri født.
Da revolutionen fjernede koloni-magten i Ægypten i 1952, opstod Moulid (Festivaler der fejrer en lokal helgens fødselsdag). Muolid blev en platform for teatralske og kunstneriske talenter. Åbne Kaffehuse trivedes med musik og dans. Baladi musik og sangere blev meget populære.

SUHAIR ZAKI SOM UNG
Suhair Zaki blev født i Mansoura (Ægypten) i 1944. I 1953, da Souhair Zaki var ni år gammel, flyttede hun med sin familie til Alexan-dria. Suhair elskede musik og dans og udviklede sit naturtalent som danser ved at danse og øve sig til musik fra radioen. Suhair Zaki var mest inspireret af Tahia Carioca og Samia Gamal. I en alder af elleve var hun kendt og populær blandt venner familie for sine danse ved fødselsdage og bryllupsfester. Senere som ung pige begyndte hun at danse professionelt i de græske natklubber i Alexandria.
Suhair Zaki flyttede som ung til Cairo, hvor der var de største muligheder indenfor musik og dans. Der optrådte hun mange forskellige steder, fra røgfyldte natklubber til store festlokaler og til ekstravagante bryllups-festligheder. Ligesom mange af hendes jævnaldrende havde Suhair Zaki ikke succes ved en audition som studievært for tv. Hun satsede derfor al sin energi på at blive en af de mest berømte dansere i tresserne og halvfjerdserne, både i film og på scenen.
I tresserne modtog Suhair Zaki udmærkelser og medaljer fra Sha-hen af Iran, den Tunesiske Præsi-dent og Gamal Abdel Nasser, den anden præsident i Ægypten. USA´s daværende Præsident Nixon gav Suhair Zaki navnet "Zagreeta". Han havde lært, at ordet henviste til et højt og skingert hyl i Ægypten, man brugte som et udtryk for glæde.
Suhair Zaki var den første danser, der havde modet til at danse til musikken fra Oum Kulthoum, som var den højest beundrede af alle sangere i den arabiske musikhistorie. Det var risikabelt at gøre dette modige forsøg, først og fremmest fordi Suhair Zaki på det tidspunkt stadig var ung og ukendt. Men Oum Kulthoum gav udtryk for, at Suhair Zaki fortolkede musikken smukt. Mohammed Anwar Al Sadat, den tredje præsident i Ægypten, kaldte hende "dansens Oum Kulthoum". Han sagde til hende: "Som hun synger med sin stemme, sådan synger du med din krop".
Suhair Zakis billede blev meget ofte brugt som omslag på kassettebånd, selvom musikken til tider var middelmådig mavedanser-musik.  Suhair Zaki´s omhyggelige øre for musik var berømt og respekteret især blandt alle musikere i orkestret, der spillede for hende.    

                                                                             Suhair Zaki

SUHAIR ZAKI´S STIL
Suhair Zaki var en meget yndig og elegant danser, hun blev kendt for sin unikke "bløde" stil. Hendes dan-sestil kan sammenlignes med Tahia Carioca´s stil: ”De bløde rullende hofter, små bevægelser der havde en stor effekt, evnen til at bevæge sig med stor fylde på meget lidt plads og at hun blev kendt for sit uskyldige kokette ansigtsudtryk. Suhair Zaki blev indbegrebet af den naturlige baladidanser, og blev ofte nævnt som en "Bint el Balad" eller "datter af landet". I modsætning til Nagwa Fouad, som på det tidspunkt var hendes største konkurrent, brugte Suhair ikke rekvisitter til at blænde sit publikum med. Hendes stil var ren og præcis. Hun behøvede ikke meget plads på dansegulvet for at forbinde sig med musikken på den mest imponerende måde. Hun var præcis i sit hoftearbejde, meget feminin, yndefuld, samtidigt ganske reserveret, men med en følelsesmæssig effekt, som var utroligt betagende. Ingen dikkedarer var nødvendige, hun imponerede og fortryllede sit publikum alene ved hjælp af sin danseteknik og dansekunst.
Suhair Zakis sceneproduktioner var ikke overdådige, hendes kostumer var enkle. Hun optrådte altid som solodanser, og benyttede ikke sangere, andre dansere eller en dansegruppe i sin optræden. Hun havde kun sit fremragende orkester med sig i sin dans. Et orkester der bestod af 15 – 30 musikere, som afspejlede et perfekt samarbejde og gav publikum magiske oplevelser. Hvert halve år blev der skabt ny musik til Suhair Zaki, heriblandt kan nævnes musikstykket ”Shik Shak Shok".
I modsætning til mange dansere i Cairo, brugte Suhair Zaki aldrig koreografer til hendes show. I stedet kreerede hun selv sine danse udfra egen inspiration og følelser; hun lod musikken bevæge sin krop. Hun blev citeret for at sige, at dansen var lige så nødvendig for hende som for andre at kunne trække vejret. Suhair Zaki mener, at dans er en kunst, og den skal altid forblive æret og respekteret. At være en danser handler ikke om at vise din krop og poserer på scenen. Suhair Zaki har altid selv været æret og respekteret som danser og som kvinde. Hun har aldrig gået på kompromis med sin integritet, selv om trenden dikterede andre ten-denser i forhold til en mere vovet påklædning og til pompøse show-optrædener.
              
KARRIEREN SLUTTEDE
Suhair Zaki optrådte i hele Mellem-østen i 1980'erne. Shareen el Safy, en fantastisk dygtig danser og un-derviser I USA, åbnede for hendes show på det femstjernede Sunset Nightclub i somrene 1988, 1989 og 1991. Ifølge Shareen: "Jeg arbejde-de 3 somre på Sunset, åbnede showet for Sohair hver aften i flere måneder ad gangen. Det var en fantastisk gave at være sammen med hende, selv om vi havde været venner i et stykke tid før dette. Men der skete desværre sørgelige ting i slutningen af hendes karriere. Su-hair Zaki´s far døde, landets økonomi var på et bundniveau, og regeringen chikanerede hende med efterbetaling af skat. Uger før hun gik på pension, dansede hun med tårer i øjnene. Hendes glæde og smitsomme gnist var forsvundet. Vi var alle bedrøvede over at være vidner til dette. "
Golfkrigen i 1990 og 1991 bragte en øget konservatisme og økonomisk afmatning til Ægypten. Natklubejere havde ikke længere råd til at holde åbent. Suhair Zaki valgte at gå på pension, mens hun var på højden af sin karriere. Hun var stadig populær, selvom mulighederne og den offentlig interesse for mavedansere generelt var faldet. Nogle mener, at Suhair Zaki lejlighedsvis havde optræden med dans gennem 1990'erne.

                                                                             Suhair Zaki

STIL OG MENINGER
Suhair Zaki kom officielt ud af sin pensionering i maj 2001. Hun medvirkede i Raqia Hassans "Ahlan we Sahlan" festival i Cairo for at under-vise flere hundrede dansere fra hele verden.  Siden dette har hun været med i det årlige arrangement enten ved at undervise eller ved at nyde de forskellige shows. 
Nogle ægyptere og folk fra andre arabiske lande har givet udtryk for deres bekymring for, at udlændinge fordrejer den særprægede ægyptiske dansestil, når de danser i Ægypten. I forhold til denne bekymring er Suhair Zaki blevet citeret for følgende:"De vil aldrig kunne leve op til standarden af den ægyptiske dansestil... De har ikke den livlige ånd, de ikke har følelsen af humor, og de har ikke det musikalske øre ... De kan udføre trin, de lærer -.. 1,2,3,4. Men de har ikke den ånd.  De vil aldrig, aldrig kunne matche os.
Suhair Zaki brugte en sætning fra en berømt sang af Oum Kulthoum i et personligt interview til CairoTimes: "Hvis du ønsker at gå tilbage til de gamle dage? Prøv at fortælle de gamle dage, at de skal komme tilbage, som de var. Disse dage vil aldrig komme tilbage igen, atmosfæren, gæsterne. Hvor er de nu? Orientalsk dans har været mit liv. Jeg har min søn, og min mand. Men mine bedste minder fra fortiden er alle sammen fra min dans." Souhair Zaki © Cairo Times.

SUHAIR ZAKI´S BEVÆGELSER
I film med Suhair Zaki er det let at se, hvorfor hun var kendt for sine hoftebevægelser. Hoftebevægelserne var små, bløde, skarpe og præcise i deres udtryk. Suhair Zaki blev især kendt for sine ”ned”-bevægelser med hofterne, altid klart og præcist på slaget. Så kendt, at denne bevægelse er blevet opkaldt efter hende. Hoften flyttes skarpt ud/ned med vægten i samme fod. Samtidig er den anden hofte op/ind på den anden fod, hvor hovedvægten ikke er. Sommetider tilføjede hun shimmy til bevægelsen. Dette er i modsætning til Maya (nedadgående lodret ottetal ), hvor du først skubbe hoften op/ud og derefter ned og har hovedvægten i det andet ben.
Suhair Zaki viste den typiske rolige ægyptiske isolering af bevægelser. Hendes hoftebevægelser var isoleret med en subtil sammenhæng, der evt. førte energien videre til en bevægelse af brystet, en skulder eller armbevægelser. Når Suhair Zaki udførte sine bløde 8tals-bevægelser med hofterne, både lodrette og bagud / fremadrettede, fik hele hendes krop ofte lov til at flyde med i denne bevægelse.
Hun brugte meget enkle armbevægelser naturligt og harmonisk med cirkler i håndled og evt. håndbevæ-gelser. Arm-positionerne var undertiden med stor vidde, undertiden tæt til kroppen, til tider løftet, andre gange ikke, og virkede altid rolige og harmoniske. Hun dansede normalt til rytmen, undertiden til melodien, men fangede altid accenter med præcise stop. Hendes drej var i normalt tempo, rolige og korte, og nogle gange lænede hun som i en barrel turn. Suhair Zaki brugte små skridt, med skiftende vægt i benene, let bøjet knæ for at gøre det muligt for hende at udføre sit bløde velformulerede hoftearbejde med lethed.
Suhair Zaki gentog sine bevægelser gennem en sætning eller i et rytme-mønster i musikken. Gentagelsen (gør 8 gange det og 4 gange det) skete ikke, som ofte er observeret hos vestlige dansere.
Hun var kendt for sin søde, til tider lidt frække ansigtsudtryk. For det meste havde hun et sødt smil, idet hun koket kiggede væk eller over skulderen med et skulderrul. Nogle gange brugte hun et mere intenst ansigtsudtryk, som når hun dansede til Oum Kulthoums musik eller med lukkede øjne, som om hun dansede for sig selv.

Forfatter: Artiklen er oprindeligt skrevet af Nimeera - www.Nimeera.com.  Suzzane Sofia Potempa har med Nemeeras personlige tilladelse oversat artiklen.

Suzzane Sofia Potempa

www.orientalskdans.dk

torsdag den 6. juni 2013

Nelly Mazloum


Nelly Mazloum  artikel af Suzzane Sofia Potempa
Badia Masabne, Tahia Carioca, Samia Gamal, Naima Akef og mange andre dansere som Hoda Shamseddin, Katie, Neamat Mukhtar, Nabawiya Mustafa, Hagar Hamdi, Liz of Lyn havde en stor og afgørende betydning for udviklingen af orientalsk dans i tiden fra 1926 - 1960. Læs i denne artikel om Nelly Maloum,  en  ubeskrivelig spændende danser,  som er vigtig i historien. En danser som gjorde det umulige muligt. Hun kæmpede for at gøre orientalsk dans til en dansekunst, og hun som spænder over flere generationer.

I ca. 1995 rejste jeg til Tyskland for at deltage på en danseworkshop med Nelly Mazloum.  Jeg havde hørt og læst om hende, så det blev et must for mig. Vi var i et stort lokale og jeg har aldrig hverken før eller siden været på et dansekursus, hvor der var så mange deltagere.  Men Nelly M. styrede os på en sådan måde, at alle kunne se, selv fra bageste række, desuden var der rotationer, så de bageste på et tidspunkt kom forrest. I pausen var jeg så heldig at skæbnen gav mig et samvær i enerum med Nelly Mazloum´s datter Marianna. En personlig samtale - et nærvær jeg aldrig glemmer, fordi vi kom så tæt på hinanden på så kort tid. Selv om Nelly Mazloum på det tidspunkt var ca. 66 år, så formåede hun at give en oplevelse både med sin personlighed og sin viden, at jeg besluttede mig for at rejse til Grækenland for at studere hos hende. Desværre blev dette ikke realiseret.  Men jeg har bogen ”Nelly Mazloum Oriental Dance Technique” som er personligt signeret af Nelly Mazloum, og det er jeg stolt af.

Hvem var Nelly Mazloum
Nelly-Catherine Mazloum-Calvo blev født i 1929 i byen  Alexandria , Ægypten. Nelly´s forældre var velhavende. Faderen, der arbejdede med smykker, var fra Napoli, Italien. Moderen, der var en dygtig pianist, var fra den græske tid i Anatolien i Tyrkiet ” Greek Asia Minor”. De ejede et hotel på tværs af gaden fra Alhambra Teatret. Nelly Mazloum fik som to årig poliomyelitis - børnelammelse .  Hun fik træning og lærte at gå takket være et ihærdigt arbejde og kærlig pleje af en børnelæge og hans kone, der var en danselærer i ballet. Dans blev derfor Nelly´s lidenskab og symbolet på selve livet.
I en alder af fem, begyndte Nelly sin danse karriere som solodanser. Hun var ”barnestjerne” fra 1939-1945, hvor hun optrådte med dans i Alexandria om sommeren og i Cairo i løbet af vinteren under opsyn af sin mor, der var hendes impresario.  I 1939 medvirkede den 10-årige Nelly i sin første film. Som barnestjerne, dansede hun i matinéforestillinger specielt arrangeret for familier i den berømte Casino Opera hos Badia Masabne. Nelly optrådte med moderne dans og klassisk ballet. Efter sin optræden fik hun mulighed for at se aftenshowet med de berømte dansere som Samia Gamal og Tahia Carioca. Ved flere lejligheder optrådte hun for Kong Farouk i samme show som Samia Gamal og Oum Koulthum.  I 1948 blev Nelly Mazloum primaballerina i Royal Opera House i Cairo (Dar Al Opera).  I tiden 1959 til 1964 var hun koreograf for Ægyptens nationale dansegruppe ”Al Masrah al Kaoumy” – også kendt som ” Koumeya gruppen”. I mange år gav hun utallige folkloristiske optrædener i forskellige teatre og tv-shows i Ægypten.




Foto af Nelly Mazloum er fra MADRI Institute & Marianna Mazloum ´s arkiv og må kun bruges i forbindelse med denne artikel.


De gyldne år
I 1940'erne og 1950'erne optrådte Nelly som smuk og talentfuld med dans i de bedste teatre i Ægypten med egne koreografier, og hun optrådte i ca. 17 film.  I nogle af filmene optrådte hun med orientalsk dans som i filmen Shahrazad ( 1941) med daværende stjerner Hussein Sedky, Elham Hussein og Samia Gamal og i filmen Soliman s Ring ( 1946), instrueret af Hassan Ramzy  (onkel til den dygtige musiker Hossam Ramzy, hvis musik vi alle nyder i dag – www.hossamramzy.com ).
Nelly´s datter Marianna sagde under et foredrag om Nelly Mazloums liv og karriere i CID, UNESCO (International Dance Council): "Min mors var meget efterspurgt, da hun på det tidspunkt havde det privilegium at være den eneste moderne danser i Ægypten."  I  1947 åbnede Nelly en ballet skole i Cairo for piger i det højere samfundslag  med succes. Hun underviste og uddannede også unge kunstnere for National Opera House i Cairo (Dar Al Opera.) Nelly Mazloum elskede luksus, og hun nød livet i fulde drag.  Hun blev gift seks gange. Hun mødte sin første mand A. Roussos i 1949. De fik en søn sammen ” Emanuel ” og to år senere  datteren ” Marianna”.

Rejser og studier
I starten af 1950 greb Nelly enhver tid og mulighed til at rejse rundt i hele Ægypten for at observere og studere folks danse i deres oprindelige omgivelser, lige fra ørken beduiner til Ghawazi (Gagar). Hun opsøgte landsbyer, basarer og større byer, altid på udkig efter nye danse bevægelser. Nelly´s datter Marianna fortalte også i sit foredrag om hendes mor: "Min mor mødte og talte med de mest bemærkelsesværdige mennesker: lærere, musikere, forfattere, digtere og arkæologer, der vidste en masse om Ægyptens kultur og traditioner. Hun var også en ivrig læser og forsker, der studerede bøger fra Ægyptens National Museum, hvor hun ledte efter beskrivelser af danse og kostumer fra oldtiden. Min mor fik en særlig tilladelse, forudsat at hun håndterede de skrøbelige håndskrifter med hvide handsker på. Når hun deltog i private familiefester hos  velhavende familier, observerede hun deres danse, som havde en mere raffineret stil end Balady  eller shaabi  - hun kaldte den raffinerede stil for ”hawanem

Dansekompagni  Nelly Mazloum
Da Nelly Mazloum  blev skilt fra sin mand, genåbnede hun sin balletskole.  I 1955 vendte hun tilbage til danselivet med optrædener.  I Cairo etablerede hun sit eget dansekompagni  ”Egyptian Folkloric Dance Company”  og sin egen danseskole med folklore danse, hvor hun uddannede dansere.  Hun var en populær og berømt folkloredanser i Ægypten, der på daværende tidspunkt inspirerede en hel generation af dansere og koreografer . Hun var datidens pioner ved at anvende Ægyptens traditionelle arv af folklore danse om til en dramatiseret kunstnerisk danseform. Medlemmerne i Nelly´s dansekompagni var alle amatører. Nogle af dem var fra hendes ballet skole, andre var gymnaster. Nelly´s dansegruppe startede med 25 dansere, men voksede snart til 40 dansere (20 kvinder og 20 mænd) med et stort orkester. Danseteateret i Nelly Mazloum´s udtryksfulde stil, blev af medier og offentligheden omtalt som ”Raqs el Ta'Biry ”(udtryksfuld dans), og var Nelly´s helt egen kunstneriske udformning, udtryk og stilisering af råmaterialet fra alle de folkedanse, hun havde observeret og studeret. Danseprogrammet omfattede mange scener fra livet på landet. Nelly var både leder, koreograf, performer og underviser i sin egen virksomhed.
Marianna sagde endvidere i sit foredrag om sin mor: "Dansegruppen præsenterede kun danse i den folkloristiske stil. ”Mavedans” var på daværende tidspunkt ikke anset og værdigt i teaterverdenen, som den var på scenen af ​​løbet 1940'erne i Badia Masabne´s tid. I løbet af 1950'erne blev  solodansere eller små dansekompagnier  for det meste ansat til fester, bryllupper, til filmoptagelser og i natklubber . "

Foto af Nelly Mazloum er fra MADRI Institute & Marianna Mazloum ´s arkiv og må kun bruges i forbindelse med denne artikel.

 Rusland i Cairo
Nelly Mazloum´s dansekompagni optrådte med folkesange og danse fra mange forskellige og fjerntliggende regioner i Ægypten på scenen , i tv-programmer og i 1958 ved den store Cotton Fair Festival, på Grand Palais i Gezira.  I 1959-60, grundlagde den ægyptiske regering Det Ægyptiske Nationale Ballet Academy under ledelse af Alexei Jukov, som før dette var hjælpelærer i  Bolshoi Ballet School i Moskva. Nelly M. blev udpeget af Kulturministeriet til at være hans assistent for at beskytte og sikre det ægyptiske indhold i dansen. I tre år var Nelly Jukov højre hånd. I 1961 blev endnu en ambitiøs danseprojekt dannet: et Nationalt Folklore Academy under ledelse af Boris Ramazen, som også var fra Rusland. Han var den første assistent og danser i "Moiseyev Dance Company" i Rusland. Igen måtte Nelly Mazloum bidrage med sin viden. Boris Ramazen opsøgte hende for at lære om de traditionelle bevægelser i den ægyptiske folklore, som han kunne videregive til sine dansere. Men samarbejdet stoppede prompte, da Nelly opdagede, at den ægyptiske dansestil i danseprojektet var blevet mere russisk end ægyptisk.  Nelly´s erfaring med at undervise og formidle til de russiske dansere hjalp hende til at strukturere og organisere sin viden om danseteknik og skabe en metode til sin egen skole – som blev til " Nelly Mazloum Oriental Dance Technique" .        

Politisk medvind      
I 1960´erne var en tid med stor politisk favourisering. Ministeren for Kultur, Dr. Sarwat Okasha, var så begejstret for Nelly M.s arbejde, at han bevilligede billetter til det ægyptiske folk, så mange flere kunne se hendes shows. I 1961 skænkede han hende Masrah al Ayem (flydende teater),  som  rejste på turné  i Ægyptens landsbyer.  Nelly Mazloum forsøgte sig også med eksperimentelle stilarter som faraoniske dans (hun præsenterede dette ved Ægyptens  første "Lyd og lys 'show),  en "ørken dans" med slør osv. En af hendes store succeser var den bibelske fortælling Ayub el Masri, i 1961-1962. Det var også året, hvor hun og hendes dansekompagni deltog ved Helsinki  International Youth Festival, hvor hun blev tildelt sølvmedalje for  folklore dansen ” Al Ghazl” (vævningen af ​​brudesløret). Hun blev den officielle koreograf af Cairo Opera, for opera og operette produktioner. Hun koreograferede bl.a. Mahr el Aroussa (Brudens medgift) i 1963, den første all-arabisk klassisk operette. Præsident Gamal Abd al Nasser deltog i åbningsceremonien. af ​​operetten.

Flytningen til Grækenland
I 1964 bad den nye regering  Nelly Mazloum , om at overdrage hele sin dansevirksomhed til Staten som Ægyptens repræsentative folkloristiske dansegruppe med  navnet  ” Nelly Mazloum National Folkloric Company” ,-  men uden hende. De ville give hende en pension, og hun ville ikke være i stand til at arbejde med dansegruppen, da den ville tilhøre regeringen. Efter at have medvirket til at danne Ballet Akademi og Folklore Dance Academy, svarede Nelly : "Gruppen eksisterer ikke uden mig",  Hun nægtede for at forblive uafhængig.  Men regeringsskiftet  ændrede Nelly´s situation, og kulturministeren, der havde støttet Nelly Mazloum kom i unåde. Støtten til Mazloum og hendes dansekompagni faldt drastisk, og mange af hendes dansere blev i stedet ansat i i den nydannede Egypt  Nationale Troupe, som skulle repræsentere den ægyptiske folklore dans nationalt. Den nye ordning sat sammen med pressens sladderomtale, gjorde livet meget svært for Nelly. Den beslutsomme Nelly Mazloum gav aldrig op. Hun forlod Ægypten og flyttede til Grækenland . Dér startede hun sit nye liv, hvor hun koncentrerede sig om at undervise og udbrede dansens kunst.  Hun grundlagde Athens International Dance School, hvor hun underviste i ballet og moderne dans. Nelly Mazloum ændrede sit navn til Nelly M . Calvo, så folk ikke kunne forbinde hende med fortiden. Hendes bestræbelser lykkedes. Hun kom til at uddanne mange lærere og dansere i Grækenland.

Danseundervisning 
Fra 1985 til sin død i 2003, genoptog Nelly M. sin undervisning i orientalsk dans ”mavedans” med sit eget system, metoder og kreative teknik: ” Nelly Mazloum Oriental Dance Technique, som også omfatter hendes egen personlige stil kaldet "Hawanem" - dans fra det højere samfundslag . Nelly M. udviklede samtidigt sit eget bevægelsessystem  ”'Vivicorporeal® Psychosomatic Alignment Technique " som støtte til et sundt bevægelsesmønster i orientalsk dans. In 1988 begyndte Nelly M.  at give en række seminarer i hele Europa, hvor hun var den første til at introducere metoder til teknikken i orientalsk dans, Vivicorporeal® og faraoniske danse.  Nelly Mazloum foretrak udtrykket oriental sk dans, som har en positiv konsekvens i stedet for ”mavedans”, som bærer en negativ ladning.
Nelly M.´s primære fokus i sin undervisnings metode i orientalsk dans var, at understrege værdien af Postural Awareness ( kropsholdning- krops bevidsthed ) i  korrekt udførelse af bevægelser og trin,  i musikalitet og i følelsesmæssige udtryk.  Denne metode har været en inspiration for mange dansere og undervisere i hele verden. Hendes strukturerede pædagogiske metoder til undervisningsindholdet, hendes gode pædagogiske færdigheder i undervisningen, hendes tålmodighed og hendes humoristiske  personlighed, såvel som lidenskab for livet gjorde hendes seminarer/ workshops til et stort eventyr i viden for elever. Udover dette skete der på ingen tid en stor udvikling , en stor forbedring af dansefærdigheder hos alle Nelly. M´s elever.


Madri fundamentet
I 1990 begyndte hun at skrive sin bog "Nelly Mazloum Oriental Dance Technique" en analyse af den ægyptiske dans til kvinderne i den nye tidsalder (bogen udkom  i 1992).  I 2001 grundlagde hun Nelly Mazloum Mediterranean Archaic Dance Research Institute = MADRI ( medstifter er hendes datter Marianna), en non-profit danse organisation, der står for udviklingen og bevarelsen af gamle danse middelhavslande  samt bevarelse af Nelly Mazloum teknikker.
Mazloum skrev artikler, som i dag er i MADRI instituttets arkiv. Hun skrev bl.a.: "Arkaisk dans  påvirker stadig vores nuværende måde at bevæge sig, fordi det er rodfæstet i den kosmiske hukommelse i vores planet." (Arkaisk tid er en periode i oldtidens Grækenland og Ægypten). "Det ser ud som det forsvinder ind i historien, men det vil altid finde en vej til os gennem studier og åndelig identifikation."  Hun skrev også:. "Jeg er imod falske repræsentationer og fantasier om orientalsk dans samt uberettiget antagelse og manipulation i danse undervisningen, fordi det kvæler fremskridt. En godt designet og systematisk struktureret teknik har den fordel, at du er uddannet med et solidt grundlag. Så er der tid og overskud til at drømme fra dit hjertes indhold og til at følge stien med ​​kreativitet og selverkendelse." Ifølge Nelly M. er læring af trin og teknik ikke tilstrækkelig til, at man bliver en god danser. Hun ønskede, at få de studerende til at blive bevidst om deres potentiale, og frem for alt at få dem til at elske deres arbejde, "Elever og lærere skal elske, hvad de gør med hele deres hjerte, hele deres sind og hele deres krop."
Nelly Mazloum døde den 21. februar 2003 i Athen. Hendes datter Marianna Roussou Mazloum (også kendt under sit kunstnernavn Marhaba) var Nelly M.´s nærmeststående elev, der fik første hånds instruktion fra sin mor siden barndommen og altid hjalp hende under seminarer/workshop. Marianna har selv undervist i 40 år, Hun er den eneste repræsentant indenfor Nelly Mazloum s teknikker. Marianna  tilbyder seminarer i  Orientalsk dans,  Vivicorporeal ® , faraoniske danse , samt foredrag  inkluderet præcise dokumenter og sjældne fotos  om  Nelly Mazloum liv, danse metode, arv og arbejde.
tilbyder seminarer og foredrag,  der inkluderer præcise dokumenter og sjældne fotos om Nelly Mazloums liv, danse, metoder, arv og arbejde.  Læs mere om Nelly / Marianna Mazloum  og kontakt  Marianna Mazloum på http://www.nellymazloummadri.org.gr/index.htm

1 ) Arkaisk tid er en periode i oldtidens Grækenland og Ægypten.
Kilde:  Denne artikel på dansk er med personlig tilladelse og personligt korrigeret af Matianna Mazloum. Se også http://en.wikipedia.org/wiki/Nelly_Mazloum

Foto: Foto af Nelly Mazloum er fra MADRI Institute & Marianna Mazloum ´s arkiv og må kun bruges i forbindelse med denne artikel.

søndag den 24. marts 2013

Bebe Azzadine


Artiklen er skrevet af Suzzane Sofia Potempa – oversættelse og foto er fra bogen ” Die Geschichte des Orientalischen Tanzes in Âgypten” af Aischa – Barbara Lüscher, Basel. http://www.motionsound.com/basel/aischa/index.htm


Bebe Azzadine
Der findes desværre ikke mange oplysninger om Bebe Azzadine på trods af, at hun også havde stor indflydelse i den tid, hvor Badia Masabni udviklede orientalsk dans, ”mavedansen”, som en underholdende scenisk dansekunst.

Bebe Azzadine begyndte sin dansekarriere i Egypten hos Badia Masabni. Det var tiden før Tahia Carioca, Samia Gamal og Naima Akef blev kendte dansere hos Badia. Bebe´s arbejde var i starten primært at tage sig af de unge piger i dansegruppen.

Der var en del regler i Badia´s dansegruppe. Bl.a. måtte man i dansegruppen ikke se på, når de andre dansere øvede. Bebe fik ganske hurtigt flere fordele end de andre dansere.
Badia købte et danse-kostume til Bebe. Samtidig fik Bebe lov til at se med, når de andre dansere i Badia´s dansegruppe øvede de forskellige danse. Udover dette var Bebe også sammen med Badia i hendes private hjem. Dette vakte misundelse hos de andre dansere, og medførte at nogle af danserne truede med at forlade Badia´s gruppe.


Familiære problemer
Men snart opstod der også problemer mellem Bebe og Badia. Badia´s nevø, Antoine Aissa, der var gift med Badia`s adoptiv-datter Juliette, og som var ansat i Badia´s Casino, blev forelsket i Bebe. Og Bebe blev forelsket i Antoine. Dette opdagede Badia, og både Bebe og Antoine måtte omgående forlade Badia´s hus og Casino.

En utryg tid
Bebe gik derefter til gruppen Mary Mansur, og skiftede efter kort tid til gruppen Yusuf Aizzeddin og derefter til teatret i El-fantasia i Giza.
Fordi Badia Masabni i sin vrede havde talt med en del andre indenfor den kunstneriske verden omkring sit svigt vedrørende Bebe som en urostifter og ballademager, måtte Bebe til sidst forlade landet og arbejdede en tid på forskellige klubber i Irak. Der tjente hun hurtigt penge nok til at kunne vende tilbage til Egypten for at blive selvstændig med et privat teater.

Casino-branchen
Til stor ærgrelse for Badia Masabni genoptog Bebe også sit forhold med Antoine Aissa, som hun lejede et teater af i Alexandria. Teateret hed ”EI villa vista” og blev senere omdøbt til ”Monte Carlo af Bebe”. Men der var kommet dårlige tider i Casino-branchen, så da Bebe permanent flyttede tilbage til Cairo, drog hun fordel af sit ophold i udlandet. Ved hjælp af en fuldmagt fra Antoine fik hun købt Badia Masabni´s Casino i Ernad ed-Din Street. Men det var ikke en succes. Der var næsten daglige slagsmål med store skader. Senere lykkedes det Badia Masabni at få sit Casino tilbage fra Bebe.                   

Ufine tricks
På daværende tidspunkt var højdepunktet af konkurrencen mellem Bebe og Badias danser Tahia Carioca nået. Bebe engagerede Tahia Carioca  i sit show, alt imens Samia Gamal optrådte som en stjerne i Badias Casino. Tahia opdagede to uger efter, at hun var blevet brugt som et redskab mod Badia. Hun forlod straks Bebe, og gav afkald på resten af den løn, som hun havde tilgode.

Bebe som danser
Beba Azzadine var en danser med et udtryksfuldt ansigt og altid smilende. Hendes hoftebevægelser havde spændende markeringer og pauser. Bebe´s hofte- og bryst-shimmies er de mest slående billeder af hendes bevægelser kombineret med hendes stærke personlighed.

Bebe Azzadine blev født i 1910 og døde den 5. februar 1951 ved en bilulykke.

Film
I følgende film spillede Bebe Azzadine større roller:
- Kidb kidb fi (True Lies) i 1944, en film af Togo Mizrahi,
- El-el-Baey muzazyaf (The false Bey ) i 1945, en film af Ibrahim Lama,
- Jamal wa Dalal (Gamal og Dalal ) i 1945, en film af Stephane Rosti,
- Layali el-us (The Nights of Pleasure) i 1947, en film af Mustafa Niazi.


Belly dance Museum på internettet har en lille artikel om Beba Azzadine, som du kan læse på     http://www.bellydance.org/beba-azza-edddine.html

Bebe Azzadine staves på forskellige måder: Beba Ezz el Din, Beba Aizzeddin, Beba Azza Eddine, Beba Azzedine.


Naima Akef


Artiklen er skrevet af Suzzane Sofia Potempa – oversættelse og foto er fra bogen ” Die Geschichte des Orientalischen Tanzes in Âgypten” af Aischa – Barbara Lüscher, Basel. http://www.motionsound.com/basel/aischa/index.htm




Dansens storhedstid i Ægypten
Fra ca. 1940 til 1960 var den tid hvor musik, dans og film havde sin storhedstid i Ægypten. En tid vi i dag kalder for ”the golden age” – ”guldalderen” eller den klassiske periode. En tid vi stadig i dag inspireres af, uanset om det er musik, dans, iscenesættelse, kostumer m.m., der er emnet.
Badia Masabni var en stjerne, og samtidig skabte hun muligheden for mange andre, der havde talent og ambitioner. De mest berømte dansere fra den tid var Tahia Carioca, Samia Gamal og Naima Akef. Disse dansere var også skuespillere i filmverdenen, og derfor findes der meget materiale om deres karriere.

Akef børnene:
Naima Akef blev født den 7. Oktober 1932 i byen Tanta i Ægypten. Hun var den fjerde datter i en cirkus familie. Selvom hun aldrig havde gået i en skole, kunne hun både læse og skrive. Naimas farfar var gymnastiklærer på en skole i Giza indtil den dag, han oplevede et italiensk cirkus der havde en gæsteoptræden i Cairo. Han blev så begejstret, at han opsagde sit arbejde, der ellers gav ham en tryg og sikker status, for at starte sit eget lille familie cirkus.

Akef-Cirkus bestod i starten kun af familiemedlemmer, som enten var selvlærte eller oplært af faderen. Naimas far blev således født ind i familievirksomheden og senere igen Naima. 
Allerede som en lille pige på tre år optrådte Naima med akrobatik sammen med i familien, og da hun var 10 år balancerede hun på reb højt oppe over cirkusmanegen. Vendepunktet for familien Akef skete, da Naima forældre blev skilt. Naimas far forviste moderen og de fire børn fra familiens cirkus.
Naimas mor valgte herefter at  grundlægge sin egen Akrobatik gruppe ”Awlad Akef” (Akef børnene).



Ung multikunstner
Naimas mor og de fire døtre optrådte i kasinoer og ved forskellige underholdningsarrangementer i Cairo. At Naimas mor og de fire døtre fik arrangementer i Badia Masabnis Casino fik en afgørende betydning for Naimas fremtidige dansekarriere.
Unge Naima var ikke kun en dygtig kunstner og akrobat, men hun kunne også bevæge sig meget harmonisk i dans. Derfor fik hun lejlighedsvis lov til at erstatte de etablerede dansere ved sygdom i Badia Masabnis dansegruppe, på trods af at hun ikke var et fast medlem af gruppen.
Da Naima var seksten år, dansede hun sin første solo, og publikum var fra start af begejstret over hendes charme og karisma. De mange bifald fra det begejstrede publikum skabte imidlertid stor misundelse blandt de andre dansere hos Badia Masabni. Naima flyttede derfor efter en kort tid til Badias konkurrent og tidligere elev Beba Aizzedin.

Isadora Duncan fra Østen
Næste skridt i Naimas karriere var, da. Naima blev opdaget af den berømte skuespiller og filminstruktør Hussein Fawzi. Han grundlagde bl.a. i starten af 1940'erne et film produktionsselskab sammen med Tahia Carioca. Han tilbød Naima hovedrollen i filmen "El-aish we-l malh" ("Brød og Salt, 1949). Herefter fulgte omkring femten roller i musikfilm, der var instrueret af Hussein Fawzi.
Forholdet mellem Hussein Fawsi og den tredive år yngre Naima, udviklede sig til et venskab der førte til ægteskab i 1950.



Ud over Naimas succesfyldte roller i filmverdenen, hvor hun i de fleste tilfælde også sang, var Naima tro mod teaterbranchen. Ægyptens første officielle Musik- og danseteater efter revolutionen i 1952, der blev ledet af Zaki Toleimat, ansatte Naima i revyen "Ya lel ya ain" ("Åh øjne, åh nat '), hvor hun spillede sammen med den senere berømte koreograf Mahmud Reda. 
De rejste til Moskva i 1957 for repræsentere Ægypten med revyen, ved en festival for unge kunstnere i Moskva, hvor der var et internationalt dommerpanel. Til alles overraskelse vandt Naima Akef førstepræmien. Naima fik titlen ”Isadora Duncan fra østen” af pressens positive omtale, og der blev ophængt et billede af Naima i Bolschoi teaterets museum. Da det ægyptiske musik- og danseteater kort efter måtte indstille sine aktiviteter på grund af økonomiske vanskeligheder, grundlagde Mahmud Reda sit eget danseteater, der blev internationalt kendt som "Redagruppen".. Han overtog ikke alene dele af udstyr, musik og nogle af koreografierne, men også dansere og popstjerner som Karim Mahmud og Shahrazad. Naima Akef var imidlertid meget involveret i filmindustrien, og fulgte derfor ikke Mahmud Reda og hans gruppen.

Naima og privatlivet
Der er ikke mange oplysninger om Naima privatliv. Naimas ægteskab med Hussein Fawzi varede i 10 år hvorefter de blevskilt. Hun blev derefter gift med Sami Abdel-Halim (en embedsmand indenfor økonomi). De fik sammen sønnen Mohammed.

Ibrahim Akef, Naimas fætter, fulgte familien Akefs tradition. Han startede sin karriere som akrobat og arbejdede for en tid i Badia Masbanis Casino. Derefter arbejdede han som koreograf indenfor film og teaterbranchen.

Fatma Akef - en af Naima søstre, rejste til Nordamerika, hvor hun arbejdede som danser og kunstner. I en af hendes danse balancerede hun på glas.




Magiske Naima
Naima Akef havde hovedrollen i hele 21 film i tiden mellem årene 1949 og 1964.
Naima fik kræft og døde i en alder af kun 33 år, den 21. april 1966 i Cairo.
Naima ville uden tvivl have opnået en endnu større international berømmelse, hvis hun ikke var blevet syg.
”Naima Akef moved like magic”. Ordene er fra Nagua Fouad, - en meget berømt ægyptisk danser i især i 1970´- 80erne. Nagua Fouad havde Naima som sit forbillede. Kilde – Belly Dance Museum, USA

Naima Akef havde i en tidlig alder ambitioner og en usædvanlig stor udholdenhed. Som barn udfordrede hun sin ældre søster i at blive stjernen i deres akrobatikgruppe. Som ung teenager arbejdede hun med akrobatik og kæmpede med tilskuere på gaden i Cairo for at holde sulten i skak. Senere i sine teenageår fik hun meget lidt søvn, mens hun arbejdede på Casino Opera, fordi hun brugte sine nætter til at lære nye danseteknikker.
Da hun var i begyndelsen af tyvene, havde hun opnået at blive Ægyptens ”darling” på det hvide lærred, og det forblev hun i næsten et helt årti.
I dansens storhedstid, kunne hun som ingen anden præsentere dansen på film. I dansen kombinerede Naima det traditionelle med innovation og med en usædvanlig ynde.
Samia Gamal mente, at ingen havde gjort mere for at fremme dansen siden Tahia Carioca.
Badia Masabni sagde, at Naima var den mest flittige kunstner, hun nogensinde havde mødt.
Naima Akefs alt for tidlige død var et invaliderende slag for den ægyptiske kunst.
Kilde www.bhuz.com/forum